Sundhedsvæsenet skal ikke hjælpe med selvmord
- Døden skal ikke være samfundets tilbud til dem, der har det svært og er alvorligt syge eller har et fysisk handicap, mener formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, som kritiserer DR´s udsendelse om Preben Nielsen, der tog til Belgien for at dø. "Jeg var selv som ung i tvivl om mit liv og mit livs værdi, og hvordan vil DR’s og Det Kongelige Teaters fremstillinger så ikke påvirke andre nyskadede? spørger han.
I ugerne op til jul bragte DR den meget omdiskuterede udsendelse om Preben Nielsen, der efter en alvorlig arbejdsulykke ikke ønskede at leve mere. Han tog til Belgien for at for at få hjælp til at dø. I Belgien er der i modsætning til Danmark mulighed for, at man kan få aktiv dødshjælp. En tur, som DR valgte at skildre lige til sidste åndedrag.
Skribent
Janus Tarp
formand, UlykkesPatientForeningen, blev lam som følge af en cykelulykke som teenager og er afhængig af hjælp døgnet rundt, juridisk konsulent i Sorø kommune
I programmet får DR skildret muligheden for aktiv dødshjælp til mennesker, der er kede af livet og har et omfattende handicap, som et værdigt og relevant tilbud. Udover, at man kan overveje det rent etiske i, at DR, vores public service-kanal, vælger at bringe et så ensidigt program til fordel for aktiv dødshjælp, så vækker det bekymring, at DR-programmet ikke er en enkeltstående oplevelse.
Før sommerferien valgte Det Kongelige Teater således at opsætte operaen "Manualen", der baserer sig på den ved Højesteret dømte læge Svend Lings selvmordsmanual. På lignende vis blev aktiv dødshjælp fremstillet som noget værdifuldt for folk i smerte og med ”dårlige” liv, og som de burde have mulighed for at vælge.
Tænk på, hvor meget større forskel, det ville gøre, hvis DR eller Det Kongelige Teater i stedet leverede ordene om, at liv med handicap og afhængighed af andre kan være gode og meningsfyldte liv? Og tænk over, hvilket billede af mennesker med handicap, de to statslige institutioner er med til at tegne. For selvfølgelig påvirker det vores selvbillede og lyst til at leve, når vi på den store teaterscene eller i den bedste sendetid får at vide, at mennesker med handicap skal have lov til at vælge døden – med den indirekte præmis, at deres liv ikke er lige så meningsfulde som andres liv?
Den måde at skildre mennesker med handicaps liv har en betydning. Det har en betydning for mig, og det har en betydning for andre med svære handicap, kan jeg afsløre. Jeg var selv som ung i tvivl om mit liv og mit livs værdi, og hvordan vil DR’s og Det Kongelige Teaters fremstillinger så ikke påvirke andre nyskadede, eller hvordan påvirker det befolkningens syn på mennesker med handicap?
Døden skal ikke være et behandlingstilbud
Jeg mener ikke, at døden skal være samfundets tilbud til dem, der har det svært og er alvorligt syge eller har et fysisk handicap. Samfundet bør tilbyde hjælp, behandling, omsorg og forståelse, men alle de perspektiver har DR undladt at tage med i Prebens historie. Det gør en forskel, hvilke historier vi fortæller hinanden om handicap, og hvordan vi fortæller historierne. Det gør en forskel, at DR eller Det Kongelige Teater på den måde vælger at fremstille aktiv dødshjælp som et værdifuldt redskab til at fjerne lidelsen.
Hvis vi vælger at inkorporere aktiv dødshjælp i vores lovgivning i Danmark, så siger vi samtidig, at nogle liv er bedre end andre; at der er nogle liv, der ikke er værd at leve mere. Og er det sådan et samfund, vi ønsker? At sundhedspersonalet i fremtiden skal tilbyde døden som en løsning på lige fod med operationer, genoptræning og værdig pleje og omsorg? Kan man forestille sig det tankeeksperiment, at man under en stuegang kan få tilbudt aktiv dødshjælp eller en ny hofte? Nej vel, det får mig til at gyse ved tanken. Men sådan kan det jo i værste fald blive.
Fra Canada har der været en historie fremme om, at man fra myndighederne side valgte at tilbyde en tidligere paraatlet og OL-deltager aktiv dødshjælp frem for en trappelift til huset, da hendes liv åbenbart ikke var værd at leve. På den måde går aktiv dødshjælp pludselig hånd i hanke med økonomiske overvejelser fra myndighedernes side.
Lad os i stedet tale om mennesker med handicap og svær sygdom, som vi taler om andre mennesker. Og lad os i stedet give denne gruppe af mennesker de rette muligheder for at få hjælp og udfolde deres liv. Og i de tilfælde, hvor livet rinder ud, skal der være adgang til en palliativ indsats, men at tilbyde døden som et behandlingstilbud, det skal vi holde os fra.
- Oprettet den .