Formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, Svend Lings, svarer her igen på et debatinlæg fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Han har svært ved at forstå Lægeforeningens frygte for, at aktiv dødshjælp er en glidebane. "Hvorfor skulle det være bedre eller rigtigere at dø af kræft, hjernesygdom eller åreforkalkning under svære lidelser i stedet for roligt at sove ind efter eget valg af tid og sted?" skriver Lings.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
Skrevet af Camilla Noelle Rathcke den . Skrevet i Etik.
Aktiv dødshjælp har været til debat, siden dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" blev sendt på DR i slutningen af november. Anæstesilæge Søren Mehl Knudsen kalder Lægeforeningens afvisning af aktiv dødshjælp for hyklerisk. Men aktiv dødshjælp er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne, siger formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, der i stedet ønsker mere specialiseret palliation. "Når det handler om at behandle og lindre, så må vi i dag bruge hele den medicinske værktøjskasse," siger hun.
Grundlæggende adskiller aktiv dødshjælp sig helt fundamentalt fra alle andre lægelige praksisser ved det faktum, at formålet med behandling er at forårsage patientens død. Lægeforeningen mener, at et sådan formål er i grundlæggende modstrid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg.
Døden skal ikke være samfundets tilbud til dem, der har det svært og er alvorligt syge eller har et fysisk handicap, mener formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, som kritiserer DR´s udsendelse om Preben Nielsen, der tog til Belgien for at dø. "Jeg var selv som ung i tvivl om mit liv og mit livs værdi, og hvordan vil DR’s og Det Kongelige Teaters fremstillinger så ikke påvirke andre nyskadede? spørger han.
I ugerne op til jul bragte DR den meget omdiskuterede udsendelse om Preben Nielsen, der efter en alvorlig arbejdsulykke ikke ønskede at leve mere. Han tog til Belgien for at for at få hjælp til at dø. I Belgien er der i modsætning til Danmark mulighed for, at man kan få aktiv dødshjælp. En tur, som DR valgte at skildre lige til sidste åndedrag.
Kritikere af aktiv dødshjælp er redigeret ud af DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´. Det har fået hård – og ufortjent – kritik, mener Maria Cuculiza. Hun påpeger, at DR´s svigt er et helt andet sted.
DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´ om en lam mands brug af aktiv dødshjælp høster i disse dage ros, men også indædt kritik for at en være en følelsespornografisk, handicapfobisk kampagne for aktiv dødshjælp, som svigter sine seere ved ikke at lade modstandere af dødshjælp komme til orde.
Skrevet af Anders Fogh Jensen, filosof, ph.d., filosoffen.dk den . Skrevet i Etik.
Med tilstræbt ”filosofisk ædruelighed og loyalitet overfor udgangspunktet og grundteksten” har filosof Anders Fogh Jensen lavet sit eget personlige bud på lægernes professionsetik. Vi bringer dokumentet her i anledning af Lægedage 2022, til mulig inspiration og fortsat faglig diskussion.
Vi er de praktiserende læger i Danmark. Alle læger afgiver lægeløftet. Vores faglige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), har udviklet pejlemærker for faget almen medicin. Dette skrift har til formål at opridse nogle vilkår for de praktiserende lægers professionsetik, det vil sige for den vellykkede læge.
Skrevet af 10 professorer og læger den . Skrevet i Etik.
En række professorer og læger reagerer i dette debatindlæg skarpt mod et åbent brev fra Prostatakræftforeningen (PROPA). Foreningen ønsker tidlig opsporing af prostatakræft for at redde liv, men lægerne anfører, at unødige, dyre og ineffektive screeningsprogrammer nærmere vil medføre skade på den mandlige befolkning.
Den 10. august 2022 fremsendte Prostatakræftforeningen (PROPA) et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.), som advokerer for et politisk initiativ, der sikrer, at mænd i alderen 50-70 år tilbydes tidlig opsporing af prostatakræft, såfremt de ønsker det.
Har Lars Gaardhøj med sine to formandskasketter et problem med inhabilitet? Noget tyder på det, skriver Finn Rudaizky, medlem af Region Hovedstaden og Borgerrepræsentationen i København.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fået ny formand. Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (Soc.) er helt sikkert et sagligt valg. Han har vist, at han virkelig mener noget med at ville gøre noget for den enkelte patient.
Det Kongelige Teater har premiere 15. maj på en operaforestilling, som er inspireret af dele af den dømte danske læge Svend Lings’ stærkt omdebatterede "selvmordsmanual" til mennesker, der ønsker at dø. Formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, ønsker at forestillingen tages af plakaten.
Jeg fyldes med lige dele bekymring og forargelse over, at Det Kongelige Teater vælger at opsætte en opera baseret på Svend Lings’ selvmordsmanual.
Skrevet af Ulrich Fredberg og Anders G. Christensen den . Skrevet i Etik.
Det bør være et krav, at vi alle tager stilling til organdonation, mener Venstre-politikerne Ulrich Fredberg og Anders G. Christensen.
Et to-cifret antal danskere dør hvert år, mens de står på venteliste til en organdonation. Organdonationer kan både redde liv og sikre en langt bedre livskvalitet for syge borgere.
Det danske sundhedsvæsen undlader at bruge gentests, selvom resultaterne af testene kan gøre livet lettere for patienterne, øge deres livskvalitet og sikkert i nogle tilfælde også deres overlevelse, skriver Anne Bülow-Olsen, tidligere formand for Migræne Danmark, i denne kronik. Hun kommer med en række patient-historier fra det virkelige liv som eksempler på, at en gentest ville gøre en positiv forskel for både patient og samfundsøkonomi.
Generne bestemmer alle funktionerne i vores krop. Generne afgør også, om de enzymer, som nedbryder vores medicin, arbejder hurtigt eller langsomt. De fleste mennesker har medicinnedbrydende enzymer, som arbejder et sted midtimellem, og det er dem, medicinen passer bedst til.
Skrevet af Jens Jacob Simonsen den . Skrevet i Etik.
Hvis en ny behandling til en patientgruppe er en tilstrækkelig god ide, fordi den kan give en samfundsbesparelse, er krav om samfundsbesparelse ikke en nødvendig betingelse for, at den eller alle andre behandlinger også kan være en god ide for andre patientgrupper, påpeger Jens Jacob Simonsen i en kommentar til debatten om genterapiers samfundsøkonomiske betydning.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellbjerg undrer sig ifølge en artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift over, at Liselott Blixt (DF) i en forespørgselsdebat om genterapier har efterlyst, at Medicinrådet i højere grad anlægger et helikopterperspektiv på nye genterapier.
Når små drenge omskæres, giver det stærke smerter, med mindre de fuldbedøves, skriver smertelæge Kenneth Jensen i dette debatindlæg, hvor han kommer nærmere ind på måling af børnenes smerter og stress.
Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM) blev 18. september 2020 kritiseret i Weekendavisen under titlen ”Uvidenhed og politiske motiver” for at have forladt en arbejdsgruppe under Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), der havde til formål at revidere vejledningen for rituel omskæring af drengebørn i Danmark.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
Grundlæggende adskiller aktiv dødshjælp sig helt fundamentalt fra alle andre lægelige praksisser ved det faktum, at formålet med behandling er at forårsage patientens død. Lægeforeningen mener, at et sådan formål er i grundlæggende modstrid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg.
I ugerne op til jul bragte DR den meget omdiskuterede udsendelse om Preben Nielsen, der efter en alvorlig arbejdsulykke ikke ønskede at leve mere. Han tog til Belgien for at for at få hjælp til at dø. I Belgien er der i modsætning til Danmark mulighed for, at man kan få aktiv dødshjælp. En tur, som DR valgte at skildre lige til sidste åndedrag.
DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´ om en lam mands brug af aktiv dødshjælp høster i disse dage ros, men også indædt kritik for at en være en følelsespornografisk, handicapfobisk kampagne for aktiv dødshjælp, som svigter sine seere ved ikke at lade modstandere af dødshjælp komme til orde.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fået ny formand. Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (Soc.) er helt sikkert et sagligt valg. Han har vist, at han virkelig mener noget med at ville gøre noget for den enkelte patient.
Jeg fyldes med lige dele bekymring og forargelse over, at Det Kongelige Teater vælger at opsætte en opera baseret på Svend Lings’ selvmordsmanual.
Et to-cifret antal danskere dør hvert år, mens de står på venteliste til en organdonation. Organdonationer kan både redde liv og sikre en langt bedre livskvalitet for syge borgere.
Generne bestemmer alle funktionerne i vores krop. Generne afgør også, om de enzymer, som nedbryder vores medicin, arbejder hurtigt eller langsomt. De fleste mennesker har medicinnedbrydende enzymer, som arbejder et sted midtimellem, og det er dem, medicinen passer bedst til.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellbjerg undrer sig ifølge en artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift over, at Liselott Blixt (DF) i en forespørgselsdebat om genterapier har efterlyst, at Medicinrådet i højere grad anlægger et helikopterperspektiv på nye genterapier.
Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM) blev 18. september 2020 kritiseret i Weekendavisen under titlen ”Uvidenhed og politiske motiver” for at have forladt en arbejdsgruppe under Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), der havde til formål at revidere vejledningen for rituel omskæring af drengebørn i Danmark.