SP på vej i Norge - herhjemme bør en ny regering afvikle den

I Norden har Finland, Norge og Sverige i nogle nogle geografiske enheder valgt at bruge Elektronisk Patientjournal fra det amerikanske selskab EPIC. I Danmark kendt som Sundhedsplatformen, men andre steder i Norden kendt som Helseplattformen eller Apotti.

Skribent

Flemming Rasmussen

Psykolog i Region Sjælland - Daglig bruger af Sundhedsplatformen

Senest er det (efter en udsættelse) bestemt, at Norges første store implementering skal begynde 12. november 2022. Op til den endelige beslutning fra styregruppen om at iværksætte implementeringen på Sct. Olavs Hospital i Trondhjem har der været meget modstand, herunder flere bekymrede, offentlige breve om frygt for konsekvenserne ved ibrugtagning. Ja, der har ligefrem været fakkeltog med mere end 200 deltagere mod opstarten. 

Just nu her i efteråret 2022 er der kommet en artikel i International Journal of Medical Informatics (Hertzum, Ellingsen & Cajander) om implementeringen i Danmark og Finland. Jeg må sige, at de er ganske hårde i deres konklusion: ”The post-implementation experiences from the two implementations contradict pre-implementation expectations. Specifically, the consequences of using EPIC have become salient only after go live”. (Erfaringerne fra de to implementeringer står i kontrast til forventningerne før implementeringen. Konkret er konsekvenserne af at bruge EPIC først blevet fremtrædende, efter man er gået live, red.)

Det tyder jo ikke godt for det forestående norske projekt. Helseplattformen forventer at være tilbage til almindelig sygehusproduktion efter fire uger.

I Danmark var der afsat tre uger til at opnå fuld produktion. Onde tunger vil nok påstå, at efter fem års brug i Danmark er fuld produktion ikke nået endnu. Region Sjællands Overlægeforenings analyse ”Sundhedsplatformen og overlægernes tidsforbrug i Region Sjælland” ser på tidsforbruget før og efter Sundhedsplatformen, senest målt i november-december 2019 – og altså to år efter implementering i Region Sjælland. Jeg citerer fra Overlægeforeningens analyse: ”Umiddelbart efter Sundhedsplatformen blev indført, steg tidsforbruget på at løse de enkelte opgaver. Tidsforbruget er efterfølgende faldet igen, men ikke til samme niveau som før Sundhedsplatformen. Således oplever overlægerne, at 13 ud af 13 opgaver i dag tager længere tid at løse end før sundhedsplatformen. Før Sundhedsplatformen så overlægerne 2,9 patienter i timen. I dag ser overlægerne 2,4 patienter i timen. Det svarer til et fald på 17 %. Det understøttes af, at 70 % af overlægerne vurderer, at de har fået mindre patientkontakt siden indførelsen af Sundhedsplatformen.” 

Og hopper vi til produktiviteten i Finland, så gengiver Hertzum et al, citeret ovenfor, en undersøgelse fra Finland hvor der var målt på lægers oplevelse før og efter, at EPIC er taget i brug. De finske læger blev præsenteret for spørgsmålet: Bliver patientens medicinering præsenteret i et klart format. Før EPIC svarede 38,5 procent bekræftende på det spørgsmål. Men efter ibrugtagning af EPIC var tallet faldet til 8,1 procent.

I samme undersøgelse blev lægerne bedt til at tage stilling til yderligere et udsagn: Det er nemt at tilgå nødvendig patientinformation ved brug af den aktuelle patientjournal. Dette udsagn blev bekræftet af 37,7 procentfør EPIC og af 4,7 procentefter EPIC´s ibrugtagning.

Med blandt andre den slags besvarelser, ligger det jo ligefor at antage, at tidsforbruget for læger også i Finland er steget drastisk. Og følgelig må det anses for naivt, at man i Norge forventer at være på normal produktion efter fire uger.

Der foreligger også en norsk master-afhandling fra Institutt for datateknologi og informatik fra 2022, hvor Adrian Sand har lavet interviews med fageksperter og superbrugere under forarbejdet med Helseplattformen. Her siger et uddrag af hovedkonklusionen: ”fem hovedutfordringer knyttet til implementasjon av Helseplattformen per juni 2022: 1) Programvaren er uferdig, og det har ikke vært gjennomført nok testing, 2) utilstrekkelig opplæring, 3) programvaren er ikke brukervennlig, 4) bekymringer for fall i produktivitet og 5) usikkerhet knyttet til kommunenes og fastlegekontorenes adopsjon av Helseplattformen. Generelt er det en bekymring knyttet til om disse utfordringene vil hindre Midt-Norge i å oppnå de ønskede gevinstene med å innføre Helseplattformen og i hvor stor grad programvaren kan tas i bruk på en god måte etter produksjonssetting.” 

Så på baggrund af ovenstående, har jeg stor, begrundet tvivl om, hvorvidt den norske satsning kan ende som en succes. At Sundhedsplatformen herhjemme er endt som alt andet end en succes, mener jeg, at der ikke kan være tvivl om.

Som Anders Heide Mortensen skriver som overskrift til en kommentar i Finans fra 17/9, 2019: ”Intet nyt er godt nyt for Sundhedsplatformen. Nu er der nyt”. Det nye i denne omgang er, at uvildige forskere har kunnet vise, at EPIC´s system, ligemeget om det er i Danmark, Finland (og jo desværre nok også i Norge) ikke kan bringes til at fungere tilfredsstillende; i hvert fald ikke i Norden.

Jeg håber derfor, at elektroniske patientjournaler i Danmark kan blive en del af regeringsgrundlaget for en kommende regering. Og at det gerne skal føre frem til en afviklingsplan for Sundhedsplatformen.