Maria Krüger må vælge – Medicinrådet eller DSAM

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Valget ser ud til at blive ukompliceret. Foreløbig har kun én meldt sit kandidatur: Maria Krüger, praktiserende læge på Falkoner Allé på Frederiksberg og nuværende næstforperson i selskabet.

Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt valg for almen medicinerne. De er med fuld fart på vej ind i en periode, hvor der bliver brug for at holde tungen lige i munden. Nye strukturer skal udvikles, en sundhedsreform bliver rullet ud, og vi har et Medicinråd, som skal i gang med at udarbejde vejledninger til de praktiserende læger.

Det er i dette foranderlige landskab, at den nye formand skal navigere.

Maria Krüger præsenterer sig i et valgoplæg på DSAM´s hjemmeside. Her nævner hun ikke, at hun sidder i Medicinrådet. Udeladelsen kan være en forglemmelse, men posten er en afgørende del af hendes cv og siger også noget centralt om hendes faglige profil. Maria Krüger er et meget aktivt og engageret medlem af Medicinrådet.

Men det dur ikke. Man kan ikke begge dele – både være formand for DSAM og medlem af Medicinrådet.

Det spiller ikke.

Hvor er hendes loyalitet?

Arbejdet med behandlingsvejledninger er blandt de vigtigste for et hvilket som helst lægevidenskabeligt selskab, også for DSAM. Tjek bare DSAM´s hjemmeside. Den er fyldt med vejledninger, og mange flere er på vej.

Men hvor skal Maria Krüger lægge sin loyalitet?

Læg mærke til, at medlemmerne af Medicinrådet er ultraloyale. Der er ingen – zero – kritik af Medicinrådet fra dets medlemmer. Man holder tand for tunge. Maria Krüger har i sin foreløbigt korte karriere i rådet i den grad påtaget sig at slutte op om Medicinrådet og tanken bag det.

I den forbindelse er der grund til at minde om, at Medicinrådet er regionernes organ, skabt til at løse regionernes prioriteringsudfordringer. Læg mærke til, at regionerne er en vigtig samarbejdspartner for de praktiserende læger – men de er også de praktiserende lægers modpart.

Formanden for DSAM må vælge, hvor hun hører til – man kan ikke begge dele.

Hvad med den offentlige profil?

Man gætter nok ikke helt forkert, hvis man forestiller sig, at Medicinrådet i sin tid henvendte sig til DSAM om det ledige sæde i rådet: Hvem kunne selskabet pege på til det ledige sæde? Sådan foregår den slags, og meningen er jo, at selskabet så peger på for eksempel en professor eller en anden respekteret figur med særlig ekspertise.

Men i stedet for denne klassiske løsning valgte DSAM´s daværende formandskab åbenbart at pege på et af medlemmerne af det selvsamme formandskab, nemlig Maria Krüger. Mon ikke de to dominerende figurer i selskabet dengang, Bolette Friderichsen og selvsamme Maria Krüger, velsagtens har tænkt, at det var eddersmart, både for selskabet og for rådet.

Derfor er vi landet i denne situation – de to medlemmer af formandskabet tænkte sig ikke om.

Læg mærke til, at Maria Krüger er eneste i Medicinrådets bestyrelse, som har sin baggrund i en ledende position i de lægevidenskabelige selskaber. Fra Medicinrådets synspunkt er det en genialitet: Så er man da fri for kritik fra den kant. Bedre kan det næsten ikke blive nu, da Medicinrådet i fremtiden skal overtage Medicintilskudsnævnets rolle og for alvor skal til at træffe de vigtige beslutninger for praktiserende lægers medicinvalg.

Netop derfor er konstruktionen problematisk.

Her er nogle af udfordringerne

Forholdet til de andre lægevidenskabelige selskaber kommer til at blive udfordret af dobbeltkonstruktionen, og det er ekstra vigtigt for et selskab som DSAM, som netop støtter sig til rådgivning og samarbejde fra kolleger i andre selskaber.

Men hvordan skal det mon fungere, når DSAM’s formand er en del af Medicinrådet. Allerede inden hun bliver formand, er Maria Krüger på kant med flere af de andre speciallæger – for eksempel hepatologerne og gastroenterologerne, som har fået tørt på af Maria Krüger. Mange af endokrinologerne deler heller ikke Maria Krügers skarpe synspunkter om GLP-1-lægemidler.

Den dobbelte kasket bliver også et klart problem for pressen, når der er behov for kommentarer om lægemiddelspørgsmål – hvem er det så, der udtaler sig: DSAM eller det super loyale medlem af Medicinrådet?

Hvor er DSAM med sine høringssvar i fremtiden? Mange af den slags svar lægger sig op af Medicinrådets område. Hvordan skal forpersonen håndtere den slags?

DSAM kan være i gang med at marginalisere sig selv – det kan almen medicinerne ikke være tjent med.

Det dur ikke, Maria Krüger – en ting ad gangen.