Screw down the expectations
Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Det legendariske citat i overskriften skyldes Danmarks fynske landstræner, Richard ”Ricardo” Møller Nielsen, som brugte det op til EM i 1992.
Nu tillader jeg mig at benytte ordene om evalueringen af Medicinrådet, som Danske Regioner besluttede at sætte i gang før sommerferien, og som skal være afsluttet omkring årsskiftet. Forventningerne er ellers høje i patientkredse og i medicinalindustrien. Men måske skal de alle sammen snarere ruste sig til skuffelser.
Formålet med evalueringen er ellers absolut nyttigt og klogt. På overfladen. Meningen er at kortlægge rådets styrker og svagheder og undersøge, hvordan Medicinrådet fungerer i praksis, herunder om metoderne er tidssvarende og understøtter en ensartet brug af lægemidler.
Blandt formålene er også at undersøge, hvordan Medicinrådets processer forholder sig til internationale standarder. Ganske særligt QALY-metoden skal undersøges – har den forbedret beslutningerne?
Alt sammen såre relevant. Behovet for det hele er stort.
Men evalueringen er sat i gang af Danske Regioner, og her er ambitionerne bestemt ikke imponerende. Over for mig oplyser organisationen, at der er investeret 1,5 millioner kroner i projektet. Mere ambitiøst er det altså heller ikke. Til sammenligning brugte regionerne 40 millioner kroner på det nationale DanNORMS-studie, som skal dokumentere effektiviteten af et billigere lægemiddel end det gængse.
Danske Regioner har også valgt leverandøren. I alt er tre konsulenthuse blevet spurgt, og valget er faldet på Implement. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Implement! Så ved Danske Regioner, at man er blandt venner. Implement har en hel afdeling, som arbejder med opgaver for det offentlige, og her er de enkelte fem – snart fire – regioner store kunder sammen med organisationen Danske Regioner. Så Danske Regioner ved, hvad de får. Modsat er der absolut ingen grund til at tro, at Implement vil udfordre sin gode, måske ligefrem bedste, kunde.
Men problemet med Implements rolle er mere konkret end som så. Konsulenthuset udarbejdede i 2022–2023 analysen af Medicinrådets arbejdsprocesser og fik efterfølgende til opgave at hjælpe med at gennemføre sine egne anbefalinger gennem projektledelse og processtyring.
Nu skal Implement evaluere en organisation, som konsulenthuset selv har været med til at ændre. Hvordan sikrer Implement kritisk afstand til virkningerne af sine egne tidligere råd og indsatser?
Ekspertgruppen med vigtig opgave
For at processen er bredere funderet, har Danske Regioner udpeget en ekspertgruppe, som skal bidrage med sine perspektiver på Medicinrådet.
Ekspertgruppen har fået tre danske medlemmer, alle blandt de ypperste på deres områder – vidende og med højeste integritet.
Lægerne er repræsenteret af Henrik Frederiksen, professor og overlæge fra Odense. Han kender hver en krinkelkrog i lægeverdenen. Gruppens sundhedsøkonom er Jakob Kjellberg, professor og garvet og vidende ekspert – han kan det danske sundhedsvæsen udenad.
Sidste danske sæde i ekspertgruppen er reserveret til Dorthe Mikkelsen, tidligere formand for Lif og med en lang international karriere i medicinalbranchen i MSD bag sig. Hun er farmaceut og har et indgående kendskab til medicinalindustrien. Men hendes baggrund giver ikke i sig selv grund til at forvente nytænkning om Medicinrådets metoder.
Sidste sæde er nok så vigtigt. Det er reserveret til en international profil. Hvis Danske Regioner virkelig ønskede at få nye input til Medicinrådets arbejde, så var det her, man kunne få visioner og udsyn ind i evalueringsprocessen.
Her kunne man have indsat en ekspert med forstand på alle de spændende initiativer, som foregår i andre lande. Det kunne være eksperter med forstand på nordamerikanske løsninger, for eksempel Canada. Det kunne være personer med indsigt i de tyske måder at indrette ibrugtagning på. Det kunne være en ekspert fra universitetsverdenen. Der findes skam eksperter med indsigt i den slags systemer i de akademiske miljøer, og Danske Regioner og Medicinrådet burde kende dem.
Her var der virkelig mulighed for at finde en spændende, måske ligefrem nytænkende profil. Men Danske Regioner valgte en ekspert fra Norge, Einar Andreassen, som er områdedirektør i det norske Direktoratet for medisinske produkter (DMP), den statslige lægemiddel- og udstyrsstyrelse under det norske sundhedsministerium. Han er bestemt respekteret – men han er næppe en hvirvelvind af inspiration.
Patientforeninger og Lif skal efter planen inddrages i en særskilt interessentgruppe senere i processen. Patienterne er altså ikke udelukket fra hele evalueringen. Men der er ingen udpeget patientrepræsentant blandt ekspertgruppens fire medlemmer. Man kan undre sig over, at der ikke kunne blive plads til patienterne netop i den gruppe, som skal udfordre metoderne og kvalitetssikre evalueringen – kunne der virkelig ikke findes en person med den baggrund? Ubegribeligt og forkert.
Og hvilken indflydelse får interessentgruppen reelt? At patientforeningerne bliver hørt, besvarer ikke spørgsmålet om, hvor meget de får at skulle have sagt.
Vigtigt med forventningsafstemning
Selvfølgelig er alle spændte på, hvad der kan komme ud af evalueringen. Men helt basalt er hele projektet grebet forkert an.
Evalueringen burde være igangsat af Sundhedsministeriet, ikke Danske Regioner. Regionerne har reelt ingen som helst interesse i at så tvivl om Medicinrådets metoder.
Derimod har landets centrale myndighed gode grunde til en sanddruelig gennemgang af svagheder og styrker ved Medicinrådet.
Med Danske Regioner i førersædet har man sat ræven til at passe på hønsene. Alt er kreeret, så risikoen for, at Medicinrådet skulle blive udsat for alvorlig kritik, er minimal.
Derfor er der al mulig grund til at bruge Ricardos anbefaling til at justere forventninger: Screw down the expectations.
