Nyt professorat skal styrke forskningen i senfølger efter kræft

Karin Brochstedt Dieperink har fået et femårigt professorat i senfølger efter kræft ved Syddansk Universitet og Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Knæk Cancer har bevilget op til 11,8 millioner kroner til professoratet, som skal styrke forskningen i senfølger og forbedre hjælpen til mennesker, der lever med konsekvenserne af en kræftsygdom og dens behandling.

Karin Brochstedt Dieperink er sygeplejerske, ph.d. og allerede professor i kræft- og familiesygepleje ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og OUH. Der er således tale om et nyt professorat med særligt fokus på senfølger. Hun har gennem mange år arbejdet med, hvordan kræft påvirker både patienter og deres familier. Hendes forskning begyndte blandt andet med en ph.d.-afhandling om mænd med prostatakræft, hvor hun undersøgte fysiske senfølger og familiens betydning i hverdagen.

Hun arbejder fortsat én dag om ugen i senfølgeklinikken på OUH. Kontakten med patienterne har stor betydning for hendes forskning, fordi den giver indblik i problemer, der fortsætter længe efter afslutningen af kræftbehandlingen. Træthed, smerter, angst, bekymringer og usikkerhed om fremtiden kan påvirke både livskvalitet, søvn, arbejde og familieliv.

En landsdækkende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning blandt knap 41.000 mennesker, som har overlevet kræft, viser, at mere end syv ud af ti kvinder og næsten to tredjedele af mændene har mindst én alvorlig senfølge. Mange oplever flere problemer samtidig. Senfølgerne kan være både fysiske, psykiske og sociale og omfatter blandt andet smerter, åndenød, diarré og angst. Behovet for hjælp slutter derfor ikke nødvendigvis, når kræftbehandlingen er afsluttet.

Med professoratet skal Karin Brochstedt Dieperink styrke den patientnære forskning og undersøge mere målrettet, hvordan livet efter kræft påvirker patienterne og deres pårørende. Erfaringer fra de regionale senfølgeklinikker skal samles og omsættes til forskning, nye tilbud og bedre retningslinjer. Hun har kontaktet de regionale senfølgeklinikker for at få opbakning til et fælles forskningsmiljø, hvor forskerne deler data og erfaringer. Målet er blandt andet at skabe et stærkere grundlag for kommende generationer af forskere på området.

Forskningsprogrammet omfatter fire konkrete projekter. HjerneRO skal undersøge en psykologisk indsats mod bekymringer og tankemylder med henblik på at reducere træthed og søvnproblemer og forbedre livskvaliteten. FORCeS skal udvikle familieorienteret støtte til familier med komplekse senfølger og fokus på bedre kommunikation og mindre belastning. ENERGIZE skal undersøge tidlig og forebyggende hjælp til erhvervsaktive kræftoverlevere, som skal håndtere kræftrelateret træthed i overgangen fra behandling til arbejdsliv. PRO-LATE skal anvende oplysninger fra mere end 1.000 patienter til at følge senfølger og livskvalitet over tid og dermed styrke mulighederne for at målrette den fremtidige behandling.

Professoratet bygger videre på Kræftens Bekæmpelses langsigtede indsats på senfølgeområdet. Organisationen har siden 2018 støttet tre nationale forskningscentre for senfølger, og senfølger er blevet et centralt sundhedspolitisk indsatsområde. Området indgår både i den nationale kræftplan og sundhedsreformen, hvor de kommende sundhedsråd får en rolle i udviklingen af sammenhængende indsatser på tværs af hospitaler og kommuner. Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for senfølger skal desuden omsættes til konkrete tilbud.

Behovet for forskning ventes at vokse i takt med, at flere overlever kræft, og nye behandlinger som immunterapi kan medføre andre typer senfølger. Professoratet skal derfor både skabe ny viden og sikre, at eksisterende viden bliver brugt bedre. Karin Brochstedt Dieperink fremhæver, at udviklingen på senfølgeområdet skal følge med fremskridtene i selve kræftbehandlingen, så patienter og familier får bedre hjælp efter sygdomsforløbet.