Ydmygende for Danmark: Fortidens afvisninger spærrer vejen for fremtidens behandlinger

Det måtte jo ske – og på ASCO 2025 i Chicago skete det så. En begivenhed, der er gevaldig ydmygende for de danske modeller for ibrugtagning af ny medicin.

Et nyt studie, præsenteret på den store amerikanske kræftkongres, viser klare fordele ved lægemidlet Enhertu sammenlignet med kontrolarmen i studiet. Det gælder patienter med fremskreden HER2-positiv kræft i overgangen mellem mavesæk og spiserør (GEJ-kræft).

Det pinlige for Danmark er, at kontrolarmen – altså den behandling, som Enhertu blev målt op imod – bestod af Cyramza (ramucirumab) og kemoterapi. Den behandling blev allerede i 2018 afvist af et helt nyt Medicinråd og er derfor aldrig blevet taget i brug i Danmark. Resten af verden betragter den i dag som standard.

Derfor står Danmark nu i den absurde situation, at vi – formelt set – ikke kan bruge studiet som grundlag for at indføre en ny og lovende behandling med Enhertu til tydelig gavn for patienterne. For vi mangler sammenligningsgrundlaget.

Standard i verden, men ikke i Danmark

Ramucirumb er lige nu standard andenlinjebehandling mod fremskreden mave- eller GEJ-kræft i internationale retningslinjer på baggrund af fase III-studiet RAINBOW. Men i Danmark blev behandlingen afvist af Medicinrådet i 2018, efter at rådets forgænger KRIS (KoordineringsRådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin) ellers havde givet grønt lys til behandlingen. Forklaringen på Medicinrådets afvisning lød, at Medicinrådet på baggrund af en opfølgning fandt, at ”betingelserne for KRIS’ anbefaling ikke er opfyldt, hvormed anbefalingen bør bortfalde.”

Man aner, at det daværende Medicinrådet har gnækket lidt ved at sætte forgængeren, som var sammensat af medlemmer med meget bredere medicinske erfaringer, sådan på plads.

”Men afgørelsen ærgrede onkologerne, som altså mistede ramucirumab," fortæller Morten Mau-Sørensen i en artikel  på Onkologisk Tidsskrift.

Han håber nu, at Enhertu i en nær fremtid vil kunne tage pladsen som andenlinjebehandling i Danmark. Han er nemlig ikke i tvivl om, at hvis man satte denne behandling overfor paclitaxel som monoterapi – den danske standard – ville overlevelsesgevinsten være endnu større, end man ser i DESTINY-Gastric04.”

”Jeg kan kun forstille mig, at gevinsten ville være større og endnu mere relevant,” siger Morten Mau-Sørensen.

Bliver værre fra nu af

Denne type af pinligheder kommer til at blive betydeligt mere udbredt i årene, der kommer. Det sker, når Danmark på samme måde som med ramucirumab indhentes af fortidens kolde skulder til lægemidler, som i andre lande er blevet standardbehandling. 

Det gør det ikke bare lettere at afvise nye behandlinger herhjemme. Det undergraver også danske lægers mulighed for at deltage i international forskning – og endnu værre: Det udelukker danske patienter fra studier med lovende lægemidler, som potentielt kunne forlænge eller forbedre deres liv. Ja, det er faktisk allerede sket på en række studier inden for brystkræft og også hæmatologiske studier, at Danmark må takke nej, fordi vi ikke er kommet i gang med den internationale standardbehandling. 

Situationen er stærkt demotiverende for ambitiøse danske læger, og det kan blive en katastrofe for danske patienter, som ikke bliver inkluderet i studier med lovende lægemidler, som kunne forlænge eller forbedre deres liv.

Desværre bliver det kun værre fra nu af.