God idé, virkelig dårlig udførelse – endnu et selvmål fra regionerne

Igen kludrer regionerne med et projekt, som kunne have været lovende og måske ført til eftertragtede ressourcebesparelser i det hårdt prøvede danske sundhedsvæsen.

Sagen, som på mange punkter ligner skandalen med Sundhedsplatformen, handler om det såkaldte Dermloop-projekt, formelt er navnet Digital Hudkræftdiagnostik, som skal hjælpe praktiserende læger til at få nem og effektiv hjælp til at få eksperters vurderinger af mistænkelige hudforandringer hos deres patienter.

Det er støttet med 37 millioner offentlige kroner, men derudover forventer Danske Regioner, at projektet årligt vil koste samfundet 60-80 millioner kroner i driftsudgifter.

I udgangspunktet en virkelig god ide. Men når man kigger projektet efter i sømmene, er der sjusket med meget, ikke mindst de bagvedliggende analyser, som lover langt større gevinster, end projektet kan levere. Medicinske Tidsskrifters artikelserie dokumenterer, hvordan forarbejdet bag projektet er fyldt med fejl og mangler.

Den betydelige investering skal føre til kortere ventetid, færre henvisninger til dermatologer (hudlæger), færre unødige indgreb og biopsianalyser og frigørelse af årsværk. Altså vigtige gevinster, som fremgår af analyserne, der ligger bag igangsætningen projektet, og som er forklaringen på, at projektet overhovedet skal rulles i gang. Men tallene holder ikke.

Et af problemerne med dette forarbejde er, at eksperterne regner med for få tilfælde af hudkræft. Ifølge analysen skulle omkring 4.000 personer få modermærkekræft om året, mens 13.000 får anden form for hudkræft. Men tallene er for lave, og derfor regnes der forkert i de basale regnestykker. Gevinsterne overvurderes.

Dette forarbejde er amatøragtigt, men det er ikke det værste ved Dermloop-sagen. Nej, det er regionernes håndtering af de sundhedsprofessionelle, som sagen faktisk afhænger af – i dette tilfælde dermatologerne. Det er dem, der skal vurdere billederne fra de praktiserende læger. Det er deres organisation, som skal trække læsset. Derfor burde de have været inddraget og tilbudt reel indflydelse og medejerskab. Det er ikke sket, og konsekvensen er en stærkt kritisk modtagelse fra netop de læger, som skal få projektet til at fungere – den mest problematiske form for modstand, man kan få.

Nu mødes projektet af reaktioner som denne fra Mette Deleuran, cheflæge på Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital:

”Vi har ikke kapaciteten til at kunne tage så stor en opgave, og jeg er bekymret for, at det vil gå ud over de svært syge patienter, som vi er sat i verden for at behandle.”

Det lyder fredeligt, men det er ødelæggende, især fordi Mette Deleurans synspunkt deles af nærmest et helt speciale.

For regionerne er det et flerdobbelt selvmål. Projektet er måske godt tænkt, men analysen bag er til gengæld ugennemtænkt, og ledelsesmæssigt er sagen katastrofalt dårligt håndteret.

Af samme grund styrer Dermloop og projektet Digital Hudkræftdiagnostik måske mod afgrunden.