Der skulle lig på bordet - nu skal plejehjem kulegraves

Der skulle lig på bordet, faktisk 106 dødsfald på landets plejehjem, for at vække Folketinget.

Langt om længe forlanger et politisk flertal nu, at kommunernes indsats på plejehjemmene skal gennem en uvildig kulegravning, så det klarlægges, hvorfor danske plejehjemsbeboere ikke kan være trygge.

Det er tæt på ubegribeligt, at netop den undersøgelse ikke er sat i gang. Det har jo længe været klart, at en alarmerende høj andel af corona-dødsfaldene i Danmark netop stammer fra plejehjemmene. Følger man corona-pressemøderne kunne man tro, at dødsfaldene især sker i intensivafdelingerne, men dér døde bare 245 patienter med covid-19, svarende til under 20 procent af det samlede antal døde efter corona i 2020.

Til gengæld døde 611 på landets plejehjem, en andel på nærmest 50 procent i 2020. Den andel er siden vokset markant. Med intet mindre end 106 dødsfald på ganske få dage – og det er baggrunden for, at et flertal i Folketinget nu kræver en undersøgelse af, hvorfor Danmark ikke har været bedre til at beskytte de gamle (se artikel i Berlingske).

Man kunne tro, at det var inden for rækkevidde at sikre plejehjem mod smitte, måske ikke 100 procent, men tæt på. Sværere er det ikke i velafgrænsede bygninger, hvor meget få, bortset fra personalet, har adgang, og hvor plejehjemsbeboerne ikke må komme uden for en dør. Men kommunerne har ikke været i nærheden af den ambition andet end i skåltalerne.

Truslen fra Christiansborg har så - dybt patetisk - vækket kommunerne, så nu er f.eks. Københavns Kommune nærmest stolt over at være gået i gang med mere ihærdig testning af personalet. Der skulle en trussel fra Christiansborg til, før end landets største kommune tog sig sammen – de mange døde i 2020 gjorde åbenbart ikke indtryk.

Undersøgelsen af kommunernes indsats er i den grad berettiget. Man kunne sådan set håbe at Folketinget ikke vil begrænse undersøgelsen til plejehjemmene men i stedet lader den omfatte hele den kommunale sundhedsindsats. Den er på måder dybt pinagtig.

Netop i disse uger dukker den ene afsløring efter den anden op om kommunernes håndtering af deres handicappede. Også det er en skandale, som fortjener sin egen kulegravning.

Den kommunale indsats inden for psykiatrien er bestemt også kritisabel, hvilket afsløres igen og igen. Kan man overhovedet stole på kommunerne?

Kommunernes håndtering af borgere, som er udskrevet fra hospitalerne eksempelvis efter voldsomme akutte sygdomme, er håbløs i mange kommuner.

Det virker som om, at danske kommuner er præget af ekstrem kassetænkning. Hver en mønt bliver vendt, og hvis man kan finde en bureaukratisk regel, som giver dem alibi for at spare, så griber kommunerne den. Det indtryk får man, og mistanken er tæt på at blive bekræftet af de mange dødsfald på plejehjem.

En kulegravning af hele den kommunale sundhedsindsats vil være et vigtigt input til overvejelserne om en sundhedsreform. Den reform, som Venstre har arbejdet med, og som vel er det mest seriøse bidrag til debatten om fremtidens sundhedsvæsen, bygger på, at vi kan stole på kommunerne. De skal jo spille en helt afgørende rolle i det nære sundhedsvæsen. Men magter kommunerne det?

Christiansborg har på andre områder mistet tilliden til kommunerne, senest har Folketinget indført kvotering af personalet ved daginstitutionerne. Stærkere mistillid kan man dårligt forestille sig. Den form for tænkning burde introduceres på sundhedsområdet. Ja, faktisk er den tænkning meget mere på sin plads end for pædagoger.

Lad os få en kulegravning af kommunerne, men udvid undersøgelsen til hele sundhedsområdet.

Det vil være værdifuldt for udformningen af fremtidens sundhedsvæsen.