Almen praksis' rolle i vaccinationerne kan blive et mareridt

Sundhedsvæsenet har bragt almen praksis for lidt i spil i denne coronakrise, og nu, hvor det her i vaccinationsfasen er ved at ske, så er der kolossal risiko for, at det bliver en fiasko. Man kan frygte, at de praktiserende læger bliver prygelknabe i et større spil.

Faktisk kan det hurtigt blive et mareridt, hvor de praktiserende læger klemmes af patienter, som håber på, ja forlanger, en hurtig vaccination, og myndighederne, som ikke har udstyret almen praksis med de præcise værktøjer til at afvise dem.

Forklaringen er de praktiserende lægers rolle i vaccinationsstrategien. Her skal almen praksis henvise en portion af borgerne til gruppe fem vaccinationer, nærmere bestemt 1.600 patienter.

Men samarbejdet med Sundhedsstyrelsen er præget af mangel af præcision i ønskerne til de praktiserende læger – og det kan blive decideret farligt, når parterne heller ikke har afstemt forventningerne til hinanden. 

Udfordringerne adresseres præcist af to sundhedsøkonomer her. 

Den ene, Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi og fra VIVE, mener, at det er en god idé, at almen praksis kan udvælge de patienter, der har størst behov, og som ikke fanges ind af de databaserede systemer, selvom de reelt har en helbredstilstand, som er problematisk i forbindelse med covid-19.

Hans pointe er denne: ”Udfordringen er bare, at man risikerer, at en række patienter vil forsøge at komme foran i køen, og at de praktiserende læger skal bruge tid og kræfter på at afvise patienter, som selv mener, at de bør være omfattet af denne kattelem. Der er mig bekendt ikke regnet på det, og det vil heller ikke være let. Men uanset hvad man gør, så er det galt,” siger Jakob Kjellberg.

Hans synspunkt er, at hvis udvælgelsen er databaseret, så vil der være situationer, som vil være meget svære at forklare rent lægeligt, ”og laver man det mere individuelt, så risikerer man skal bruge en masse tid og kræfter på noget, der næppe har den helt store betydning.”

Af samme grund behøver almen praksis mere fast grund under fødderne, når de skal finde patienterne, som skal prioriteres til vaccination.

En anden sundhedsøkonom, Jes Søgaard, professor ved SDU, ser sagen med systemets øjne: ”De praktiserende læger har et ’patientpopulationsansvar’, og de honoreres herfor gennem basishonoraret. Derfor bør de også have et statistiksystem, der kan identificere de pågældende patienter. Hvem skulle ellers gøre det?”

Almen praksis er på vej til at blive fanget i en fælde. Midt imellem patienternes håb og myndigheders forventninger, og desværre ser det ud til, at myndighederne vil lade almen praksis hænge til tørre.

Der er reelt kun en løsning på problemet, og det er, at Sundhedsstyrelsen præciserer forventningerne.

Hurtigst muligt.