Uigennemtænkt coronapas truer regeringens coronastrategi

Myndighederne skal holde tungen lige i munden, når de skal manøvrere Danmark gennem den aktuelle fase af coronakrisen.

Det er afgørende vigtigt at holde sig til de faglige anbefalinger – og vil man bøje fagligheden, så skal der være tungtvejende grunde. Ellers bliver bøjningen nemt til en boomerang, som hurtigt kan ramme myndighederne – og regeringen – i nakken og skade troværdigheden af hele håndteringen.

Netop det er ved at ske med coronapasset, som jo tegner til at blive en institution i hverdagslivet her til lands, måske ligefrem i mange år.

Netop derfor skal passet være gennemtænkt i alle ender og kanter - og forfra og bagfra.

Det er der desværre grund til at tro ikke er tilfældet. 

Allerede nu sætter mange danskere spørgsmålstegn ved test-elementet i passet. Hvordan kan man stole på testene, når det viser sig, at halvdelen af de smittede ikke fanges i en lyntest? Det er konklusionerne i en omfattende dansk undersøgelse. Den krise ser myndighederne imidlertid ud til at klare frisag i, og det har krævet snilde, og her må Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut forlade sig på deres troværdighed, og den er endnu intakt. Men måske er det en stakket frist.

Så er det straks mere alvorligt, at tidligere coronasyge ikke kan få passet uden at teste sig. Baseret på de danske myndigheder har vi ellers fået at vide, at hvis man har været smittet, så er man immun - og altså beskyttet - i mindst seks måneder, måske lige frem otte måneder.

Men når det gælder coronapasset, så er de smittede kun beskyttede i 12 uger, og hvis der er gået længere tid, så skal man testes for at få sit pas. Det har Sundhedsministeriet besluttet, og ministeriet har ansvaret for passet – og ministeriet henviser til rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Men styrelsen henviser bare til de seneste ’Retningslinjer for håndtering af covid-19’.

Alt det fremgår af en afdækning i Politiken.  

Denne håndtering er ikke bare hamrende irriterende for de danskere, som blev smittet før jul, men det er også en kæmpebelastning for den samlede testorganisation. Der er tale om 130.000 danskere, der fik en coronainfektion under den store bølge i oktober, november og december, altså en gevaldig pukkel.

Men skævheden i omgangen med evidens er også livsfarlig. Den kan eksplodere op i ansigtet på regeringen og myndighederne.

Det er jo svært at forstå misforholdet mellem evidens for beskyttelsen ved antistoffer og beskyttelsen ved vacciner og værdien af at teste – og det miskrediterer den samlede strategi for vaccinerne og test og coronapasset.

Den evidens, vi kender til, og den kommer fra Statens Serum Institut, viser, at hvis man allerede har været smittet, så reduceres risikoen for ny smitte med 80 procent, og det er jo mere end de 63 procents beskyttelse, som AstraZeneca-vaccinen lover (76 procent mod symptomatisk smitte).

Hvordan kan det så være, at denne vaccine kan sikre et coronapas – når den naturlige vej ikke giver det? Der er mennesker her til lands, som vil mene, at ministeriet simpelthen er i lommen på industrien.

Derfor kan den restriktive holdning til den beskyttende effekt af den naturlige smitte alvorligt svække regeringens vaccinationstrategi, faktisk også teststrategien – og begge dele er ellers værd at kæmpe for.

Ministeriet har virkelig noget at arbejde med, og det haster.

Denne håndtering truer hele coronastrategien.