Patienter kan komme i klemme, når der er nye bøllebank til Novo Nordisk

Novo Nordisk klarer det nok - men patienterne kan komme i klemme, når Medicinrådets nye diabetes-vejledning rulles ud.

Røgen fra Medicintilskudsnævnet frontalangreb på insulinerne fra Novo Nordisk har ellers endnu ikke lagt sig, før end kollegerne i Medicinrådet nu indleder deres eget angreb på Novo Nordisk.

Det ser ellers stilfærdigt ud i Medicinrådet første ”vejledning for antidiabetika til type 2-diabetes”. Men denne vejledning er også kun den indledende øvelse. Derefter kommer nemlig Medicinrådets egentlige lægemiddelrekommandation, som skal implementeres i regionernes basislister, og så bliver det alvor. 

Endnu har vi ikke hørt eksperternes vurdering af Medicinrådets udspil. Men vejledningen ser ud til at have en klar retning, og derfor virker det givet, hvad Medicinrådets rekommandation kommer til at anbefale: Nemlig at så vidt muligt at undgå at anvende de dyreste lægemidler, og det er jo produkter baseret på GLP1 - fra Novo Nordisk.

Med forbehold for hvad eksperterne måtte mene om Medicinrådets værk, ser denne vejledning også ud til være et temmelig dramatisk opgør med hele tænkningen inden for moderne behandling af type 2-diabetes, sådan som den er praktiseret i Danmark.

Om selve formålet med vejledningen forklarer rådet, at der er fokus på, hvad der skal være andetvalget til metformin: ”Medicinrådet har vurderet, at der er behov for mere klare og ensrettede retningslinjer, der kan vejlede lægerne i valget af den bedste behandling, som ikke koster mere end nødvendigt. Herunder hvilke lægemidler der er klinisk ligestillede.”

Klinisk ligestilling betyder, ifølge Medicinrådet, at størstedelen (80-90 procent) af patienterne bliver behandlet lige godt – målt på effekt, bivirkninger og relevante praktiske omstændigheder - uanset hvilket af de ligestillede lægemidler, som patienterne behandles med.

Til denne store gruppe af patienter ligestiller Medicinrådet lægemidlerne (dog er rådet ikke altid begejstret for behandling med sulfonylurinstof (SU) - men rådet er nu mere begejstret end de fleste endokrinologer):

  • DPP-4-hæmmerne
  • SGLT-2-hæmmerne
  • GLP-1RA
  • SU stof

Det efterlader derfor 10-20 procent af patienterne, som lægerne kan få lov at praktisere deres eget valg til. Som Medicinrådet noterer sig – og nok uden et smil: ”Der er således fortsat plads til individuel klinisk vurdering af den enkelte patient.”

Tusind tak, tænker man. 

Men dernæst tænker man – er der virkelig belæg for, at 80-90 procent af patienter med type-2-diabetes kan blive behandlet lige godt med de såkaldt ”ligestillede lægemidler”? Hvis det er sandt, så kan man konstatere, at endokrinologer – og i øvrigt praktiserende læger – simpelthen ikke har fattet noget som helst.

Nu har de gjort en dyd ud af at nøje at anvende de rette lægemidler til grupper af patienter med forskellige udfordringer: Visse personer med hjertesygdomme skulle have det ene, andre med andre hjerteudfordringer et andet, patienter med nyreudfordringer skulle fortrinsvis have deres særlige behandling, akkurat som overvægtige med fordel kunne behandles med et lægemiddel med særlige fordele der.

Nu mener Medicinrådet åbenbart, at disse overvejelser har været spild af tid – og penge. 

Der er ellers investeret milliarder af kroner i videnskabelige studier, ikke mindst fra Novo Nordisks side, som netop har brugt rigtig mange penge på at dokumentere klinisk overlegenhed i forhold konkurrerende lægemidler – også det er ifølge Medicinrådet spild – studierne viser åbenbart ingen signifikante forskelle.

Men der, hvor det bliver klart, at dette initiativ er rettet mod Novo Nordisk er, når Medicinrådet gør det klart, hvad grænsen er for kliniske gevinster, når det gælder overvægt. Her slår Medicinrådet fast: 

”Der er en tendens til et marginalt større absolut vægttab hos patienter med svær overvægt, som behandles med enten GLP-1-RA eller SGLT-2-hæmmer. Dette vægttab overstiger ikke den mindste, klinisk relevante forskel på 5 kg. Svær overvægt er derfor ikke i sig selv grund til at skelne imellem lægemidlerne.” 

5 kg. Det er altså grænsen for, hvad der er klinisk relevant. Tallet er enten trukket op af en hat, eller også kan man få den mistanke, at Medicinrådet simpelthen – på egen hånd – har valgt denne grænse alene for at diskvalificere lægemidlerne fra Novo Nordisk, som ellers anses for at have en klinisk fordel her. 

Det er, hvad man kalder ført hånd. For selvfølgelig har vægttab på det halve stor merværdi for rigtig mange patienter. Det kan blive starten på et større vægttab. Men det fravælger Medicinrådet altså.