Skip to main content

Ihh, hvor I buldrer, Steen Werner og Jørgen Schøler

Årsberetninger er vigtige dokumenter for alle organisationer og virksomheder – de er statusrapporter rettet til organisationernes interessenter.

Sådan er det også med Medicinrådets årsberetning. Den nye – den er for 2021 – er netop offentliggjort. Det er den femte i rækken. Men de første to var nu ikke særligt alvorligt ment. Først i 2019 blev årsberetningen rigtig vigtig for organisationen og formandsskabet.

Derfor giver det mening at sammenligne den nye med den første ”rigtige” årsberetning, den fra 2019, og bedømt på den baggrund er den nye for 2021 voldsomt forbedret. Den ligner ligefrem en årsberetning – men den er nu stadig fyldt med fake news og fordrejninger.

Tjek beretningen her: Download Medicinrådets årsberetning som pdf 2021 her. 

Men man må indrømme, at formændene for Medicinrådet, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, er på vej til at finde formen for institutionens årsskrift. De kom skidt fra start med en årsberetning, som ikke adskilte sig stort fra et festskrift fra den lokale idrætsforening. Nu er tonen nøgtern. Næsten som i rigtige årsberetninger. Og der synes at være en vilje til at nå omkring de vigtigste sager i året, der gik.

Tak, også fordi I har droppet jeres podcast med oplæsning af Medicinrådets fortræffeligheder. Det var ret pinligt. 

Medicinrådet har måske sparet Danmark for 7 mia. kr. - vrøvl

Det forandrer bare ikke, at de to formænd stadig smører betænkeligt tykt på. Helt centralt i Medicinrådets fortælling om sig selv er, at Medicinrådet har sparet det danske samfund for enorme beløb.

Læs bare her, hvad formændene skriver i forordet:

Ifølge Amgros har Medicinrådet (… ) i 2021 bidraget til, at Amgros har kunnet udbyde og forhandle prisreduktioner på cirka syv milliarder kroner. Også i de foregående fem år er der hvert år blevet udbudt og forhandlet rabatter i forhold til de officielle listepriser på i alt 22 milliarder kroner.

Inde i årsberetningen falder ordene således:

I 2021 indkøbte Amgros lægemidler til de offentlige danske sygehuse for cirka 9,4 milliarder kroner. Havde Amgros indkøbt lægemidlerne til listepris, ville det svare til cirka 16,4 milliarder kroner. Det er altså en besparelse på cirka syv milliarder kroner i 2021.

Medicinrådets arbejde med udarbejdelse af behandlingsvejledninger for terapiområder samt vurderinger af nye lægemidler og indikationsudvidelser danner fundamentet for, at Amgros kan forhandle bedre priser på lægemidler, skabe konkurrence og sikre effektive indkøb og udbud på lægemiddelområdet.

Åbenbart mener Medicinrådets top, at rådets arbejde har ført til enorme besparelser. Realiteterne er imidlertid, at broderparten af de prisreduktioner, som er opnået, skyldes den prisloftaftale, som medicinalvirksomhedernes forening Lif forhandlede igennem med Danske Regioner anført af Amgros og regeringen i 2019 – den udløber i øvrigt i år. Snarere end Medicinrådet har den aftale drevet besparelserne.

Til næste årsberetning kunne det være interessant, hvis Medicinrådet faktisk gennemførte en ægte bedømmelse af, hvad rådets arbejde har medført af besparelser. Det må være muligt. Bortset fra, at det er svært at udregne, hvad det danske samfund sparer, når Medicinrådet afviser lægemidler, som patienter kunne have nytte af. Ofte, men selvsagt ikke altid, har Medicinrådets afgørelser ligefrem ført til stigende sundhedsudgifter med sin restriktive tilgang til lægemidler. Under alle omstændigheder kommer Medicinrådets arbejde ikke i nærheden af milliard-besparelser.

Medicinrådet har mediernes opmærksomhed - vrøvl

Medicinrådets formandskab smykker sig også med den debat, der er skabt om godkendelsen af lægemidler i Danmark. Det er jo helt utroligt, som pressen interesserer sig for rådets afgørelser, mener de åbenbart.

Hmmm.

Først skal Medicinrådet have ros for faktisk at give offentligheden hurtig adgang til afgørelserne. Rådets presseafdeling er professionel og effektiv. De to formænd stiller også ofte op for pressen. Det er godt arbejde.

Til gengæld er der absolut ikke belæg for Medicinrådets påstand om, at medierne interesserer sig for rådets arbejde.

I årsberetninger skriver Medicinrådet således:

Medicinrådet er en institution, der har mediernes opmærksomhed. I 2021 blev der ifølge mediedatabasen Infomedia bragt mere end 600 artikler og indslag, hvor Medicinrådet bliver nævnt. I alt i Medicinrådets levetid er der blevet produceret mere end 5000 artikler og indslag i medierne, hvor Medicinrådet er nævnt. Mange af historierne handler om specifikke lægemidler – særligt når der bliver sagt nej fra Medicinrådet til at anbefale en ny behandling som standardbehandling, men medierne interesserer sig også for mere principielle emner som Medicinrådets sagsbehandlingstider, for habilitetsregler og for prioritering mere overordnet.

Medicinrådet har ganske rigtigt opnået over 600 omtaler i artikler og andre former for indslag. Faktisk har Medicinrådet opnået 632 omtaler i pressen i 2021. En del er dog gentagelser, altså artikler som er kopieret i flere medier. Trækker man den slags fra, så er Medicinrådet omtalt 480 gange. Er det mange? Nej, f.eks. har en enkeltperson som Bente Klarlund Pedersen opnået 979 omtaler, og når man fjerner gentagelser, så drejer det sig om 629 omtaler. Bente Klarlund opnår altså væsentlig større opmærksomhed end Steen Werner og Jørgen Schøler tilsammen.

Dertil kommer, at Medicinrådet er meget langt fra at være fællesstof i dansk pressen. Af 632 omtaler kommer over halvdelen – 318 - nemlig fra Medicinske Tidsskrifters nyhedsbreve, anført af Sundhedspolitisk Tidsskrift med Onkologisk Tidsskrift på en klar andenplads.

Dagens Medicin har omtalt Medicinrådet 16 gange og Ugeskrift for Læger har leveret 14 omtaler. Disse medier, som henvender sig til læger, interesserer sig simpelthen ikke for Medicinrådet.

Endnu værre er det med den øvrige presse.

TV2 har bragt omtaler af Medicinrådet 10 gange, og det skyldtes især Medicinrådets afvisning af Spinraza – omtalerne skyldtes de børn, som Medicinrådet med sin afgørelse nægtede adgang til lægemidlet.

Formiddagspressen, B.T. og Ekstra Bladet, omtalte også Medicinrådet, men det skyldtes kritikken af, at Steen Werner Hansen, dengang topdirektør på Herlev Gentofte Hospital, valgte at prioritere sig selv, da Danmark skulle vaccineres. Uagtet at Sundhedsstyrelsen direkte meddelte, at personer som en hospitalsdirektør skulle stå bagest i køen – så sprang formanden for Medicinrådet ind forrest og fik sin vaccine før andre. Den sag faldt pressen for brystet. Nu tager Medicinrådet så disse artikler til indtægt for, at offentligheden interesserer sig for Medicinrådet. Helt forkert er det jo ikke. Og dog.

Nej, når sandheden skal frem, så er det aldrig lykkedes Medicinrådet at få offentlighedens opmærksomhed, og det skyldes Medicinrådets måde at offentliggøre sine afgørelser. De er uforståelige for journalister. Iscenesættelsen af afgørelserne er også drønkedelig, selvom det drejer sig om patienters liv og død. Men det drama er Medicinrådet ikke parat til at delagtiggøre omverdenen i. Tværtimod så bagatelliseres dramaerne og betydningen for patienterne.

Så nej, Medicinrådet optager ikke offentligheden.

Sagsbehandlingstiderne bevæger sig i den rigtige retning - vrøvl

Medicinrådet ønsker at give omverdenen indtryk af, at der arbejdes med at få sagsbehandlingstiderne ned. Men årsberetningen viser, at der er lang vej. I 2021 godkendte Medicinrådet 50 lægemidler – og ikke et af dem kom gennem inden for den aftalte tid. Mange af dem blev behandlet i absurd lang tid, og det er reelt ufatteligt, at der ikke er grebet ind fra Folketinget, når Medicinrådet er så langt fra at opfylde målsætningerne.

Medicinrådets første årsberetninger oplyste kun den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Nu har Medicinrådet indset, at offentligheden har krav på mere detaljeret viden om sagsbehandlingstiden for de enkelte lægemidler – og det ønske er nu indfriet. Tak for det.

Desværre omfatter oversigten ikke den ekstra tid, som skyldes såkaldt clock-stop – hvor Medicinrådet meddeler de ansøgende medicinalvirksomheder, at deres ansøgning ikke lever op til Medicinrådets krav. Disse clock-stops har ramt 10 af de 50 godkendte lægemidler.

Man kan – med rette eller urette – frygte, at Medicinrådet trækker i denne nødbremse simpelthen for at trække godkendelserne i langdrag – til skade for de patienter, som venter på, at lægemidlerne skal nå frem.

I fremtiden bør Medicinrådet oplyse, hvad clock-stops har kostet af tid – det vil interessere de politikere, som årsberetningen henvender sig til.

Danmark er i front, når det gælder godkendelse af lægemidler - vrøvl

I årsberetningen ”praler” Medicinrådet af, at man trods alt har nået at godkende 50 lægemidler. I årsberetningen er listen lang, og politikere, som måtte studere listen, vil sikkert lade sig imponere.

Men årsberetningen nævner ikke et ord om, at der er godkendelser, og så er der ”danske godkendelser”. Såkaldt ”danske godkendelser” praktiseres af Medicinrådet – og med det menes, at det danske Medicinråd nok godkender lægemidler, men det sker med store restriktioner. Ofte går det danske Medicinråd langt længere end tilsvarende instanser i andre lande.

I Danmark er en godkendelse ikke det samme, som at patienterne har adgang. Ofte afskæres store dele af de relevante patientgrupper fra behandlingerne. En godkendelse i Danmark er meget ofte … en lang næse til visse grupper af patienter, som ellers har behov.

Når den danske lægemiddelgodkendelse tager lang tid, så skyldes det netop dette – indikationsindskrænkninger. Det er blevet Medicinrådets kernekompetence – det handler om at opfinde måder, så Danmark kan undgå at godkende lægemidler til de patientpopulationer, som EMA tillader, og som også godkendes i mange andre lande.

I fremtidens årsberetninger burde Medicinrådet pålægges at afdække, hvor Danmark placeres i hierarkiet, når det gælder indikationsbegrænsninger.

Forleden, på Medicinrådets møde onsdag 23. februar, besluttede Medicinrådet at afvise et lægemiddel rettet til patienter med svær depression. I dag har disse patienter ingen behandlingsmuligheder. Efter afgørelsen udtalte formanden for fagudvalget, professor Poul Videbech, som har arbejdet med denne godkendelse, ærgrelse over afgørelsen. Han havde håbet, at det kunne lade sig gøre at anvende lægemidler til de hårdest ramte patienter. Men han var loyal nok til at nævne, at han indser, at dokumentationen bag det pågældende lægemiddel ikke er stærk nok.

Afgørelsen – og det efterfølgende forløb – illustrerer problemerne med det danske Medicinråd. I Danmark stoler man ikke på lægers dømmekraft. Medicinrådet tror ikke på, at psykiaterne kan holde sig tilbage, og derfor blokeres deres adgang til det pågældende helt og aldeles.

Andre lægemidler får betingede godkendelser. På kræftområdet studerer Medicinrådet nøje data med henblik på at finde muligheder for at afskære visse patienter fra at modtage behandlingerne. Det sker, så snart studierne afdækker biomarkører, som deler patienterne i grupper som reagerer forskelligt på lægemidlet.

Hvis det viser sig, at lægemidlet har stor effekt for patienter med tydelig ekspression af en særlig biomarkør, kan denne gruppe få adgang til lægemidlet. Til gengæld afskærer Medicinrådet andre grupper fra lægemidlet – uagtet, at også de har god gavn af af det, bare ikke på samme niveau.

Den slags afgørelser er typiske for det danske Medicinråd, og resultatet er, at danske kræftlæger skal afvise patienter, som de ved har nytte af et lægemiddel blot fordi deres ekspression af en biomarkør ikke matcher Medicinrådets krav.

Ofte er der tale om et roulettespil, fordi opgørelsen af ekspressionen skifter fra måling til måling. Nogle gange er den under kravene, andre gange kan den være over. Desværre handler det spil om liv eller død.

Men sådan er det blevet i Danmark.

Forsinkelserne skyldes ”omstændighederne” – nej, rådet spilder sin tid

En central pointe i årsberetningen er, hvorfor det ikke lykkes at godkende lægemidlerne inden for de aftalte tider. Medicinrådet remser forklaringerne op – der har åbenbart været stor afgang af medarbejdere – corona har betydning. Der er også andre forklaringer.

Men Medicinrådet nævner ikke, at der også er er brugt tid på behandlingsvejledninger, som ret beset ikke er Medicinrådets kerne-opgave. En af dem handlede om lægemidler til type-2-diabetes. Den opgave tog Medicinrådet på sig, uden for nummer – ingen ved rigtig hvorfor.

Behandlingsvejledninger kommer jo normalt fra lægevidenskabelige selskaber, og i de kredse arbejdes der i årevis med at opfinde de rette løsninger. Ovenikøbet af verdens førende eksperter. Men nu vil Medicinrådet lege med der. Det kunne måske give mening, når det gælder lægemidler, som udskrives af læger på hospitalerne. Men i 2021 brugte Medicinrådet over 300 dage på en behandlingsvejledning om lægemidler til type-2-lægemidler, som jo i hovedsagen behandles i almen praksis.

Netop det område er der ellers et hav af guidelines, behandlingsvejledninger m.v., både danske, europæiske og internationale. Mange af dem har haft deltagelse af danske læger, som er i den absolutte elite netop når det gælder diabetes. Alligevel afsatte Medicinrådet en masse tid til et område, som i øvrigt ikke er omfattet af Medicinrådet domæne, der jo er sygehusmedicin. Diabetes er en opgave for praktiserende læger.

Nu er der kommet en vejledning ud af anstrengelserne, men den kritiseres og modsiges af læger, som har betydelig mere forstand på disse sager end det fagudvalg, som rådet sammensatte.

Projektet er spild af tid

Medicinrådet brugte også en masse tid på off label anvendelse af lægemidler. Det har Danmark heldigvis aldrig været begejstret for, og der kom heldigvis intet ud af Medicinrådets anstrengelser. Men hvorfor spildte Medicinrådet sin tid på den slags, når der er så lange tider på at godkende lægemidler – som er Medicinrådets egentlige opgave.

Til at belyse mulighederne for at anvende lægemidler uden for deres indikation indkaldte Medicinrådet jurister – ikke læger. Det var sådan, Medicinrådet så på den sag – det handlede om at finde smuthuller i regler og love. Ikke om at finde rette behandling til patienterne.

Den håndtering afslører Medicinrådets motiver – og det ligner den tankegang, man bedst kender fra skattetænkere, måske ligefrem skattesvindlere – der skal findes huller, så de kan slippe billigst muligt.

Det viser, at Medicinrådets formandskab savner dømmekraft.

Den slags burde Folketingets sundhedsudvalg gribe ind overfor – Medicinrådet spilder sin tid og penge i stedet for at koncentrere sig om den egentlige opgave: At godkende flest mulige relevante lægemidler til gavn for flest mulige patienter hurtigst muligt.

Sådan tænker det nuværende formandskab ikke

Netop den målsætning - at godkende flest mulige relevante lægemidler til gavn for flest mulige patienter hurtigst muligt – kunne være ledetråden i Medicinrådets årsberetning. Når det sker, så vil årsberetningen blive brugbar.

Så kan den egentlige målgruppe, altså sundhedspolitikerne i regionerne, medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg – og patienterne, selvfølgelig, bruge årsberetningen til at bedømme, om det var en god ide at etablere Medicinrådet.

Indtil da er Medicinrådets årsberetning nyttig, men den er nu mest et stykke propaganda for Medicinrådets formandskab.