Gad vide hvorfor Socialdemokratiet er uvenner med dyr medicin
- Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift,
tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af
landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Så blev de økonomiske rammer for det danske sundhedsvæsen lagt frem i den såkaldte økonomiaftale mellem den socialdemokratiske mindretalsregering og Danske Regioner, som i øvrigt er domineret af Socialdemokratiet.
Aftalen kaster peanuts rundt i sundhedsvæsenet – uden mål og uden synderlig effekt for patienterne.
Derfor står det nu lysende klart, at denne socialdemokratiske magtkoncentration på sundhedsområdet – som i øvrigt også omfatter kommunerne - simpelt hen ikke er parat til at prioritere patienterne.
Regionerne og kommunerne er også skuffet over økonomiaftalen, nemlig over at det heller ikke denne gang er lykkedes at finde løsninger sammen, som kan glæde sygeplejerskerne og sosu'erne. Derimod sover Socialdemokraterne roligt over den økonomi, som patienterne sættes i udsigt.
Alibiet for den skrabede økonomiaftale er ”den ekstraordinære situation, hvor inflationen er den højeste i over 35 år, og hvor der er behov for at frigive kapacitet til den grønne omstilling, er det afgørende, at der gennemføres prioriteringer, så regionerne i 2023 bidrager til, at aktiviteten dæmpes.”
Men sådanne hensyn anfægter ikke regeringen, når den rask væk afsætter milliarder til at udsende checks, som dårligt kan mærkes, til pensionisterne. Eller når endnu større beløb afsættes til Arne-pensionen. For slet ikke at tale om netop den grønne omstilling – for hvad hjælper den, hvis patienterne dør?
Økonomiaftalen forpasser fuldkommen muligheden for at nytænke løsninger på sundhedsområdet. Eller rettere: Smartere måder at gøre tingene på. Her fniser regeringen og regionerne utvivlsomt over deres gensidige genialitet, nemlig at man da altid kan finde besparelser på ”regionernes anvendelse af eksterne konsulenter”, som skal ”nedbringes med 200 mio. kr. årligt i 2025 ift. 2020, heraf 150 mio. kr. i 2023 og 175 mio. kr. i 2024. De frigjorte midler skal omprioriteres til at styrke behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet.”
Tænk, hvis der i stedet var pålagt regionerne at finde tilsvarende beløb ved at reducere regionernes bureaukrati. Det ville ellers være en god ide. Nej, i stedet skal der findes besparelser fra en kant, som måske netop kunne effektivisere de regionale bureaukratier.
Aftalen overser også, at netop investeringer i medicinsk behandling ikke påvirker inflationen. I den henseende er medicin en nationaløkonomisk gave. Men det er en gave, som denne regering ikke vil tage imod.
En af de store bekymringer for patienterne er sundhedsvæsenets villighed til at investere i deres medicinske behandling. Den aktuelle situation er jo, at behandlinger kommer frem til patienterne med stor forsinkelse og ofte kraftigt rationeret til ganske få patienter. Det er den særlige, danske virkelighed.
Men heller der er der opmuntring til patienterne. Tværtimod har regeringen og Danske Regioner snarere sin opmærksomhed på mulighederne for besparelser på medicin, idet regeringen og Danske Regioner åbenbart er enige om at stoppe praktiserende lægers "ødsle" udskrivninger af dyr medicin. I økonomiaftalen er ordene disse: ”Parterne er desuden enige om, at Lægemiddelstyrelsen vil gennemføre flere revurderinger af medicintilskud med henblik på at understøtte et rationelt forbrug af lægemidler.” Den slags revurderinger har patienterne netop været vidne til, og der tog Lægemiddelstyrelsen rent ud sagt patienterne som gidsler i en giftig kamp for at presse medicinalindustrien til prisnedsættelser.
Men derved bliver det ikke – reelt er der udsigt til, at medicinbudgetterne bliver endnu mere presset: Formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, pointerer i sin bedømmelse af økonomiaftalen, at den ene milliard kroner, som aftalen sætter af til drift, italesættes som om, at dette beløb er tilstrækkeligt til at finansiere konsekvenserne af aldringen af befolkningen. Men det er hun uenig i, fordi en del af midlerne skal jo også gå til ny, kostbar sygehusmedicin. ”Og det vil det de facto bidrage til, at den enkelte patient ikke kan få samme tilbud som i dag," siger hun.
Formanden for Overlægeforeningen, Susanne Wammen, er enig.
”Konsekvensen er, at sygehusene skal effektivisere og spare, hver eneste gang de skal tage en ny behandling eller ny, dyr medicin i brug. I hverdagen vil det mange steder betyde, at afdelingerne skal afskedige medarbejdere for at finansiere nye behandlinger. Og det vil øge arbejdspresset og føre til endnu dårligere arbejdsmiljø,” siger hun.
Det har Overlægeforeningen ret i – denne økonomiaftale kommer til at gøre ondt på patienterne, og forklaringen er ikke, at riget fattes penge. Nej, forklaringen er, at regeringen allerede har brugt pengene på alt muligt andet.
Denne regering har simpelthen valgt at nedprioritere patienterne.
Husk det, når krydset skal sættes – og det bliver snart.