Hvorfor kæmper overlægerne for total nedlukning af planlagte indgreb?

Forleden dukkede en ung kvinde op i TV-Avisen. Hun havde netop fået udsat sin planlagte operation. Hun skulle have en stomi, og uden operationen var det umuligt for hende at sove mere end én time ad gangen.

Hun var mere end ærgerlig over, at hendes operation var udskudt, og det forstår man sandelig også godt.

Men hun var parat til at acceptere det. I disse coronatider. Sundhedsstyrelsen har trods alt anbefalet, at planlagte operationer udskydes.

Nu er Overlægeforeningen så gået til angreb på regionernes håndtering af Sundhedsstyrelsens anbefaling. Ikke alle sygehuse makker nemlig ret. Mange fortsætter med at gennemføre de planlagte operationer og behandlinger, og det kan overlægernes formand Lisbeth Lintz ikke lide. 

Så nu opfordrer Overlægeforeningen Danske Regioners ledelse til at give en klar melding om, at alle sygehuse – som hele nationen - skal følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at udskyde ikke-akutte operationer og behandlinger, så længe coronaepidemien raser. 

Læs opfordringen her - det er skam alvorligt ment.

Men kunne ellers nemt komme i tvivl. Mener Overlægeforeningen virkelig – i fuldt alvor –, at samtlige hospitaler i landet skal lukke ned, uanset hvor belastet de er af corona-situationen? Det giver da ingen mening. Heldigvis holder Danske Regioner stand.

Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.), afviser da også - og med fuld ret. Selvfølgelig skal alle hospitaler i landet gennemføre alle planlagte tiltag, hvis de har muligheden, og uden at tage chancer med kapaciteten på deres intensivafdelinger. I dag ved vi, at belastningen er helt forskellig region for region. Langt de fleste indlæggelser findes i Region Hovedstaden. Her er der selvfølgelig grund til at være påpasselig, men dog ikke til at aflyse alt.

Det er ærligt talt mærkeligt, at Overlægeforeningen indtager så bastant et synspunkt. Som om vilkårene er de samme på alle hospitaler. Det ligner grangiveligt gammeldags fagforeningspolitik, som handler om medlemmerne, ikke patienterne.

Det er uforståeligt, at ressourcer ikke skal bruges, hvis de er der, og der ikke er risici forbundet med at bruge dem.

Mon ikke Overlægeforeningen godt er klar over, at selv planlagte operationer og behandlinger kan have akut karakter og handle om massivt tab af livskvalitet.

Akkurat som den unge kvinde, som ikke fik sin stomi.