Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Da Medicinrådets formandskab, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, 6. marts aflyste ”rådsmødet den 18. marts 2020 og alle fagudvalgsmøder foreløbigt frem til den 31. marts 2020”, skete det med henvisning til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der var ikke mange rynkede øjenbryn i den anledning.

Mærkeligt nok, for det var bestemt helt usædvanligt i en tid, hvor alle møder uden videre holdes virtuelt via f.eks. Skype, Zoom eller Google Meet. Hvorfor i alverden magter Medicinrådet ikke sådanne teknologier?

I dag er det løsninger, som selv almindelige danskere anvender. Ja, der er pensionister, som kommunikerer med deres familier på den måde, og vores børn magter dem til fulde.

I de seneste uger har vi set politiske topmøder afviklet virtuelt, og den medicinalindustri, som Medicinrådet forholder sig til, holdes i gang alene med virtuelle møder.

Derfor er det da også virkelig gådefuldt, at Medicinrådet uden videre aflyste alle aktiviteter, selv for fagudvalg, som jo da nemt kunne holde sine møder uden fysisk tilstedeværelse.

Er det ikke dybt pinligt for en institution, som burde sætte alt ind på at få godkendt og ibrugtaget lægemidler hurtigst muligt? Nu kom mange, mange lægemidler til at vente. Et af dem er Spinraza, som er Medicinrådets mest problematiske og omdiskuterede sag overhovedet. Den var igen på dagsordenen på det aflyste møde, og derfor bekræfter aflysningen, at denne afgørelse nærmest er forhekset.

Heldigvis har det vist sig, at Medicinrådet alligevel har magtet at træffe visse beslutninger, men langt fra dem alle.

Nu har Danske Regioner netop meddelt, at tempoet i Medicinrådets godkendelsesarbejde nødvendigvis må falde - og at indførelsen af QALY udskydes med seks måneder.

Her er regionernes budskab:

"Den nye midlertidige organisering betyder først og fremmest, at sagsbehandlingen – som så mange andre steder i samfundet – i højere grad vil ske skriftligt eller på video, så fysiske møder og transporttid undgås. I de tilfælde, hvor Medicinrådet er nødt til at behandle sager på møder, vil det ske med færre deltagere, så belastningen af de hospitalsansatte læger mindskes."

Beslutningen er sådan set legitim - Det er jo en kendsgerning, at en række af medlemmerne af Medicinrådet simpelthen er de mest travle mennesker i det danske sundhedsvæsen overhovedet, og det gælder da ikke mindst i en krise som coronakrisen.

Men netop derfor er det på tide at overveje at sammensætte Medicinrådet med andre profiler. De to formænd er øverste ansvarlige på et par af de mest centrale hospitaler i denne coronakrise, og det samme er flere andre medlemmer af rådet.

Det er forståeligt, at de ikke har tid til at tage sig af Medicinrådet. Derfor burde Danske Regioner - snarere end at acceptere, at tempoet i godkendelserne skrues ned til skade for patienterne - overveje at udskifte dem med andre kyndige læger, som ikke har så travlt, og som kan koncentrere sig om godkendelsesprocesserne – og som heller ikke har så mange kasketter på som f.eks. de to formænd, som jo også budgetansvarlige for medicinbudgetterne på deres hospitaler, og som er formænd for deres regionale lægemiddelkomiteer.

I mange andre forvaltninger ville det rent ud sagt diskvalificere dem – de er inhabile. Sådan har det været længe. Nu er de så også alt for travle.

Det burde være tilstrækkelig anledning til at sætte andre i spidsen for arbejdet med at godkende lægemidler. Ikke fordi den nuværende besætning gør et dårligt job, men fordi de har for travlt, og fordi de har for mange kasketter på.