Tænk, regionernes førstedame anpriser kræftlægemiddel

Det er sjældent – som i aldrig sket før – at regionernes formand skamroser et lægemiddel og anpriser, hvad det kan og fortæller offentligheden, at den slags lægemidler har vi brug for i Danmark.

Men nu er det sket.

Forud for årets økonomiforhandlinger med regeringen fremhævede formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), utvetydigt og stærkt rosende kræftlægemidlet osimertinib med handelsnavnet Tagrisso.

”Osimertinib er blot et eksempel på de mange nye og fantastiske lægemidler, der kan hjælpe patienterne. Og det er en af grundene til, at Danske Regioner nu beder regeringen om penge til blandt andet at dække de stigende medicinudgifter i 2021 ved de igangværende økonomiforhandlinger.”

Sådan sagde hun, og Danske Regioner satte yderligere tekst på: ”Hvert år dør knap 4.000 danskere af lungekræft, men siden midten af 2019 har det været muligt for en mindre gruppe af de patienter, der har fremskreden lungekræft, at få et nyt lægemiddel. Et lægemiddel der sætter sygdommen midlertidig i stå og forlænger deres liv betragteligt,” skriver regionerne, og man må næsten nive sig i armen. 

Det pågældende lægemiddel tilbydes i dag til mellem 100 og 300 lungekræftpatienter, der årligt har glæde af det.

”Men lægemidlet koster,” skriver Danske Regioner – ”og når man samtidig lever længere, mens man er i behandling, sender det en ekstra regning på op mod 80 mio. kroner årligt til regionerne.”

Formålet med Stephanie Loses pludselige stilskifte var at overbevise regeringen om, at der skal afsættes flere penge til regionerne i deres økonomiaftale. Regionerne har regnet ud, at omkostningerne til dyr sygehusmedicin vil stige med mindst 600 mio. kr. i 2021, og den merudgift ville Danske Regioner gerne have fået penge til fra regeringen.

Nu er forhandlingerne afsluttet, og regionerne fik faktisk 1,3 mia. kr. ekstra til at gøre godt med. Desværre er intet af denne merbevilling afsat til medicin. Ja, medicin nævnes ikke i aftalen overhovedet, så vi er tilbage til start, når det gælder regionernes vilje til at indføre nye behandlinger.

Det er møgærgerligt. Hvis økonomiaftalen specifikt havde afsat penge til nye medicinske behandlinger, så ville der være mere ro på bagperronen, når det gælder ibrugtagning af nye medicinske muligheder.

Derimod udpeger aftalen mellem regionerne og regeringen nøje, at der skal afsættes midler til ekstra personale, bygninger, apparatur, medicicoudstyr, it og meget andet godt – og når ny medicin  ikke nævnes i den sammenhæng, så er regionerne ikke forpligtede til at følge med.

Selvsamme lægemiddel, som regionernes formand er så begejstret for, er centrum for en del opmærksomhed på ASCO netop nu.

Anledningen er et studie, ADURA-studiet, som viser, at osimertinib efter kirurgi forlænger den progressionsfrie overlevelse markant. Der er tale om et fase 3-studie med osimertinib (Tagrisso) som behandling til patienter med lokal ikke-småcellet lungekræft med EGFR-mutation efter kirurgi. Det forlængede patienternes progressionsfrie overlevelse, idet 90 pct. var i live efter to år, sammenlignet med kun 44 pct. af patienterne i en placebogruppe. 

Meget tyder på, at Stephanie Lose har (endnu mere) ret. Osimertinib er endnu bedre. Og så må det blive næste gang, i 2021, at merudgifterne til nye lægemidler direkte afsættes i økonomiaftalen, så vi kan være nogenlunde sikre på at der er råd farmakologiske innovationer.