Nu må Medicinrådet da komme til fornuft

Når man følger slagets gang på ASCO og andre lignede internationale kongresser, kommer man uvægerligt til at tænke på, om Medicinrådet mon også følger med. 

Man tænker også, om Medicinrådet undervejs kan blive ramt af den mistanke, at denne eller hin beslutning, som rådet har truffet, vist var lidt forhastet.

Men nej, sådan er det nok ikke med Medicinrådet, ikke det danske.

Men sådan burde det være.

På årets ASCO er der i hvert tilfælde en beslutning, som Medicinrådet burde omgøre på grund af den nyeste viden, der er dukket op på den virtuelle kongres. Der er nu flere, men det skal vi vende tilbage til ved lejlighed.

I dette tilfælde drejer sig om de nye anti-androgene præparater mod ikke-metastaserende kastrationsresistent prostatakræft.

I september sidste år gav Medicinrådet anført af formandsskabet, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, en kold skulder til et af disse lægemidler, nemlig enzalutamid (Xtandi), som netop er blevet bakket op af nye data. Men dertil kommer data fra to tilsvarende studier med samme patientgruppe og med lægemidler med samme virkningsmekanisme – og med samme overbevisende resultater.

Dengang lød dommen således: ”Medicinrådet anbefaler ikke enzalutamid i kombination med androgen deprivationsterapi (ADT) som mulig standardbehandling til højrisiko ikke-metastaserende kastrationsresistent prostatakræft. Medicinrådet finder, at der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med enzalutamid i kombination med ADT sammenlignet med dansk standardbehandling, som er ADT alene.”

Allerede dengang var effekten ellers temmelig overbevisende. Men det prellede af på Medicinrådet. Man kunne få den mistanke, at Medicinrådet ikke stoler på, at lægerne kan administrere lægemidlerne. At de rent ud sagt vil overforbruge de nye muligheder, og skulle de finde på at gøre det med netop disse lægemidler, så kunne lægerne meget reelt skade patienterne.

Måske det var situationen i efteråret 2019, men nu er bevismængden så overvældende, at man må håbe, at Medicinrådet ikke igen vælger at afskære disse patienter fra adgangen til anti-androgene præparater.

Det synspunkt bakkes op af Andreas Røder, overlæge, professor i urologi (KU) og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center. Han har bidraget til både SPARTAN- og PROSPER-studierne, der undersøger effekten af henholdsvis apalutamid (Erleada) og enzalutamid (Xtandi).

”De ansvarlige for studierne har ventet spændt på at kunne opdatere og offentligøre de her data, så de kunne vise, at effekten ikke kun gælder metastasefri overlevelse, men også generel overlevelse. Med disse opdateringer vil jeg sige, at nu bliver det meget, meget svært at tilbageholde denne type behandling til denne patientgruppe.”

Det er jo klar tale, og han bakkes op af Bettina Nørby, ledende overlæge i urinvejskirurgi ved Vejle Sygehus og bidragyder til PROSPER-studiet om enzalutamid. Også hun forventer, at Medicinrådet tager præparaterne op til overvejelse igen: ”Jeg tænker, at Medicinrådet nu vil genoverveje deres beslutning, for studierne viser ret tydelige resultater.”

Til beroligelse for Medicinrådet så er Andreas Røder sandelig klar over de risici, som er forbundet med disse lægemidler: ”For det første begynder lygten nu at lyse kraftigt tilbage på Medicinrådet, som tidligere har afvist at udvide indikationen. Den beslutning må de nu genoverveje. Det næste er så, at lygten også peger frem på klinikerne, som får ansvar for at anvende præparaterne med retmæssig omhu.”

”Vi skal overveje, om præparaterne rent faktisk skal anvendes før detekterbare metastaser, som studierne antyder, eller om vi alligevel skal vente til senere i sygdomsløbet, hvor præparaterne kan være med til at dulme symptomerne fra sygdommen.”

”Hvis man begynder for tidligt, vil resistensen sandsynligvis også opstå tidligere. Og så kan man ende i en situation, hvor du har brændt alle dine behandlingsmuligheder af tidligt i forløbet. Det er et spørgsmål om, hvornår du vil skyde dine gråspurve - og med hvilke kanoner.”