Rudkjøbings sidste gerning som formand

Mon ikke de fleste medlemmer af Lægeforeningen trækker diskret på smilebåndet, når de ser den tragikomiske udmelding fra den afgående formand Andreas Rudkjøbing om, at nu ophører Ugeskrift for Læger med at bringe annoncer? 

”Vi arbejder for, at læger i det danske sundhedsvæsen er uafhængige af påvirkninger fra lægemiddelindustrien, og det vil vi gerne markere ved at gå forrest i Ugeskrift for Læger,” siger den afgående formand.

I stedet skal pladsen bruges til at bringe endnu mere forskningsstof. Åbenbart tvinges redaktionen på Ugeskriftet i dag til at afvise masser af relevante artikler. Men dertil kommer ifølge Andreas Rudkjøbing, at landets læger nu slipper for at blive påvirket af annoncer, som åbenbart fordrejer lægernes gode dømmekraft. 

Så nu skal Lægeforeningens medlemmer finde 3,5 mio. kr. på andre konti.

Sådan lanceres forslaget fra Lægeforeningens bestyrelse, og det er vel dømt til at blive vedtaget. Men argumentationen er så fordrejet, at den inviterer til kritik.

Burde have stoppet annoncer for længst

Først og fremmest er der selve grundlaget for beslutningen, at læger skulle blive påvirket af annoncer.

Man kan konstatere, at Rudkjøbings beslutning kommer på et tidspunkt, hvor Ugeskriftet aldrig har haft så få annoncer. Det er nemlig en kendsgerning, at annoncesalget til Ugeskriftet år for år er svækket i Andreas Rudkjøbings formandstid og i øvrigt også i tiden forud for hans forgængere. En gang havde Ugeskriftet et annoncesalg på den bedre side af 30 mio. kr. I 2012 budgetterede foreningen med annonceindtægter på 20 mio.kr.

Hold da op, hvor må lægerne have været påvirket dengang. Man ser for sig, hvordan de har tåget rundt med receptblokkene for at efterkomme alle signalerne fra annoncerne. Akkurat som læger over hele verden indoktrineres med industriens budskaber i alverdens videnskabelige publikationer.

Se, hvis Lægeforeningen havde ønsket at stoppe den åbenbart meget ondsindede påvirkning fra industrien, så burde foreningen have sat ind der.

Men nej, det skulle vente til nu, og i Lægeforeningens splinternye regnskab kan vi se, at annoncesalget til Ugeskriftet aldrig har været lavere. Vi er nede på 9,3 mio. kr., og langt hovedparten at det salg er nok stillingsannoncer. Foreningens havde ellers budgetteret med at sælge for 12 mio. kr.

Sidste år solgte Ugeskriftet annoncer for 9,7 mio. kr., hvor budgettet lød på 12,5 mio.kr. Også en dum fejlbudgettering, og den burde i øvrigt være forudset. I årevis har foreningen troet på et bedre annoncesalg, end der kunne realiseres.

En bonusoplysning kan være, at Dagens Medicin, Ugeskrift for Lægers historiske konkurrent, i 2019 præsterede en bruttoindtjening på 12,9 mio. kr. mod 19.8 mio. kr. i 2018, altså en tilbagegang på næsten 7 mio. kr. Dagens Medicins resultat er samtidig skrumpet fra 6,3 mio. kr. til 0,6 mio. kr. En tredje aktør på dette område, Best Practice, er gået konkurs med sit danske selskab og forsøger nu at videreføre sine aktiviteter i et nordisk selskab. Det burde altså ikke komme som en overraskelse for Lægeforeningens administration, at konkurrencen er hård på dette marked.

Handler det mon om økonomi?

Mon ikke disse idelige fejlbudgetteringer - og de store problemer med annoncer - er den egentlig grund til, at foreningen nu ønsker at stoppe med denne forretning. Det handler ikke om moral, men om økonomi.

Man kan tilføje, at det er møgirriterende for en forening, som ikke holder af den slags afvigelser, og det er dobbeltirriterende, fordi omkostningerne til Ugeskriftet ikke tilpasser sig indtægterne, og derfor giver Ugeskriftet et voksende underskud, tilmed hastig voksende underskud.

Se, det ville jo have været mere ærligt, hvis Andreas Rudkjøbing har henvist til den historik, snarere end til at undervurdere medlemmernes evne til at vurdere indholdet af annoncer.

Og ærligt talt, så er argumentet med, at nu kan Ugeskriftet så få plads til alle mulige relevante forskningshistorier, også papirtyndt. Skulle man have haft et ønske om at udvide antallet af sider for at skaffe plads til alle disse fantastiske forskningsnyheder, så kunne foreningen uden videre have sat Ugeskriftets trykbudget op, og det kunne så være finansieret af annoncerne.

I den aktuelle situation for Ugeskriftet er det også en relevant oplysning til medlemmerne, at Ugeskriftet i hast mister betydning for debatten på sundhedsområdet. I 2019 opnåede Ugeskriftet 30 citater i de landsdækkende dagblade mod 88 i 2010 og 117 i 2000. 

Foreningen får altså stadigt mindre for medlemmernes penge. Med beslutningen om at stoppe for annoncering i Ugeskriftet bliver regnestykket bare endnu værre.