Praksis-lægerne bider sig fast i Ozempic-sagen – regionerne forsøger at svare igen

Almen praksis er sammen med Diabetesforeningen gået på barrikaderne på vegne af deres patienter med type 2-diabetes – og på vegne af de praktiserende læger. De er forbitrede over at skulle bruge kostbar tid på det dødssyge projekt at tvinge patienterne gennem, hvad de selv anser for at være markante forringelser i behandlingskvaliteten.

Ozempic-oprøret rullede, da formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, sammen med Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, sendte et såkaldt bekymringsbrev til sundhedsminister Sophie Løhde (V), Danske Regioner og sundhedsmyndigheder i Danmark. Lægerne og patientforeningen frygter, at den igangværende og temmelig brutale omlægning af Ozempic-patienterne til billigere alternativer vil forringe patienternes helbred. Lægerne er også irriterede over at skulle tvangsskifte deres patienter til ringere lægemidler.

Denne tvangsskifteproces blev startet, da Medicintilskudsnævnet fjernede tilskuddet til GLP1-RA-lægemidlerne, som anføres af netop Ozempic. I sit brev opfordrede PLO og Diabetesforeningen sundhedsmyndighederne til at monitorere medicinskiftet, fordi de frygter, at det vil stille patienterne dårligere: De frygter, at patienterne kommer ud af deres blodsukkerkontrol, og at deres helbredstilstand vil blive forringet.

Initiativet var vel timet – der er som bekendt regionsvalg til efteråret – og næstformanden for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), var ikke lang tid om at reagere på PLO og Diabetesforeningens initiativ. I første omgang lover han nu over for Medicinske Tidsskrifter, at regionerne er parat til at overvåge patienter, der overgår fra GLP-1-RA til anden diabetesmedicin. Regionerne er også parat til at forsøge at udarbejde en mere præcis fællesregional vejledning til de praktiserende læger.

Næstformanden for Danske Regioner satte også egne ord på sine synspunkter over for DR: ”Det er helt forkert, hvis der er læger, der har følt sig presset. Så er der sket en fejlkommunikation.” Han sagde også: ”Det er selvfølgelig også lægen, der altid kan vurdere, hvis medicinen ikke har nogen virkning, og er den decideret skadelig, skal man selvfølgelig ikke give den til patienter.”

Måske har Danske Regioner tænkt, at de talte lægerne og patientforeningen efter munden – men der tog de alvorligt fejl. Siden har de sociale medier sydet med udfald mod Mads Duedahl og regionerne (se her).

Lægerne, som nærmest udsætter Mads Duedahl for en shitstorm, er topfrustrerede over næstformandens bagatellisering af det regime, almen praksis er blevet udsat for af deres regioner. De får det indtryk, at han mener, at de har taget regionernes ønske om at reducere udskrivninger af Ozempic alt for alvorligt. De føler jo, at regionerne har lagt dem i en skruestik – og med rette, må man sige, når man ser regionernes temmelig brutale fremfærd for at tvinge de praktiserende læger til at makke ret og acceptere, at patienter, som de har valgt skal i behandling med Ozempic, nu skal tvinges over på ringere og billigere alternativer.

Der er vi nu – de praktiserende læger ser ud til at bide sig fast. Nu vil de have regionerne til at tage et meget synligt ansvar for forringelsen af deres patienters behandling og den mulige forværring af deres sygdom – med risiko for, at den kommende monitorering vil afsløre regionernes kynisme: Reelt er regionerne ligeglade med patienterne, bare de kan spare nogle få millioner. Så skidt med, at det også skal koste ekstraarbejdstimer i almen praksis.

Man savner de lægevidenskabelige selskaber i oprøret. Er endokrinologerne i Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) virkelig på regionernes side i sagen? Der er total stilhed i den lejr.

Værre endnu, så har almen medicinernes eget selskab, DSAM, valgt at tage parti for regionerne og deres kamp for budgetterne. ”Aldrig mere!” er parolen fra DSAM's medicinspecialist Maria Krüger, som netop har fået sæde i Medicinrådet. Men det er ikke regionerne, som skal stoppe; heller ikke Medicintilskudsnævnet. Nej, Maria Krüger har lagt sig på linje med regionerne, som mener, at de praktiserende læger har sløset med udskrivningen af GLP1-RA. Den fejl skal ikke gentages, er DSAM's synspunkt. Påstanden kan imidlertid ikke dokumenteres. Men det er dog givet, at nogle få læger er gået for vidt.

Der er oprøret nu.

Næste fase kan blive meget interessant. For det første mangler de praktiserende læger og alliancepartneren i Diabetesforeningen endnu svar på det mest interessante spørgsmål, nemlig hvad der skal ske med de tusinder af patienter, som faktisk er tvangsskiftet væk fra Ozempic. Åbner Mads Duedahl og regionerne op for at skifte dem – eller nogle af dem – tilbage?

Men det vigtigste er selvfølgelig, om oprørernes ønske går i opfyldelse: Skal det lykkes de praktiserende læger at få friere hænder til at udskrive den rette medicin til deres patienter med type 2-diabetes – med skyldig hensyntagen til økonomien?