Hvad pokker er der sket med sundheden?

Så længe man kan huske, har danskerne troligt prioriteret spørgsmålet om sundhed absolut i top, når de skal afgive deres stemme. Det gælder ganske særligt, når der er valg til kommuner og regioner.

Sådan er det ikke længere - sundhed er overhalet af "skole og uddannelse" og dumpet ned på andenpladsen ifølge en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Constructive Institute, der er et uafhængigt center for journalistik.

I de seneste mange finanslovsforslag er sundheden også blevet prioriteret højt. Men ikke denne gang. Finansloven for 2026 uddelte kun småpenge til sundheden, som tabte kampen til elbiler, skattefradrag og kystbeskyttelse.

Sundhed er tydeligvis på en alvorlig deroute i forhold til andre politikområder såsom sikkerhed, klima og resten af velfærdsstaten.

På en måde har sundheden sejret ad helvede til for nu at bruge en vending, som en gang blev brugt om arbejderbevægelsen. Sandheden er at sundhedsvæsenet har været begunstiget af den ene kæmpe plan efter den anden – der er ikke mange huller tilbage at bore i for kritiske vælgere – og politikere i øvrigt. 

Man må medgive, at energien i valgkampe ofte udspringer af utilfredshed, og derfor er der ikke dynamik i sundhedsområdet. Altså på overfladen.

Mange af planerne på sundhedsområdet er jo i deres vorden. Deres effekt skal rulles ud de kommende år, i visse tilfælde de kommende mange år. Her venter danskerne lyksaligheder som tilstrækkeligt mange praktiserende læger og speciallæger på hospitalerne. Vi stilles også i udsigt, at der bliver nok sygeplejersker.

Dertil kommer det bedste af det hele: Vi har en sundhedsreform, som skal rulle igennem sundhedsvæsenet og på forunderlig vis reparere på alle dårligdommene – selv psykiatrien har en plan, som skal løfte kvaliteten til et acceptabelt niveau.

Alle problemerne er åbenbart løst – det kunne man tro. Men realiteten er nærmest den stik modsatte. Lige nu er der mere end nogensinde brug for kapable, iderige og vidende politikere. De skal nemlig evne at få planerne til at udfolde deres potentiale. 

Ved kommunalvalget er sundhedsdebatten stort set forsvundet, uagtet at det i den kommende periode er afgørende, at kommunerne formår at spille sammen med regionerne og almen praksis. Det bliver afgørende for det nære sundhedsvæsen. Glipper det, kommer sundhedsreformen ikke til at hænge sammen.

Regionerne behøver i den grad kapable politikere – de kommende år skal regionerne stå deres store prøve. Sådan set har de leveret varen de seneste år – man må erkende, at de har fået styr på rigtig meget. Der er langt mellem skandalerne og dumhederne.

Men de opgaver, som ligger foran det kommende kuld af politikere, er på et andet og mere raffineret niveau, når det gælder sundhedsområdet.

Derfor. Husk at stemme, og husk at stemme klogt, og helst på en kandidat med forstand på sundhed.

Det bliver afgørende, selvom det kan være svært at fatte lige nu.