Skip to main content

For sent, Anne Kaltoft

Så opgav Hjerteforeningen ævred og lukkede det kontroversielle projekt P.S. I love you. Ideen var at åbne op for alternative vinkler på behandlingen af hjertesygdomme – men projektet blev useriøst, utroværdigt og skadeligt.

Derfor kom foreningen frem til sin beslutning fire måneder for sent. Projektet burde aldrig have været gennemført. I mellemtiden har Hjerteforeningens selvmål kostet betydelig troværdighed og har skadet foreningen dybt. 

Måned for måned blev skaden større mens foreningens ledelse med direktør Anne Kaltoft i spidsen gang på gang afviste kritikken af projektet. Kritik, der ellers var berettiget. En del af kritikken kom indefra, fra kardiologer, men den del af kritikken blev overlegent fejet af bordet. Først da selveste Lægeforeningen rettede en sønderlemmende kritik af projektet, gik sagens alvor op for Hjerteforeningens ledelse.

Kritikken gik bl.a. på, at Hjerteforeningen blåstemplede pseudovidenskab og promoverede en række udokumenterede påstande om f.eks. fjernhealing og såkaldt 'hesteterapi'. Med bl.a. påstande om at 'man kan tænke sig rask' var målet at få fat i en yngre målgruppe end Hjerteforeningens eksisterende.

Sagen er så pinlig, at det egentlig er uforståeligt, at den ikke har fået konsekvenser for de personer, som bestemmer i Hjerteforeningen. Når hammeren ikke er faldet, er det utvivlsomt fordi det tossede og useriøse projekt ikke bare var støttet af foreningens ledelse men også af foreningens bestyrelse.

Måske kan sagen derfor godt få de rette konsekvenser for de ansvarlige, men først ved den forestående generalforsamling, hvor bestyrelsen burde smides på porten. 

Så alvorlig er denne fejl nemlig. Ledelsen af foreningen har rent ud sagt gamblet med foreningens fremtid – Hjerteforeningen modtager store donationer. Det er en vigtig indtægtskilde. Men nogle vil måske overveje en ekstra gang at donere penge til en forening, der er så letsindig og ugennemtænkt med sine projekter. 

Blandt de vigtige donationer er testamentariske gaver, som gives til Hjerteforeningen, bl.a. fordi foreningen sædvanligvis leverer masser af forskningsresultater, der er brugbare for patienter. Den pålidelighed har ledelsen måske gamblet med. 

Indrømmet, intensionerne i PS I love you havde en slags berettigelse. Det er klogt, at patientforeninger tager patienters interesse for det alternative alvorligt. Det er nærmest en forpligtelse, og alle de store patientforeninger tumler med den slags udfordringer - bl.a. at skulle forholde sig til situationer, hvor patienter tror, at de har fundet mirakuløse løsninger på deres udfordringer. 

Indenfor psykiatrien rider den slags foreningerne som en mare – og også dér er udfordringerne virkelig store, faktisk livstruende. Men alle de store patientforeninger, fra Diabetesforeningen til Lungeforeningen, er berørt at patienter/pårørende, som er overbevist om, at de har fundet løsninger, der virker – men som afvises af det autoriserede sundhedsvæsen.

Præmissen for Hjerteforeningens indsats er altså berettiget. Men det skal selvsagt foregå på et seriøst niveau - og det skete ikke med PS I love you.

Der findes gode eksempler på, hvordan den slags skal håndteres. Sådan en udfordring blev Kræftens Bekæmpelse udsat for, da et stort dagblad bragte historien om en ung kvinde, som simpelthen var helbredt for en kræftsygdom – hun var ellers helt og aldeles afskrevet af danske kræftlæger. Nu rullede hun sammen med sin mor ind i Kastrup Lufthavn efter at have gennemgået en række behandlinger i Kina. Moren havde solgt sit parcelhus for at finansiere behandlingen i Kina. Den sag fik maksimal opmærksomhed i medierne, og Kræftens Bekæmpelse og kræftlægerne i Danmark blev tvunget i defensiven. 

Heldigvis tog Kræftens Bekæmpelse sagen dybt alvorligt (i modsætning til lægerne), og foreningen sendte en større delegation afsted til Kina for at undersøge mulighederne i den kinesiske behandling. Kræftens Bekæmpelse demonstrerede åbenhed på patienternes vegne - men tog stille og roligt luften ud af kritikken ved at dokumentere, hvad der foregik i Kina. Og til sidst overgav offentligheden sig til Kræftens Bekæmpelses argumentation. 

En af vejene til at skabe forståelse, var at forklare, at også det danske sundhedsvæsen er i stand til at producere 'mirakler', hvor patienter, som har fået en dødsdom, på uforklarlig vis har kunnet overleve.

Stille og roligt blev dampen taget ud af Kina-sagen (den unge kvinde, som pressen sensationelt mente var helbredt, døde af infektioner efter den voldsomme behandling i Kina).

Sådan skal den slags udfordringer håndteres. På kritikernes præmisser men uden at give køb på evidensen. Det var begavet, et mønstereksempel.

Desværre gik Hjerteforeningens projekt ikke den vej.

Nu er det heldigvis dødt, og Hjerteforeningen har med fuld ret fået maksimal kritik af sit initiativ.

Godt, at ledelsen lukkende det ned. Men den selvsamme ledelse satte det altså også i gang, og bagefter holdt denne ledelse stædigt fast i sin fejltagelse, uagtet at foreningen tydeligvis straks burde have taget affære. 

Den håndtering burde få konsekvenser.