Inflammationssygdommene behøver et nationalt center

Der er sindssygt spændende nyt  - for patienterne, og sandelig også for lægerne. Det nye er, at lægemidler, - som har imponerende effekt, - nu ankommer til patienter, det hidtil har været meget svært at hjælpe.

Men det nye er også, at en række speciallæger skal begynde at samarbejde på tværs af deres specialer for at få det optimale ud af disse lægemidler: Dermatologer, lungemedicinere, snart også øre-, næse-, hals læger og gastroenterologer.

Det drejer sig om biologiske lægemidler, i den dyre ende, ofte over 100.000 kr. pr. patient pr. år, rettet mod en gruppe af sygdomme, inflammationssygdommene. De er dels allerede ankommet, dels på vej til klinikken - eller rettere klinikkerne, lægemidlerne er nemlig rettet mod flere terapeutiske områder og ikke bare ét.

Særligt ved disse lægemidler er, at de har bredere funktionalitet end man normalt er forvænt med – og derfor forudsætter de, at speciallæger, som hidtil ikke er gået voldsomt op i, at de havde noget tilfælles på tværs af faggrænser, pludselig skal begynde at samarbejde, både diagnostisk og i selve behandlingen. Simpelt hen fordi det vil være til gavn for deres patienter.

Mest aktuelt ruller et af disse lægemidler ind over dermatologien i disse måneder, nærmere bestemt atopisk dermatitis. Dette første lægemiddel, dupilumab, er en såkaldt IL-4, IL-13 hæmmer, som kom til Danmark i 2018, og er det første af mange, som kan noget nyt for patienterne. Bag det står lægemiddelvirksomheden Sanofi.

I modsætning til de lægemidler, som anvendes i dag, er det skræddersyet til denne type sygdom. Som det fremgår af navnet, virker det på to stoffer, og derved hæmmer det processer, som er med til at udvikle atopisk eksem. Netop den virkningsmekanisme omfatter også inflammatorisk astma, og dupilumab blev også af Medicinrådet anbefalet til svær astma i februar 2020.

Syv produkter på vej

En række virksomheder er på vej med lignende lægemidler. Danske Leo Pharma er langt fremme, og dukker nok op på dette marked til næste år med sin IL-13 hæmmer, som altså retter al sin kraft mod et stof. 

Lægemiddelgiganterne Lilly og Pfizer er også tæt på. Deres lægemidler baserer sig på virkningsmekanismer man ellers kender fra gigtmedicin, nemlig de såkaldte JAK-hæmmere. Med i opløbet er også AstraZeneca, Almirall og Abbvie. 

I alt er der altså i hvert fald syv produkter på vej til atopisk dermatitis. Nogle af dem vil sikkert have den samme bredde som dupilumab og altså have effekt på flere inflammatoriske sygdomme.- f.eks. astma, måske også sygdomme indenfor øre-, næse, hals og gastroenterologi. 

Med så stor interesse er der også gode muligheder for, at myndighederne herhjemme og i udlandet er parat til hurtig ibrugtagning – sådan fungere tingene på lægemiddelområdet. Så snart der er udsigt til konkurrence, er der også mulighed for at forhandle priserne ned. Den modstand, man ofte møder med dyre lægemidler, vil være mere overkommelig her. 

Alle disse lægemidler retter sig mod atopisk dermatitis. Men kun i udgangspunktet. For en række af dem vil også have effekt på andre type 2 inflammationssygdomme. Atopisk dermatis har nemlig en fætter, et nært familiemedlem inden for type 2 inflammationssygdommene, astma, som ofte optræder sammen med netop atopisk dermatitis (og omvendt).

Det familieskab burde bringe dermatologerne i stue med lungemedicinerne, når de har fælles patienter – og det har de oftere end det hidtil har været relevant at tænke over. 

Faktisk er familien endnu større. Der er op til flere kusiner, f.eks. kronisk rhinosinuitis, altså kronisk inflammation i næse og bihuler (med eller uden næsepolypper), og det bringer øre-næse-, halslægerne ind i samarbejdet. Også inflammationssygdomme i tarm kan være omfattet af disse lægemidler, og det bringer lægerne på gastro-området med ind i familien. 

Viden om patienternes multisygdomme og mulighederne for at behandle dem ud fra en og samme tankegang har store perspektiver for mange patienter, og for mange læger.

Den slags samarbejder, hvor læger med forskellige fagligheder og erfaringer sammen skal finde løsninger, er lægerne historisk set uvante med. Men det griber i den grad om sig i det moderne sundhedsvæsen, f.eks. på kræftområdet, hvor sygdommene rammer patienterne med livsfarlig bredde, og der er de såkaldte multidisciplinære team indført sammen med de tidligere kræftplaner. 

Lær af kræftplanerne

Længe har det været klart, at diabeteslægerne og kardiologerne bør tale sammen om patienterne, og det samarbejde er blevet yderligere aktualiseret, fordi en række diabeteslægemidler har vist sig at have selvstændig effekt på hjerte-kar sygdomme udover at sænke diabetespatienternes blodsukkerniveau.

Mere nærliggende når det gælder hudlidelser er det nye og meget indflydelsesrige samarbejde om de autoimmune sygdomme, Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme. Det kunne de inflammatoriske sygdomme i den grad lære af, altså en konstruktion med et center, der samler erfaringerne op og som tager ansvar for at opdyrke og videreformidle mulighederne.

Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme ser ud til at gøre en forskel. Det kunne et Center for (type 2) Inflammationssygdomme også gøre.

Men det lader sig kun gøre, hvis der er læger, som vil kæmpe det i gennem. Læger, som vil påtage sig at være ambassadører - måske ligefrem generaler - for projektet. Hvis det er tilfældet, så er der politikere, som vil lytte - og måske ligefrem afsætte de nødvendige penge til projektet.

Sygdomme som atopisk dermatitis, svær astma, kronisk rhinosinuitis og inflammationssygdomme i tarmene har alle haft svært ved at opnå politisk opmærksomhed. De er sygdomme, som politikerne tror er umulige at reparere på, endsige helbrede.

Hver for sig har sådanne sygdomme ikke haft en chance.

Men nu knyttes de sammen af lægemidler, der virker, og nu opnår de styrke fra hinanden, og nu har lægerne mulighed for at tale patienternes sag med langt større politisk vægt.

Hvem tager initiativet?