Ny cheflæge skal styrke den miljømedicinske indsats
Det bliver 44-årige Sofie Bünemann Dalsgaard, der overtager rollen som cheflæge på Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus.
Den tidligere cheflæge Lars Rauff Skadhauge har valgt at stoppe for at få mere tid uden for arbejdslivet.
Sofie Bünemann Dalsgaard, der er uddannet speciallæge i arbejdsmedicin, har tidligere været ansat i Klinisk Funktion i Region Syd og kom til Grindsted i november 2022 som afdelingslæge.
Sofie Bünemann Dalsgaard selv ser blandt andet frem til, at afdelingen nu er både en arbejds- og miljømedicinsk afdeling.
"Jeg ser frem til, at vi får flere miljømedicinske opgaver og forhåbentligt også flere forebyggende opgaver med virksomhedsbesøg i hele vores optageområde," siger Sofie Bünemann Dalsgaard.
Sofie Bünemann Dalsgaard er opvokset op i Hjørring og bosat i Hedensted med mand og tre børn på 11, 13 og 14 år.
Hun har tidligere spillet i brass-band som althornspiller, men får nu det meste af fritiden til at gå med at stå på sidelinjen og se sine børn spille fodbold, tennis og lave gymnastik. Er desuden hundeejer til en lille labradoodle.