Ny professor i gastroenterologi
Andreas Munk Petersen er ny professor i gastroenterologi på Amager og Hvidovre Hospital og holdt tiltrædelsesforelæsning mandag d. 6. maj. Han er særligt kendt for sin forskning i tarmens bakterier.
”Tarme med charme”, ”Fix din fordøjelse” og ”Fra ende til anden”. Står du i en boghandel, skal du ikke lede længe for at finde bøger, der handler om dit tarmsystem. Sådan var det ikke, dengang Andreas Munk Petersen som læge begyndte at forske i samspillet mellem bakterier og mave-tarmsygdomme.
”Da jeg startede på min ph.d. i 1996, var det ikke et specielt populært emne at beskæftige sig med. Nu er det jo næsten gået i den anden grøft – der er meget stor interesse for tarme,” siger Andreas Munk Petersen, som nu kan kalde sig professor i et delt professorat mellem Gastroenheden og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Den største AHA-oplevelse, Andreas Munk Petersen har haft som forsker, har været at kunne behandle patienter med gentagende infektioner af den diarréfremkaldende bakterie Clostridioides difficile – med fæcestransplantation, altså transplantation af afføring fra en rask donor til en syg.
”Da jeg hørte om det første gang, tænkte jeg, at det lød godt nok stygt. Men effekten var så overbevisende, at det hurtigt blev godkendt som behandling. I dag er det en del af behandlingstilbuddet og gives typisk som en kapsel med en rask donors afføring,” siger han og forklarer, at man typisk rekrutterer afføringsdonorer blandt bloddonorer.
Infektion med bakterien Clostridioides difficile – eller bare C. difficile - rammer typisk ældre, svækkede patienter, som er indlagte og i behandling med antibiotika for en anden infektion. Antibiotika kan forstyrre balancen i den normale tarmflora – også kaldet mikrobiomet, og det giver Clostridiebakterien, som i forvejen findes i tarmsystemet, gunstige betingelser til at vokse – og give genstridig diarré.
”Vi kommer aldrig helt af med C. difficile, fordi bakterien findes i os. Vi er ved at undersøge forebyggende behandlinger, fx brug af probiotika, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation,” forklarer Andreas Munk Petersen.
Andreas Munk Petersens forskning har altid handlet om bakterier i relation til mave-tarmsystemet. I ph.d.-en handlede det om den bakterie, Helicobacter pylori, der kan være årsag til mavesår. Ifølge professoren var det ”supernørdet forskning”, og da han hverken er mikrobiolog eller – med egne ord – specielt nørdet, har fokus på bakterierne siden været mere fra et lægeligt perspektiv.
”Vi er blevet klogere på sammenhængen mellem hjernen og tarmens mikrobiom. Vi forsker bl.a. i overvægt og spiseforstyrrelsers sammenhæng med mikrobiota. Fx har man kunnet se, at en normalvægtig mus tager på i vægt, hvis den får fæces fra et overvægtigt menneske,” fortæller Andreas Munk Petersen.
For nyligt har én af hans ph.d.-studerende undersøgt effekten af probiotika til mennesker med IBS – Irritabel Tyktarm. De oplevede mindre fatigue, dvs. generel træthed, ved at spise probiotika, og nu skal det undersøges, om probiotika også har effekt på andre lidelser, der giver fatigue.
Hellere gulerod end grød
Sammen med de mange bøger om tarmsystemet kommer lige så mange kostvejledende bøger om antiinflammatorisk eller probiotisk kost.
Andreas Munk Petersens professorkollega Oluf Borbye Pedersen er blevet kendt for sin særlige ”grønne grød”, der er blevet fremhævet som et godt, dagligt udgangspunkt for en rolig fordøjelse. Det er dog ikke sådan, at vores professor starter sin dag.
”Det er rigtig fornuftigt at spise grove, grønne grøntsager – særligt kål, ikke for fed mad, magert kød og nødder. Alle de gode kostråd. Men jeg synes ikke, at den grønne grød lyder særlig lækkert, så jeg spiser altså bare almindeligt fornuftigt,” siger Andreas Munk Petersen.