Ny chefsygeplejerske på OUH

Sanne Thil Eriksen, der siden august 2023 har fungeret som konstitueret chefsygeplejerske, bliver nu fastansat i denne stilling på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital (OUH). Sanne Thil Eriksen tiltræder sin nye rolle den 1. juni.
Hun har været konstitueret i stillingen siden august 2023.
OUH har været arbejdsplads for Sanne Thil Eriksen i alle hendes 24 år som færdiguddannet sygeplejerske. Dog på tre forskellige matrikler, nemlig Ringe, Odense og Svendborg.
I 2022 var hun indstillet til titlen som årets Fynbo for sin centrale rolle i opbygningen af OUH’s vaccinationsindsats.
Sanne Thil Eriksen er stolt over Infektionsmedicinsk Afdelings indsats, men ser også forbedringspotentiale:
"Vi er rigtig gode til at sætte patienten først, men vi kan blive endnu bedre til at inddrage de pårørende. På sygeplejeområdet skal vi have iværksat en plan for uddannelse og kompetenceudvikling samt implementering af nye arbejdsgange frem mod nye OUH. Det kommer til at kræve medinddragelse af medarbejderne i et større omfang end tidligere," siger hun.
Privat er Sanne Thil Eriksen gift med Carsten og har tre børn på henholdsvis 18, 22 og 25 år.
