Skip to main content

Ny cheflæge i Børne- og Ungeafdelingen i Aalborg

Jonas Kjeldbjerg Hansen har været ansat som konstitueret cheflæge i Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Hospitalet har nu fastansat ham i stillingen, skriver hospitalet på Linkedin.

Jonas Kjeldbjerg Hansen er fagområdeekspert i neuropædiatri.

"Jeg vil arbejde for et godt arbejdsmiljø, for uddannelse og forskning med henblik på en fortsat udvikling af afdelingen, styrke sammenhængskraften mellem de forskellige faggrupper i afdelingen samt sikre et godt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere," siger han.

"Jeg ser frem til at være en del af en udvidet afdelingsledelse med visioner og handlekraft, som sammen med utroligt mange dygtige medarbejdere kan sikre nordjyske børn og unge en god udredning og behandling," siger Jonas Kjeldbjerg Hansen.

Han tiltræder stillingen den 1. juli 2024.