Skip to main content

Professor får Erhoffprisen

Erhoff Prisen 2024 på 300.000 kroner tildeles læge, professor, dr. med. Tine Jess fra Aalborg Universitet.

Tine Jess er 50 år og leder af grundforskningscenteret PREDICT. Dette forskningscenter kombinerer i en helt ny skala nationale registerdata med kliniske data og biobankmateriale fra Danmarks Nationale Biobank. Hun modtager prisen som en anerkendelse af hendes ekstraordinære og internationalt anerkendte forskning i kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), dvs. Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Et af Tine Jess’ nyeste fund er, at sygdommen kan forudses op til otte år før, at der normalt stilles en diagnose.

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme rammer ca. en procent af den danske befolkning. Sygdommene rammer unge og yngre mennesker, kan ikke kureres, kræver stærk medicin og kirurgi, og de kan i værste fald være livstruende.

Prisen vil blive uddelt ved en ceremoni i København 27. september 2024.