Får 12 mio. kr. til forskning i psoriasis
Nikolai Loft, læge ved Herlev og Gentofte Hospital, er én af fire forskere, der har modtaget en bevilling på 12 millioner kroner fra LEO Fondet som en del af Dr. Abildgaard Fellowships.
Bevillingen skal bruges til at udvikle personlige behandlingsmodeller for patienter med psoriasis.
Forskningen sigter mod at identificere patienter i risiko for behandlingssvigt og udvikling af følgesygdomme som psoriasisgigt. Målet er at optimere behandlingen og sikre bedre resultater ved hjælp af skræddersyede tilgange, der tager hensyn til den enkelte patients behov og karakteristika.
Målet er at udvikle modeller, der kan identificere patienter i risiko for behandlingssvigt og udvikling af psoriasisgigt og helt grundlæggende omforme tilgangen til psoriasis.