Skip to main content

Ny næstformand i Det Etiske Råd

Ida Donkin blev ved Det Etiske Råds mød 21. november 2024 udpeget som ny næstformand for rådet.

Hun afløser Berit Andersen, som selv har valgt at trække sig som næstformand for at få bedre tid og sammenhæng mellem arbejdet i rådet og sit daglige arbejde som cheflæge og professor i screening ved Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers. 

Og Ida Donkin glæder sig til at tage næstformandsstafetten videre:

"Jeg er glad for at få lov til at fortsætte det gode arbejde som næstformand for Det Etiske Råd efter Berit. Sammen med rådets øvrige medlemmer ser jeg frem til at bidrage til vigtige samtaler om etik, sundhed og teknologi, der former vores samfund".

Berit Andersen afsluttede sin næstformandspost med at udtrykke stor tak til formand Leif Vestergaard Pedersen og til sekretariatet i Nationalt Center for Etik, og glæder sig til at fortsætte som menigt medlem af rådet.

Ida Donkin har været medlem af Det Etiske Råd siden februar 2022.

Berit Andersen blev genbeskikket i marts 2023.