Kræftforsker belønnes med en af landets største priser

Professor og overlæge Ismail Gögenur modtager torsdag en af landets største priser, nemlig Marie & August Krogh Prisen 2025.

Prisen er på 1,5 millioner kroner og uddeles af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Novo Nordisk Fonden.

 Han hædres for sin innovative tilgang og store bidrag til kræftforskning og -behandling. Med fokus på skræddersyet patientbehandling og brug af kunstig intelligens har han gjort markante fremskridt inden for klinisk forskning med stor betydning for patienterne.

Som en af landets førende forskere inden for tarmkræft og skræddersyet kræftkirurgi har han ved brug af kunstig intelligens og en multidisciplinær tilgang blandt andet udviklet en prædiktionsmodel, der anvendes som et beslutningsstøtteværktøj til individuel patientbehandling. Det har medført markant færre patienter med komplikationer og kortere indlæggelsestid.

På baggrund af hans opdagelser, ekstraordinære indsats og indflydelsesrige bidrag til forskningen, som også tæller mere end 520 publicerede manuskripter, modtager Ismail Gögenur nu Marie & August Krogh Prisen 2025.

"Ismail er en urkraft i det danske sundhedsvæsen. Han er ikke mere end godt halvvejs i sin karriere, men har for længst manifesteret sig som et fagligt fyrtårn i ikke bare Region Sjælland, men i hele landet og internationalt. Hans begavede brug af data og kunstig intelligens har det vigtigste formål for øje, nemlig at optimere behandlingen for den enkelte patient. Det er derfor, vi er her, og når indsatsen bindes sammen af forskning og uddannelse på tværs af traditionelle skel, så findes det ikke finere," siger ledende overlæge Susanne Axelsen, formand for LVS, i en pressemeddelelse.

51-årige Ismail Gögenur blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1999 og blev speciallæge i kirurgi i 2012. I dag er han professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her har han grundlagt den kirurgiske forskningsenhed Center for Surgical Science (CSS), der har omkring 50 fuldtidsansatte, selvstændigt forskningslaboratorie og en datascience-enhed.

"Hvis vi tør at tænke anderledes og innovativt i forhold til patientbehandlingen, kan vi så nå hurtigere og mere effektivt frem til det, der rykker patienterne," spørger Ismail Gögenur. Han er drevet af både faglig fascination, men også indignation over ikke at kunne gøre mere for patienterne. For det er ikke alle, det går godt for, og fremfor blot at acceptere det, tager han handling.

Den handlekraft har han haft med fra barnsben. Hans forældre kom til Danmark fra Tyrkiet i 1969, arbejdede begge på fabrik i mange år og lærte ham værdien af at yde.

"Den der fighter-mentalitet er noget, som jeg i hvert fald har fået med – vi skulle ikke ligge på den lade side."

Selvom Ismail Gögenur er speciallæge i kirurgi, ser han også mod ikke-kirurgisk behandling. Han har været primær investigator på store nationale studier med sigte mod at fremme ikke-operativ behandling af tarmkræft. I år tager han hul på et nyt nationalt studie inden for tyktarmskræft, som netop har fået tildelt støtte af Novo Nordisk Fonden. Her er målet immunterapi som eneste behandling.

"Det kommer til at være et banebrydende studie, fordi vi kommer til at planlægge ikke at operere patienterne," siger Ismail Gögenur, der vil bruge kunstig intelligens til at udvælge de patienter, som ikke skal opereres. Immunterapien til en undergruppe af patienter har vist sig at være så effektiv, at canceren hos knap halvdelen af patienterne kan bekæmpes ved blot én dosis immunterapi, så den er væk på tre-fem uger.

»Det er jo dybt fascinerende, fordi det er et spørgsmål om, at man konverterer en kræftsygdom til en lungebetændelse,« siger han.