Ny afdelingschef for kommune- og regionsøkonomi

Den 1. marts tiltrådte Jeppe Berg Jensen som afdelingschef i Finansministeriet for kommune- og regionsøkonomi, indenrigs-, social- og boligområdet, Finansministeriets styrelser samt indre liv og tilsyn.
Jeppe overtager stillingen fra Line Nørbæk, der er ny direktør i Økonomistyrelsen.
Jeppe Berg Jensen kommer fra en stilling som kontorchef i Velfærdspolitisk Center, hvor han tidligere har været souschef, specialkonsulent og fuldmægtig.
"Jeg ser meget frem til at træde ind i den nye rolle. Der venter mange spændende og vigtige opgaver forude, og jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige mennesker i Finansministeriets koncern," siger Jeppe Berg Jensen.
