Slangegiftforsker modtager Eliteforsk-prisen 2025
Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel modtager EliteForsk-prisen 2025, der anerkender forskere, som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.
Han modtager prisen for at være verdensførende inden for forskning i moderne modgifte.
Han har i sin karriere vist, hvordan tværdisciplinær forskning og lederskab kan omdannes til banebrydende løsning er. Ihærdighed og målrettethed har altid været en ledetråd i hans arbejde med udvikling af antistoffer mod slangegift.
Hans arbejde inkluderer både udviklingen af antistoffer, der kan neutralisere toksiner fra slangegift, såkaldte rekombinante humane antistoffer, og forskning i mekanismen bag disse toksiners toksiske virkninger for at kunne udvikle modgift til toksinerne. Han har udviklet teorier for toksinsynergi og for evolutionen af neurotoksiner, og med denne nye forståelse har Andreas Hougaard Laustsen-Kiel udviklet bioteknologiske metoder, der kan simulere immunsystemet i laboratoriet og dermed skabe fundamentalt anderledes modgifte. Derudover omfatter Andreas Hougaard Laustsen-Kiels arbejde ligeledes fremtidig bekæmpelse af antibiotikaresistente bakterier ved brugen af bakteriofager.
Andreas Hougaard Laustsen-Kiels pionerarbejde har bl.a. ført til ny molekylærbiologisk indsigt i, hvordan krydsreagerende antistoffer dannes og kan udvikles til superbredspektrede antistofcocktails, der kan neutralisere komplekse gifte på tværs af arter. Disse metoder bruges nu af forskere i flere lande og forventes at bringe en helt ny generation af modgifte på markedet. Potentialet i Andreas Hougaard Laustsen-Kiels forskning understreges af, at han har udtaget 14 patenter og været med til at starte ikke mindre end otte biotekfirmaer, som tilsammen har skabt over 100 arbejdspladser, og hvor hans forskningsresultater implementeres. Han formår således at omsætte sin forskning til praktiske og kommercielle løsninger, der kan have en stor indvirkning på både sundhed og industriel udvikling.
Det særlige ved humane antistoffer er, at det åbner op for mange andre anvendelser, f.eks. i behandlingen af kræft, virussygdomme eller autoimmune sygdomme. De kan ramme både mere præcist og have langt færre bivirkninger end de behandlinger vi bruger i dag.