Skip to main content

Ny chefsygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Mette Baagø Hofman tiltrådte 1. juni som ny chefsygeplejerske for Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Hun kommer fra en stilling som oversygeplejerske på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, hvor hun har været i otte år – de sidste fem som oversygeplejerske.

Med en master i offentlig ledelse i bagagen er det det strategiske perspektiv og de lange linjer, der motiverer hende. Hun peger særligt på koordinering og sammenhæng i forløbene for ældre og palliative patienter som vigtige indsatsområder.

”Man skal tage iltmasken på selv først,” siger Mette og understreger, at trivsel blandt ledere er en forudsætning for at kunne være der for andre. Hun ser det som en central opgave at støtte mellemlederne og skabe stærke samarbejder på tværs af faggrupper.

Privat bor Mette på Vesterbro med sin mand og deres to børn på 8 og 11 år. Hun nævner jazzmusik og den amerikanske sanger Gregory Porter som vigtige frirum i en travl hverdag.