Hvidovre Hospital får professor i kirurgi med fokus på endoskopi

John Gásdal Karstensen er ikke bange for at udfordre sit speciale. Sidst var det med til at halvere indlæggelsestiden for patienter med særligt alvorlig bugspytkirtelbetændelse.

Hans mor var lidt bekymret for ham, da han var barn. Når bilferien gik gennem Tyskland, kunne han remse samtlige motorveje og frakørsler i det sydlige naboland op. En evne, han stadig besidder.

”Jeg er en kæmpenørd. Og jeg har for nylig testet, om jeg stadig kunne huske kortet over Tyskland,” fortæller han og bekræfter, at langtidshukommelsen er mere end intakt.

Som læge og professor kommer nørderiet ham til gode – nu i en mere gunstig form som klinisk forsker.

Han er mave-tarmkirurg og har specialiseret sig indenfor avanceret endoskopi.

”Jeg er optaget af, hvordan vi finder ud af, hvilken kikkertmetode, der er bedst til hvem. Lige nu er den avancerede – eller terapeutiske, som den også kaldes – endoskopi i en rivende udvikling,” siger han og forklarer, at det særligt er indenfor akut nekrotiserende og kronisk bugspytkirtelbetændelse, motilitetsforstyrrelser i mave-tarmkanalen og ved arvelig tarmkræft, at endoskopien når nye højder.

”Tidligere åbnede vi patienternes maver med store operationssår. Så kom kikkertoperationerne, og nu er vi nået til endoskopien, hvor vi via naturlige kropsåbninger kan udføre avancerede behandlinger med langt færre gener for patienten,” fortæller han.

Han er især stolt af et resultat, hvor han og kollegerne halverede indlæggelsestiden for patienter med en meget kompliceret bugspytkirtelbetændelse.

”Vi udfordrede dogmet i langsom drænage af ansamlingen i bugspytkirtlen. Hvorfor ikke bare tømme ansamlingen med det samme – som med en støvsuger? Så det gjorde vi – og halverede dermed patienternes indlæggelsestid,” siger han.

Forskningsstudiet blev stoppet før tid, fordi resultaterne var så overbevisende.

Selvom han nu er professor, vil han fortsat have halvdelen af sin arbejdstid i klinikken. Særligt én patientgruppe har han en drøm om at kunne hjælpe med sin forskning – nemlig de patienter med arvelig tarmkræft, som han jævnligt møder, når de skal have lavet deres kontrolkikkertundersøgelse.

”Vi følger familier i generationer, men vi kan endnu ikke bremse den genetiske disposition til sygdommen. Jeg tror, at vi kommer tættere på, og det vil for mig være det ypperste at bidrage til,” siger han.

Tiltrædelsesforelæsningen med titlen ”Kroppens korridorer – med endoskopien som vejviser i sygdom og håb” blev holdt den 5. september 2025 i Auditorium 1 på Hvidovre Hospital.