Overlæge bliver professor i demenssygdomme

Overlæge Kristian Steen Frederiksen bliver i dag 1. juni klinisk professor i neurologi med særlig fokus på demenssygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Han bliver tilknyttet Hukommelsesklinikken, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet på Blegdamsvej og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Med professoratet skal han arbejde videre med forskning i tidligere og bedre diagnostik og behandling af blandt andet Alzheimers sygdom og Lewy body demens.

Kristian Steen Frederiksen er overlæge, ph.d. og leder af Klinisk forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens. Her udfører forskerne lægemiddelstudier og klinisk forskning i Alzheimers sygdom, Huntingtons sygdom og beslægtede lidelser.

Hans forskning har især fokus på, hvordan demenssygdomme kan opdages tidligere end i dag. Det gælder blandt andet brugen af blodprøver, online hukommelsestest, måling af fysisk aktivitet og søvnmønstre samt forskning i nedsat lugtesans og bakterier i tarm, mund og næse.

"Min forskning skal bidrage til, at flere bliver diagnosticeret – også meget tidligere end i dag, så vi kan sætte ind med behandling og støtte," siger Kristian Steen Frederiksen.

Han forsker i sygdomsudvikling, nye og bedre metoder til diagnostik og nye behandlinger ved to af de hyppigste demenssygdomme, Alzheimers sygdom og Lewy body demens. Ifølge Kristian Steen Frederiksen lever omkring 100.000 mennesker i Danmark med en demenssygdom, og mindst halvdelen har Alzheimers sygdom.

"Vi regner med, at der er omkring 100.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark, og i hvert fald halvdelen har Alzheimers sygdom. Det er nogle alvorlige sygdomme, som man kan dø af," siger han.

Målet er, at flere patienter skal udredes tidligere, før sygdommene har givet betydelige symptomer og skader i nervesystemet. I dag får op mod halvdelen af mennesker med en demenssygdom aldrig en diagnose, og omkring halvdelen af dem, der bliver diagnosticeret, får diagnosen sent i forløbet.

Kristian Steen Frederiksen og hans forskningsgruppe undersøger blandt andet, om blodprøveanalyse kan bruges til at diagnosticere demenssygdomme tidligere. Ved Alzheimers sygdom er der især fokus på proteinerne beta-amyloid og tau, mens proteinet alpha-synuclein er centralt ved Lewy body demens.

Samtidig ser forskerne på digitale teknologier som online hukommelsestest og måling af fysisk aktivitet og søvn. Ifølge Kristian Steen Frederiksen kan den type data måske forkorte udredningsforløbet og gøre diagnosticeringen mindre belastende for patienterne.

"Hvis vi følger, hvor aktive patienterne er, og hvordan de sover, kan vi genere nogle data, før de kommer ind i hukommelsesklinikken. Det har vist sig at have en diagnostisk værdi. På den måde kan vi reducere udredningsforløbet, til gavn for patienten, og samtidig bruger vi færre kroner og ører," siger Kristian Steen Frederiksen.

Et andet forskningsspor handler om mikrobiomer, altså de bakteriesamfund, der findes i tarm, mund og næse. Forskergruppen undersøger, om ændringer i bakterierne kan hænge sammen med de tidligste sygdomsprocesser ved demens.

"Vi har undersøgt de allertidligste tegn på sygdomsforandringer ved Lewy body demens. Vi er i gang med at se på betydningen af mikrobiomer, altså bakterier i tarm, mund og næse, der lever i symbiotisk sammenhæng med vores øvrige fysiologiske funktioner og derfor kan have betydning for sygdommens udvikling," siger han.

Forskerne undersøger også sammenhængen mellem nedsat lugtesans og Lewy body demens. Nogle patienter med sygdommen har markant nedsat eller manglende lugtesans tidligt i forløbet.

"Vi har i et nyligt studie vist, at patienter med nedsat lugtesans har en højere forekomst af proteinet alpha-synuclein, som også aflejrer sig i hjernen, når man har Lewy body demens," siger Kristian Steen Frederiksen.

Kristian Steen Frederiksen blev læge fra Københavns Universitet i 2007, ph.d. samme sted i 2013 og speciallæge i neurologi i 2018. Han har været klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet fra 2023 til 2026 og har publiceret knap 150 videnskabelige publikationer.

"Det vil være en stor gevinst for patenterne. Det er det ultimative mål i forskningen. For lige nu diagnosticerer vi først sygdommene, når patienterne har betydelige symptomer, og der allerede er sket meget skade i nervesystemet," siger Kristian Steen Frederiksen.