Ny klinisk professor i neuroanæstesiologisk forskning

Overlæge og klinisk lektor Mads Rasmussen tiltræder 1. juli 2026 som klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Professoratet er fireårigt.
Mads Rasmussen fortsætter sideløbende sit kliniske arbejde ved Bedøvelse og Operation Nord på Aarhus Universitetshospital.
Han har over 100 publikationer bag sig, og hans forskning handler blandt andet om hjernens iltforsyning i forbindelse med anæstesi og stroke.
Det er professor Lone Nikolajsen, professor, overlæge og dr.med. ved Department of Anaesthesiology and Intensive Care på Aarhus Universitetshospital, der oplyser om udnævnelsen på vegne af det anæstesiologiske speciale.
