Skip to main content

Ny oversygeplejerske samler akutsygeplejen i Nordsjælland

Bjørn Lindvang er ansat som ny oversygeplejerske på Nordsjællands Hospital med ansvar for at samle og udvikle akutsygeplejen på tværs af hospitalet, kommunerne og almen praksis.

Med sundhedsreformen får det tværsektorielle samarbejde større betydning, og Bjørn Lindvang får en central rolle i arbejdet med at skabe mere sammenhængende akutte patientforløb i Nordsjælland.

Han kommer med erfaring fra både det kommunale og regionale sundhedsvæsen og har beskæftiget sig indgående med drift, faglig udvikling og udvikling af sammenhængende patientforløb.

Opgaven bliver blandt andet at styrke samarbejdet mellem hospital, kommuner og praktiserende læger, så borgerne møder et tilgængeligt og sammenhængende akuttilbud af høj kvalitet, uanset hvor i sundhedsvæsenet deres forløb begynder.