Skrevet af Charlotte Hammer den . Skrevet i Behandlinger.
Snart er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og det er dybt kritisabelt. Finansieringen af senfølgeklinikker synes tilfældig, og der er store forskelle på, hvordan de enkelte regioner varetager deres ansvar i forhold til udredning, behandling og dokumention af senfølger efter kræft, skriver Charlotte Hammer, næstformand for Senfølgerforeningen.
Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne har med deres banebrydende indsats i forskning, udredning og behandling af senfølger efter kræft i bækkenorganerne, spillet en altafgørende rolle for udviklingen på området.
Skrevet af Morten Sodemann den . Skrevet i Behandlinger.
Betydningen af kultur og sociale netværk i forståelsen af den enkeltes sårbarhed er stadig stort set ubeskrevet, og selvom helbredseffekterne er kraftige, er vores viden om de mekanismer, der får dårligt helbred til at sprede sig gennem sociale strukturer stadig en blind plet, skriver professor i global sundhed og indvandrermedicin Morten Sodemann
En HIV-patient sagde til mig, da han skulle starte medicinsk behandling for sin kroniske infektion: Hvorfor skal jeg tage din medicin, når ikke den løser mine problemer?
Skrevet af Anders Kühnau den . Skrevet i Behandlinger.
Besparelserne i 2019 har ikke haft betydning for kapaciteten af karkirurgien i regionen, skriver Anders Kühnau, regionsrådsformand i Region Midtjylland. Han beklager dog dybt situationen, som gør ham "uendelig trist". Han vil tage ansvar for at løfte behandlingen, skriver han.
Jeg beklager dybt den situation, analysen af karkirurgien i Region Midtjylland har afdækket.
Skrevet af Anders G. Christensen den . Skrevet i Behandlinger.
Der er de eneste år sparet bekymrende meget på det karkirurgiske område i Region Midtjylland, og patienter har fået unødvendige amputationer. Det ledelsesmæssigt svigt fra koncernledelsen med regionsrådsformanden i spidsen er næsten ubærligt, mener Anders G. Christensen, der er gruppeformand for Venstre i Region Midtjylland.
Rapporten "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland" er rystende læsning. Rapporten viser en tydelig mangel på ledelse med fokus på det karkirurgiske område, når patienter på hospitaler i Region Midtjylland i årevis har risikeret at få amputationer, som ikke var nødvendige.
Skrevet af Lene Jensen den . Skrevet i Behandlinger.
Omsorgschef i Randers Kommune, Lene Jensen, svarer her på den kritik, som Stefan Engelsfelt kom med 25. marts. For ham var det en meget lang kamp at sikre sin terminalt kræftsyge mor tilstrækkeligt smertedækning.
Kære Stefan Engelsfelt. Jeg har læst din kronik bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Din beskrivelse af forløbet gør indtryk, og vi vil gerne tage din oplevelse med videre som input til det løbende arbejde med at udvikle samarbejdet med regionen.
Skrevet af Stefan Engelsfelt den . Skrevet i Behandlinger.
For Stefan Engelsfedt var det en meget lang kamp at sikre sin terminalt kræftsyge mor tilstrækkeligt smertedækning. "Det kan da vel ikke være første gang, at sundhedssystemet er i kontakt med en terminal patient?" spørger han.
Kære Randers Kommune, selvom mit hjerte er tynget af sorg, da min mor efter et lidt over to-måneders kræftforløb er gået bort, vælger jeg skrive til dig med mine bekymringer for af andre terminale borgere i Randers Kommune.
Skrevet af Charlotte Hammer den . Skrevet i Behandlinger.
Hver fjerde kræftramt oplever senfølger i så invaliderende en grad, at de har problemer med at klare en almindelig hverdag, skriver Charlotte Hammer, næstforperson for Senfølgerforeningen. Selv om patienterne har ret til en individuel opfølgningsplan, får de den sjældent, og senfølgerramte venter i årevis på behandling, hvis de nogensinde får den - med store personlige, helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser som resultat.
I runde tal rammes 1 ud af 3 danskere af kræft, og groft sagt så er resten pårørende. I lige så runde tal overlever 2 ud af 3 danskere kræft. Dette vil sige, at over 350.000 danskere lige nu lever med eller efter en kræftdiagnose. Dette antal vil eksplodere i de kommende år. Det samme vil antallet af kræftramte med senfølger.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Kroniske migrænepatienter har en stærkt forhøjet frekvens af selvmordsforsøg. Men den danske migrænebehandling de seneste år synes at fokusere på at udløse flere smerter i gruppen af kroniske migrænikere, ikke at give dem et liv med færre smerter og en rimelig livskvalitet, mener Anne Bülow-Olsen. Danske læger kræver nemlig, at patienter med kronisk migræne dropper medicinen i op til fem måneder, inden de kan få forebyggende behandling.
Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.
Skrevet af Benjamin Buemann den . Skrevet i Behandlinger.
Den 21. januar gav Medicinske Tidsskrifters journalist og anmelder Maria Cuculiza bogen "Oxytocin - Hormoner dronning" tre stjerner i en anmeldelse med titlen "Diger bog om sexhormon burde være skåret ned til det halve". Hun kritiserede bl.a. bogen, der er skrevet af Benjamin Buemann, for i højere grad at være subjektiv afrapportering end populærvidenskabelig formidling. Læs hele anmeldelsen her.
Benjamin Buemann ønsker at kommentere en anmeldelse af hans bog, som har været bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift og Sundhedskultur.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Hospitalernes tidligere betalingssystem har skabt problemer i migrænebehandlingen. Nu er det tid til at opdatere behandlingerne, så hovedpineklinikkerne kommer til at fokusere på effektivitet og ikke på at have lange ventetider, og så de hårdest ramte patienter ikke tvinges ud i et overforbrug af smertestillende medicin, som i sig selv kan give hovedpine, skriver Anne Bülow-Olsen, tidligere formand for Migræne Danmark.
Indtil 2019 blev de danske offentlige hospitaler betalt efter DRG-systemet. Dvs. de udskrev en regning på grundlag af en prisliste for de behandlinger, de havde udført. Hvis politikerne ønskede en produktionsstigning, så blev der fyldt op på hylderne.
Skrevet af Gunhild Alvik Nyborg den . Skrevet i Behandlinger.
Efter alt at dømme går Delta-perioden nu mod sin slutning, og vi står ved begyndelsen af en ny fase: Omikron-pandemien. Igen skal verden træffe beslutninger baseret på meget sparsom viden. Men denne gang er Norge og Danmark med helt fremme, skriver skriver Gunhild Alvik Nyborg, norsk læge og ph.d. i epidemiologi.
Foreløbige data fra Sydafrika fra sidste uge viste en hurtig stigning i nye tilfælde, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af dødsfald fordoblet fra den ene dag til den anden, og en positivitprocent, der er steget fra 2,3 til 22,4 på ni dage.
Skrevet af Anne Egelund og Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Patienter med kronisk migræne må vente i årevis på den nye behandling med CGRP-antistoffer i landets hovedpineklinikker. Anne Bülow-Olsen og Anne Egelund fra Patientforeningen Migræne Danmark foreslår derfor, at praktiserende neurologer hurtigst muligt får mulighed for at udskrive denne type medicin med tilskud, som neurologerne kan i andre lande.
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst otte migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få behandling med de såkaldte CGRP-antistoffer (bedst kendt er Aimovig).
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Effekten af placebo-behandling ser nu ikke længere ud til at blive trukket fra, når kliniske forsøg rapporteres. I hvert fald for migræne. Det er uærlig markedsføring eller et forsøg på at sælge saltvandsinjektioner til en høj pris, skriver Anne Bülow-Olsen, tidligere formand for Migræne Danmark.
En undersøgelse af en medicins effekt regnes kun for troværdig, hvis den indeholder en kontrolgruppe, som får snydemedicin (placebo-behandling). Men det ser nu ud til at ændre sig, i hvert fald for kliniske afprøvninger af ny migrænemedicin af typen CGRP antistoffer.
Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne og Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne har med deres banebrydende indsats i forskning, udredning og behandling af senfølger efter kræft i bækkenorganerne, spillet en altafgørende rolle for udviklingen på området.
En HIV-patient sagde til mig, da han skulle starte medicinsk behandling for sin kroniske infektion: Hvorfor skal jeg tage din medicin, når ikke den løser mine problemer?
Jeg beklager dybt den situation, analysen af karkirurgien i Region Midtjylland har afdækket.
Rapporten "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland" er rystende læsning. Rapporten viser en tydelig mangel på ledelse med fokus på det karkirurgiske område, når patienter på hospitaler i Region Midtjylland i årevis har risikeret at få amputationer, som ikke var nødvendige.
Kære Stefan Engelsfelt. Jeg har læst din kronik bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Din beskrivelse af forløbet gør indtryk, og vi vil gerne tage din oplevelse med videre som input til det løbende arbejde med at udvikle samarbejdet med regionen.
Kære Randers Kommune, selvom mit hjerte er tynget af sorg, da min mor efter et lidt over to-måneders kræftforløb er gået bort, vælger jeg skrive til dig med mine bekymringer for af andre terminale borgere i Randers Kommune.
I runde tal rammes 1 ud af 3 danskere af kræft, og groft sagt så er resten pårørende. I lige så runde tal overlever 2 ud af 3 danskere kræft. Dette vil sige, at over 350.000 danskere lige nu lever med eller efter en kræftdiagnose. Dette antal vil eksplodere i de kommende år. Det samme vil antallet af kræftramte med senfølger.
Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.
Foreløbige data fra Sydafrika fra sidste uge viste en hurtig stigning i nye tilfælde, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af dødsfald fordoblet fra den ene dag til den anden, og en positivitprocent, der er steget fra 2,3 til 22,4 på ni dage.
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst otte migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få behandling med de såkaldte CGRP-antistoffer (bedst kendt er Aimovig).