Tarja Stenvall tiltræder 15. oktober som administrerende direktør og koncernchef i Bavarian Nordic. Hun afløser Paul Chaplin, hvis afgang blev offentliggjort tidligere på året.
Krista Dybtved Kjærgaard bliver fra 1. oktober konstitueret cheflæge i Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital. Konstitueringen gælder i 12 måneder.
Louise Hjortlund Tetsche tiltræder 1. oktober som chefsygeplejerske i Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord på Aalborg Universitetshospital. Hun har hidtil været konstitueret i stillingen.
Tina Abild Olesen tiltræder 1. oktober som Executive Vice President for Corporate, Portfolio and Product Strategy i ALK og bliver dermed en del af selskabets øverste ledelse.