Skip to main content

Tvangsadoption er ingen løsning - barnet skal hjælpes som foster

  • Tvangsadoptioner er et trist billede på et rigt, forstenet samfund uden visioner og uden lyst til at række en hjælpende hånd frem til de allersvageste, mener Torben Ishøy, pensioneret overlæge. Han mener, at vi skal følge en norsk model, hvor gravide, som ikke er i stand til at drage omsorg for fostret/barnet, kan tvangstilbageholdes på en lukket familieinstitution frem til fødslen med det formål at forebygge skader på det ufødte barn.

Ifølge Socialdemokratiet har nogle forældre fået alt for mange chancer, og partiet lægger op til flere anbringelser og bortadoptioner af såvel nyfødte som ufødte børn med tvang. Regeringens nye lovforslag ”Barnets Lov - Børnene Først” indfører nemlig, at nyfødte og ufødte børn skal kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke. 

  • Oprettet den .

Så meget belaster corona-epidemien frontlinie-personalet

  • Endnu er der ingen, der har fundet det interessant at undersøge det reelle omfang i Danmark af belastningsreaktioner blandt sundhedspersonale, der har direkte kontakt til covid-19 patienter, skriver overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi Kenneth Jensen, som opsummerer den viden og de erfaringer, der er om mentale kriser blandt hospitalernes frontliniepersonale under covid-19 pandemien.

Statsminister Mette Frederiksen udtalte ved nedlukningen af Danmark 11. marts 2020, at "det her kommer til at stille store krav til os alle, især til sundhedspersonalet".

  • Oprettet den .

Nye klima-kostråd er hverken gode for klimaet eller sundheden

  • Danmark fik i sidste måned nye klima-kostråd, som går på mindre kød og mere plantebaseret mad. Problemet er bare, at de nye kostråd hverken er gode for klimaet eller for vores sundhed. Hvorfor acceptere en kost, der ikke opfylder de grundlæggende menneskelige ernæringsbehov?, skriver kostvejleder Marie Raes.

Magten over maden giver magt over folket – det ved enhver magthaver. Magten over maden giver magthaverne en drømmeposition med magt til at styre både mængden, typen og kvaliteten af den tilgængelige mad. Og med magten over maden følger magten over folkets sundhed og sygdom, trivsel og mistrivsel, tilpasning og villighed.

  • Oprettet den .

Derfor kan et vaccinepas være et problem

  • Det kan virke mærkeligt, at myndigheder i ind- og udland udsteder et covid-vaccinepas, der skal give en følelse af sikkerhed, når det samtidig er forbundet med usikkerhed, skriver Per Betzonich-Wilken, tidl. forskningsleder og censor ved lægeuddannelsen.

For den tænksomme borger kan det virke mærkeligt, at myndigheder i ind- og udland udsteder et covid-vaccinepas, der skal give en følelse af sikkerhed, når det samtidig er forbundet med usikkerhed - både når det handler om vaccinens effektradius og langtidsbivirkninger.

  • Oprettet den .

Tænk på personalet

  • Lad nu frontpersonalet blive vaccineret først, skriver Ib Bjerregaard, næstformand i hospitalsudvalget i Region Midtjylland i dette debatindlæg.

Jeg er ikke i tvivl. Lad nu frontpersonalet på vore sygehuse, hos lægerne og i hjemmeplejen blive vaccineret først. Har man hørt på frontpersonalets oplevelser hen over julen og dermed fået input ude fra virkeligheden, burde der ikke være tvivl.

  • Oprettet den .

Bag skåltaler om nye vacciner gemmer sig en mere dyster sandhed

  • De første vaccinationer mod covid-19 er fulgt af jubelråb og optimisme, men bag skåltalerne gemmer sig en mere dyster sandhed, skriver overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Kenneth Jensen, i denne kronik. Der er en uendelig række af ting, der skal falde på plads, og medmindre der ganske snart findes en løsning på en række praktiske udfordringer, må vi se frem til en ny epidemisk bølge ind i 2022, mener han.

Vaccinationen af de første danskere den 27. december 2020 markerede et vendepunkt i kampen mod covid-19. Samtlige medier blev hurtigt oversvømmet med jubelråb og optimisme, men bag skåltalerne gemmer sig en mere dyster sandhed. Kan vi nå det, vi skal? Virker det, som vi håber på, og hvad koster det egentlig?

  • Oprettet den .

Kræftramte børn skal også kunne behandles i Aarhus

  • I 2025 står det nye hospital Børneriget klar i København. En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen arbejder på at samle al behandling af børnekræft på det nye hospital og dermed lukke behandlingen af børnekræft ned i Aalborg, Odense og Aarhus. Det er ikke anstændigt, mener Anders G. Christensen, der er formandskandidat for Venstre til Regionsrådet Region Midtjylland.

At Sundhedsstyrelsen foreslår at samle al børnekræftbehandling i København mangler på alle måder forståelse for den situation, som familier med et kræftramt barn står i.

  • Oprettet den .

Lad os få nogle perspektiver på ordet folkesundhed

  • Luk Danmark op nu, og lad os komme i gang med igen at tackle de udfordringer, der virkelig truer vores liv og folkesundhed, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg.

Vi har hørt det dagligt i snart et år i TV, radio og på sociale medier, når der ruller interviews eller reportager ind over os fra ministerier, myndigheder og manden på gaden.

  • Oprettet den .

Mænd i hospitalssektoren også udsat for sexchikane

  • Ikke kun kvinder er udsat for sexchikane, det er mænd også, og det skal vi ikke glemme. Og sexchikane af mænd er i særdeleshed et problem i hospitalsverdenen, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg.

Debatten om sexchikane kører livligt i medierne, men det er altid med manden som krænker og kvinden som offer. Der foregår dog også andet ude på arbejdspladserne, og på vores sygehuse med ca. 75 procent kvindelige medarbejdere foregår der også sexchikane af mændene.

  • Oprettet den .

Holder vi fast i handlekraften under coronakrisen, kan det skabe underværker

  • Der gik 24 timer fra ideen om et podningstelt kom på bordet, til det første telt stod klar i Aarhus. Under coronakrisen har innovation ikke været noget, man bare talte om, men faktisk noget, man gjorde. Holder vi fast i det, kan det skabe underværker. Det skriver professor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard i et debatindlæg i anledning af konferencen Hvad nu, Sundhedsvæsen?, som handler om udviklingen af et bedre sundhedsvæsen og hvad sundhedsvæsenet evt. kan lære af coronakrisen.

Lars Jørgen ØstergaardMindre hierarki og øget koordinering fik tingene til at ske. Under coronakrisen sprang ellers tunge døre op på vid gab – og beslutningsprocesser blev afkortet fra måneder til timer. Samarbejde og fælles fokus på målet giver handlekraft og øger effektiviteten. Det er en erfaring og en læring, vi skal tage med os videre.

  • Oprettet den .

Jeg føler mig fagligt og etisk forpligtet til at fortælle om forholdene i Silkeborg

  • Indtil august 2019 har Mahican Gielen arbejdet med bl.a. lavdosis CT i Silkeborg. Hun mener ikke, at der har været givet et retvisende billede af forholdene i Silkeborg, hvorfra den ledende overlæge Ulrich Fredberg blev fyret i sidste uge. Hendes indlæg er kritisk - men "hele sagen gør mig dog bekymret om, hvorvidt man skal passe på med sin kritik, og hvem man kan kritisere," skriver hun i dette debatindlæg.

Mahican GielenJeg føler mig fagligt og etisk forpligtet til at give et bidrag til debatten omkring fyringen af Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center i Silkeborg, angiveligt på en baggrund af en “brist i patientsikkerheden”.

  • Oprettet den .

Mistillid til Medicinrådets metoder er velbegrundet

  • Medicinrådets metodeændring i januar 2019 var stærkt opreklameret. Mange - selv minister og folketingspolitikere - fik opfattelsen, at den indebar en lempelse af kravet om evidens for medicin til sjældne sygdomme. Det gjorde den bare ikke. Det skaber i høj grad mistillid til Medicinrådets metoder og procedurer, skriver Jens Jackob Simonsen i dette debatindlæg.

Jens Jacob SimonsenI artiklen Stor misforståelse om Medicinrådets metoder skaber mistillid (Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 23. marts 2020) fremkommer patient-repræsentanterne i Medicinrådet, Leif Vestergaard Petersen og Morten Freil, med en redegørelse for Medicinrådets ”ikke betydende for vurderingen” metodeændring den 1. januar 2019 i fht. sjældne sygdomme. De argumenterer for, at der er tale om en uforklarlig misforståelse, som ikke bør påvirke tilliden til Medicinrådet.

  • Oprettet den .

Ingen evidens for, at mange coronasmittede skyldes hingstekåring

  • Der findes ingen evidens for, at de relativt mange coronasmittede i Herning skyldes hingstekåring/hestemessen i begyndelsen af marts, skriver Casper Cassøe, direktør for Dansk Varmblod. "Skulle det vise sig dokumenteret, at vores arrangement faktuelt har været medvirkende årsag til det aktuelle smittetal i Herning, er vi naturligvis meget kede af dette og beklager," skriver han.

Efter private gætterier på de sociale medier om, at Dansk Varmblods Hingstekåring samt Hest & Rytter-messen skulle være årsagen til, at Herning har flere smittede end andre byer, kom artiklen på ing.dk: ”Tre uger efter hestestævne: Herning har det største antal smittede”.

  • Oprettet den .