- Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.
- Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler".
De hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
- Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.
Fri os fra det gode
Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt.
- Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.
Læger får vildledende oplysninger om, hvordan lægemidler påvirker hinanden
For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter.
- Skrækhistorierne om hårdt pressede akutmodtagelser har præget medierne den seneste tid. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er også bekymret og kommer her med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne. De fire anbefalinger sendes nu videre gennem det politiske og regionale system som en fremstrakt hånd til samarbejde, skriver Henrik Ømark, formand for DASEM.
Vi akutmedicinerne har fire forslag til at lette trykket på akutmodtagelserne
Gennem de seneste uger har presset på landets akutmodtagelser trukket overskrifter i pressen. Det bekymrer naturligvis også os, som repræsenterer akutmedicinerne – de læger, der er ansat i akutmodtagelserne.
- Patientforeningen Kræft i underlivet (KIU) mener, at det kan være en god løsning, at kræftpatienter selv betaler for behandling på et privathospital – så længe Medicinrådet ikke anbefaler EMA-godkendt medicin, som kan hjælpe patienter, og så længe det 7. princip ikke fungerer efter hensigten. Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen der, skriver Birthe Lemley, formand for KIU.
God løsning, at patienter selv kan betale for afvist kræftbehandling på privathospital
Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!
Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Der er kloge besparelser – og så er der de dumme
Der er kloge besparelser – og så er der de dumme. Og til sidstnævnte kategori – de dumme besparelser – hører Sundhedsstyrelsens vaccineanbefaling, som ikke omfatter den såkaldte højdosis influenzavaccine til patienter over 65 år.
- Det er ikke S-regeringens nedlukninger, der er skyld i den nuværende overdødelighed. Og det er heller ikke S-regeringens nedlukninger, der reddede danskerne fra COVID-19, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i denne kommentar.
Det er ikke nedlukningernes skyld, at vi lige nu har stor overdødelighed
Forleden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en historie, hvor den store overdødelighed, vi for tiden ser i Danmark, blev kædet sammen med, at mange ikke i samme grad blevet udsat for RS-virus og influenzavirus under pandemien, og derfor er mere modtagelige over disse vira denne vinter.
- Hvilke konsekvenser får det for Region Hovedstadens funktioner efter nyheden om endnu færre nye sygeplejersker i de kommende år, skriver medlem af regionsrådet, Finn Rudaizky (DF).
Hvad betyder brudt valgløfte om flere sygeplejersker?
Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering havde som målsætning at skaffe yderligere 1.000 nye sygeplejersker i hele Danmark.
- Formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, Svend Lings, svarer her igen på et debatinlæg fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Han har svært ved at forstå Lægeforeningens frygte for, at aktiv dødshjælp er en glidebane. "Hvorfor skulle det være bedre eller rigtigere at dø af kræft, hjernesygdom eller åreforkalkning under svære lidelser i stedet for roligt at sove ind efter eget valg af tid og sted?" skriver Lings.
Lægeforeningens argumenter er oldgamle og misforståede
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
Følelsesladet TV- dokumentarer om børn på hospice berører uden at befamle
TV: I mere end tre måneder har TV-dokumentaristen Anders Agger besøgt livstruende syge børn, deres familier og sundhedspersonaler på børnehospicet Strandbakkehuset på Djursland. Det er der kommet en dokumentarserie ud af, som nok er meget følelsesladet, men som blandt andet udmærker sig ved gud ske tak og lov ikke at vise os det allermest svære.
Chef i Sundhedsstyrelsen driver kunstbiograf med socialt ansvar
Claus Malta er læge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen med ansvar for videreuddannelse. Samtidig er han direktør for Parkteatret i Frederikssund, der med én stor sal fungerer både som kunstbiograf og teater, og som derudover huser en café, der har udviklingshæmmede ansat.
Skøn bog om mennesker og dyrs hjerter er både til børn og voksne
BØGER: Dyrlæge og professor på Københavns Universitet Lisbeth Høier Olsen og læge og professor i hjertesygdomme Jacob Eifer Møller, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, har inspireret af egne børn og børnebørn begået en fremragende bog om dyr og menneskers allervigtigste organ. En bog som både mindre og større børn, men også voksne, kan have fornøjelse af.
DR-serie gør op med myten om at alkohol øger kunstnerens kreativitet
TV: Forfatter og journalist Jesper Stein kender om nogen selv til litteraturens og kunstverdens billeder af den lidende kunstner, der skaber sine værker på sprut, stoffer, smøger, angst og dæmoner. Hans samtaler i ny TV-serie med andre danske tidligere alkoholiserede kunstnere er vellykkede og overbevisende punkteringer af forestillingerne om rusen som kunstens store hjælper.
Tidligere hospitals- og patientsikkerheds-direktør: Jeg synger ikke længere falsk
