Skip to main content

Trods forbedringer er Sundhedsplatformen stadig umulig

Skrevet af Flemming Rasmussen den . Skrevet i Sundhedsplatformen.

  • Den sidste opgradering af Sundhedsplatformen har medført graverende og livsfarlige fejl, da medicinen nu ofte lægges ind i dobbelt dosis i behandlingsplaner, skrev en overlæge for et par dage siden i Politiken. "Fra min daglige kliniske praksis ser jeg ikke tegn på, at noget – ikke noget som helst – har ændret sig signifikant," skriver en frustreret Flemming Rasmussen, som er daglige bruger af Sundhedsplatformen.

Regeringen og regionerne har nok at tage sig til for tiden. Men et af de punkter, som de underprioriterer på deres officielle dagsorden, er Sundhedsplatformen.

Kan man stole på Kåre Mølbak?

Skrevet af Kristian Lund den . Skrevet i Kristians klumme.

Kristian LundDenne sommer har det regnet med aktindsigtsbegæringer mod landets tilsynsmyndigheder. Pressen har med sjælden ihærdighed arbejdet for at afdække forholdet mellem regeringen og embedsapparatet.

Fem års overlevelse lukker døren til scanneren

Skrevet af Torben Nielsen den . Skrevet i Behandlinger.

  • Danske kræftramte har dobbelt så høj risiko for at få kræft igen end andre og bør have ret til at få kontrolscanninger én gang om året resten af deres liv, hvis de er så heldige at leve efter fem års overlevelsesstatistikken, skriver Torben Nielsen, formand for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark.

Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.

Grib ind overfor Steen Werner og Medicinrådet

Skrevet af Kristian Lund den . Skrevet i Kristians klumme.

Kristian LundEn gammel sang stiller spørgsmålet: "Hva´ fa´en går de rundt og gør i banken efter tre.." I dag kunne spørgsmålet rettes til Medicinrådet, for hvad fa'en laver de egentlig efter deres møder.

Overlægeformand: Hvis vi vil, kan vi vende supertankeren

Skrevet af Lisbeth Lintz den . Skrevet i Struktur.

  • Overlægeforeningen har spurgt medlemmer om deres erfaringer under corona-epidemien. Et gennemgående træk i deres svar er, at de har oplevet begejstring og arbejdsglæde, fordi deres faglighed pludselig var helt afgørende og ikke blev forstyrret, skriver Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen i et debatindlæg om, hvad sundhedsvæsenet har lært af coronakrisen.

De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.

Oplagt læring af corona: Forebyggelse skal have en fremtrædende plads

Skrevet af Jørgen Andersen den . Skrevet i Sundhed.

  • Coronakrisen har vist, at vi sammen kan gøre en målrettet og koordineret indsats. Tænk, hvad vi kunne opnå, hvis vi sammen arbejdede lige så målrettet for bedre forebyggelse, skriver Jørgen Andersen, formand for Diabetesforeningen.

Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.

Så røg Peter Gøtzsches professorat

Skrevet af Kristian Lund den . Skrevet i Kristians klumme.

Kristian LundMon ikke virkelig mange psykiatere ånder lettet op – deres onde ånd, Peter Gøtzsche, har nemlig mistet sit professorat ved Københavns Universitet, og dermed har han mistet alle betydningsfulde poster i den anerkendte del af det internationale forskersamfund.

Coronakrisen har vist, at vi har brug for en faglighedsreform

Skrevet af Torben K. Hollmann den . Skrevet i Struktur.

  • Den aktuelle krise er både en sundhedsmæssig, økonomisk og samfundsmæssig udfordring. Social- og sundhedsområdet har fra starten været under et stort pres. Resultaterne af det pres skal vi bruge, når vi skal udforme fremtidens social- og sundhedssektor. skriver Torben K. Hollmann, sektorformand FOA, i dette debatindlæg.

Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.

Krisen var fravær af meningsløs registrering og ufleksible garantier

Skrevet af Mireille Lacroix den . Skrevet i Behandlinger.

  • Coronakrisen har bl.a. mindet os om, at infektionssygdomme rent faktisk smitter, at det er muligt indrette arbejdet anderledes til fordel for især de patienter, der har det svageste immunforsvar, og at videokonsultationen og telefonkonsultation kan erstatte mange fremmødekontakter," skriver Mireille Lacroix, næstformand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), blandt andet i dette debatindlæg.

I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.

Det har almen praksis lært af coronakrisen - indtil nu

Skrevet af Anders Beich den . Skrevet i Debat.

  • "Lad os dog snart forstå, at sundhedsvæsenets formåen ift. at holde befolkningen sund, er uhyre begrænset. Vi gør det, vi kan, allerede, og lad os nu for pokker da ikke spilde vores tid med mere nyttesløs og stigmatiserende opsporing og systematik. Lad os prioritere den strukturelle forebyggelse, lad os få nogle modige politikere, der tager deres ansvar på sig og lægger rammerne for vores kulturs udvikling, så usund adfærd belægges med afgifter, og sund adfærd ”belønnes”, og rammerne for liv er i orden." Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, har hvæsset pennen i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?