Skrevet af Heino Knudsen den . Skrevet i Regioner.
Coronakrisen var en generalprøve på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Og generalprøven viste, at borgerne gerne vil møde sundhedsvæsenet på nye måder, og at ny teknik kan skabe nærhed, skriver Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen. "Der har været for meget berøringsangst og uberettiget tøven på borgernes vegne," mener han.
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona.
Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Jeg er ikke læge. Ikke desto mindre har jeg en mening om, hvem Lægeforeningen i dag skal vælge som sin formand. Det har jeg i øvrigt haft i mange år, men denne gang flager jeg mit synspunkt.
Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Spinraza-sagaen nærmer sig sin afslutning. På Medicinrådets næste møde, 17. juni, er Spinraza, som længe har været det eneste mulige lægemiddel til den forfærdelige muskelsvindsygdom SMA, igen på dagsordenen - og højest sandsynligt for sidste gang.
Skrevet af Morten Hulvej Rod den . Skrevet i Prioriteringer.
Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål, skriver Morten Hulvej Rod, sundhedsfremmechef ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i dette debatindlæg. Han mener, at vi har brug for en reform med fokus på sundhedsfremme.
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Skrevet af Anett Kromann den . Skrevet i Behandlinger.
Hvorfor skal regionale centre for funktionelle lidelser kobles på midler til stofskiftesygdomme? Det svarer til, at diabetesskoler lægges ind under regionale centre for funktionelle lidelser, for diabetes og stofskiftesygdom hører begge under endokrinologi, skriver Anett Kromann, Foreningen StofskifteSupport, i dette debatindlæg.
Der blev i oktober 2018 afsat fem mio. kr. til medicinsk forskning i stofskiftet. Dette var et resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 om en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet.
Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Mon ikke de fleste medlemmer af Lægeforeningen trækker diskret på smilebåndet, når de ser den tragikomiske udmelding fra den afgående formand Andreas Rudkjøbing om, at nu ophører Ugeskrift for Læger med at bringe annoncer?
Skrevet af Morten Sodemann den . Skrevet i Struktur.
Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Skrevet af Anders Kühnau den . Skrevet i Regioner.
Coronakrisen er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, skriver Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
Skrevet af Arash Afshari den . Skrevet i Prioriteringer.
ToptekstCorona har skabt mange menneskelige tragedier. Men coronakrisen har været noget af det bedste, der kunne ske for sundhedsvæsenet og samfundet, mener overlæge Arash Afshari. Vi er bl.a. blevet tvunget til at reflektere over prioriteringer og kigge på samspil mellem ressourcer og prioriteringer. "Jeg ser allerede masser af arbejdsprocesser, der er forandret til det bedre," skriver Arash Afshari blandt andet i dette debatindlæg.
Danmark blev lukket ned den 12.3. Så meget er sket på så kort tid. En skizofren udvikling på godt og ondt. Og det har været hektisk på alle fronter for mange af os i sundhedsvæsnet og har krævet en ekstrem tilpasning.