Skrevet af Mahican Gielen den . Skrevet i Samfundet.
Indtil august 2019 har Mahican Gielen arbejdet med bl.a. lavdosis CT i Silkeborg. Hun mener ikke, at der har været givet et retvisende billede af forholdene i Silkeborg, hvorfra den ledende overlæge Ulrich Fredberg blev fyret i sidste uge. Hendes indlæg er kritisk - men "hele sagen gør mig dog bekymret om, hvorvidt man skal passe på med sin kritik, og hvem man kan kritisere," skriver hun i dette debatindlæg.
Jeg føler mig fagligt og etisk forpligtet til at give et bidrag til debatten omkring fyringen af Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center i Silkeborg, angiveligt på en baggrund af en “brist i patientsikkerheden”.
Skrevet af Christian Heebøll-Nielsen den . Skrevet i Sygdomme.
Sverige følger i coronakrisen sin helt egen kurs, hvilket har vakt international opmærksomhed. Og i Danmark kan vi lære af, hvordan broderlandet tackler krisen, skriver farmaceut Christian Heebøll-Nielsen
Vi er mange, der spændt følger med i udviklingen i Sverige i disse dage. Sverige følger i coronakrisen sin helt egen kurs, hvilket har vakt international opmærksomhed.
Skrevet af Jens Jacob Simonsen den . Skrevet i Samfundet.
Medicinrådets metodeændring i januar 2019 var stærkt opreklameret. Mange - selv minister og folketingspolitikere - fik opfattelsen, at den indebar en lempelse af kravet om evidens for medicin til sjældne sygdomme. Det gjorde den bare ikke. Det skaber i høj grad mistillid til Medicinrådets metoder og procedurer, skriver Jens Jackob Simonsen i dette debatindlæg.
I artiklen Stor misforståelse om Medicinrådets metoder skaber mistillid (Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 23. marts 2020) fremkommer patient-repræsentanterne i Medicinrådet, Leif Vestergaard Petersen og Morten Freil, med en redegørelse for Medicinrådets ”ikke betydende for vurderingen” metodeændring den 1. januar 2019 i fht. sjældne sygdomme. De argumenterer for, at der er tale om en uforklarlig misforståelse, som ikke bør påvirke tilliden til Medicinrådet.
Skrevet af Jacob Rosenberg den . Skrevet i Behandlinger.
Ret simpelt kan man reducere dødeligheden for indlagte patienter - og mindske behovet for intensiv behandling, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg. Man skal simpelthen sikre bedre ernæring for de indlagte patienter.
I disse bekymrende coronatider vil jeg gerne komme med et positivt indlæg. Vi kan nemlig med nogle relativt simple håndgreb sænke dødeligheden for vores indlagte patienter, sænke behovet for behandling på intensiv afdeling (hvilket specielt i denne tid er meget væsentligt), og på samme tid sparer det faktisk penge.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard kritiserede forleden udregninger fra den uafhængige borgerlig liberale tænketank CEPOS. I en replik gik Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i rette med Jes Søgaards beregninger. Nu svarer Jes Søgaard igen.
Jonas Herby (JH) og jeg kan formentlig diskutere vores forskellige kuvertberegninger af prisen på coronaindsatserne i Danmark fra nu, og til krisen er overstået. Det vil næppe gøre mange læsere klogere. Derfor vil jeg gøre min respons på JH’s kritik af mine beregninger kort og principiel.
Professor Jes Søgaard kritiserede forleden udregninger fra den uafhængige borgerlige, liberale tænketank CEPOS. I en replik går Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i rette med Jes Søgaards beregninger - men hilser samtidig professorens input for velkomment: "Så selvom jeg er uenig med Jes Søgaard, takker jeg alligevel for hans bidrag til debatten," skriver han.
Står prisen for at redde mennesker fra at dø af COVID-19-infektioner mål med omkostningerne, når man ser på, hvordan vi ellers prioriterer i sundhedssektoren?
Skrevet af Casper Cassøe den . Skrevet i Samfundet.
Der findes ingen evidens for, at de relativt mange coronasmittede i Herning skyldes hingstekåring/hestemessen i begyndelsen af marts, skriver Casper Cassøe, direktør for Dansk Varmblod. "Skulle det vise sig dokumenteret, at vores arrangement faktuelt har været medvirkende årsag til det aktuelle smittetal i Herning, er vi naturligvis meget kede af dette og beklager," skriver han.
Efter private gætterier på de sociale medier om, at Dansk Varmblods Hingstekåring samt Hest & Rytter-messen skulle være årsagen til, at Herning har flere smittede end andre byer, kom artiklen på ing.dk: ”Tre uger efter hestestævne: Herning har det største antal smittede”.
Skrevet af Stinne Gommesen den . Skrevet i Samfundet.
Stinne Gommesen er blevet stolt af at være dansker igen. Stolt over danskernes samfundssind og parathed til at hjælpe sårbare mennesker, selv om det koster formuer. Sådan har hun ikke haft det i årevis som mor til et meget sårbart barn, som ikke har fået lov til at få dyr medicin.
Hvad gør corona-faren ved os i denne tid? Ja det er et super godt spørgsmål. Nu, hvor vi har vænnet os til at være hjemme, og de fleste har forstået, at det er nødvendigt, at alle løfter i flok i denne situation, og der er ro de fleste steder; ja så begynder der så småt at opstå politiske debatter og ikke mindst store økonomiske spekulationer.
Skrevet af Bent Damgaard den . Skrevet i Behandlinger.
Der sidder masser af patienter rundt om i landet, som oplever en utilstrækkelig effekt af den smertemedicin, de tager. Deres tilstand er måske ikke livstruende, men alligevel forfærdelig, skriver læge Bent Damgaard i dette debatindlæg. Hvordan hjælper samfundet dem, spørger han.
Som en af de få speciallæger i almen medicin, der udskriver medicinsk cannabis, bemærkede jeg det naturligvis, da en række patientforeninger for nylig offentliggjorde en undersøgelse om danske patienters holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin.
Skrevet af Leif Vestergaard Pedersen den . Skrevet i Sundhed.
Indsatsen imod coronaepidemien er ikke at sammenligne med nogen anden sundhedsindsats. "Pris pr. kvalitetsjusteret leveår" er simpelthen en forkert målestok. Målestokken er, hvad vores samfundsmodel er værd, skriver Leif Vestergaard Pedersen, medlem af Medicinrådet og medlem af Etisk Råd, i dette debatindlæg.
Flere sundhedsøkonomer og andre debattører har kastet sig ud i forskellige vurderinger af, hvor meget vi som samfund kan og skal ofre for at redde nogle ”få tusinde menneskeliv” under coronakrisen.
Frem for kun at se på forskningsresultater, der peger på, at varigt vægttab stort set ikke er muligt, bør vi rette blikket mod den forskning, der ser nærmere på dem, der faktisk har succes med at fastholde vægttabet. Spørgsmålet er så, hvad vi kan lære af dem? skriver psykolog og autoriseret klinisk diætist Inge Vinding i dette debatindlæg.
Der synes at have udviklet sig en slags konsensus blandt fagfolk om, at det nærmest er umuligt for folk til at holde vægten efter et vægttab, og at det derfor ikke nytter at få overvægtige til at tabe sig. Men holder den konklusion? Hvilket grundlag bygger den på?
Skrevet af Jens Jacob Simonsen den . Skrevet i Økonomi.
Der er meget kraftige indikationer på, at budgetvogterprincippet i den sagen om den manglende godkendelse af genterapien Luxturna har influeret på vurderingen af en rent faglig parameter: Evidensen, skriver Jens Jackob Simonsen i dette debatindlæg.
Først en disclaimer: Dette er endnu et indlæg om genterapien Luxturna. Hvis du ikke orker at læse om det, så stop her. Men hvis du er bekymret for, om Medicinrådets budgetvogterprincip kan føre til afgørelser på et forsimplet og usagligt grundlag, så fortsæt og se på Luxturna som en ren illustration af mulige principielle problemer to-come.
Skrevet af Flemming Sylvest Pedersen den . Skrevet i Sundhedsplatformen.
Det velfungerende Midt EPJ kan fejre 10 års fødselsdag. På Sjælland er der ingen grund til at fejre Sundhedsplatformen, hvis væsentligste skavank er, at det ikke er ét system, men to, som er dårligt forbundne. Oprindeligt var det kun beregnet til brug for ambulante patienter, men blev det udvidet til også at kunne bruges for indlagte patienter, hvilket gav kludder i medicineringen, skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i dette debatindlæg.
Nu er det 10 år siden, at Region Midtjyllands elektroniske patientjournal blev sat i drift. Det kan man læse om i en artikel fra 1. januar 2020 i Viborg Folkeblad med den interessante titel: "Her i regionen er lægerne gode venner med deres it-værktøjer".
Jeg føler mig fagligt og etisk forpligtet til at give et bidrag til debatten omkring fyringen af Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center i Silkeborg, angiveligt på en baggrund af en “brist i patientsikkerheden”.
Vi er mange, der spændt følger med i udviklingen i Sverige i disse dage. Sverige følger i coronakrisen sin helt egen kurs, hvilket har vakt international opmærksomhed.
I artiklen Stor misforståelse om Medicinrådets metoder skaber mistillid (Sundhedspolitisk Tidsskrift d. 23. marts 2020) fremkommer patient-repræsentanterne i Medicinrådet, Leif Vestergaard Petersen og Morten Freil, med en redegørelse for Medicinrådets ”ikke betydende for vurderingen” metodeændring den 1. januar 2019 i fht. sjældne sygdomme. De argumenterer for, at der er tale om en uforklarlig misforståelse, som ikke bør påvirke tilliden til Medicinrådet.
I disse bekymrende coronatider vil jeg gerne komme med et positivt indlæg. Vi kan nemlig med nogle relativt simple håndgreb sænke dødeligheden for vores indlagte patienter, sænke behovet for behandling på intensiv afdeling (hvilket specielt i denne tid er meget væsentligt), og på samme tid sparer det faktisk penge.
Jonas Herby (JH) og jeg kan formentlig diskutere vores forskellige kuvertberegninger af prisen på coronaindsatserne i Danmark fra nu, og til krisen er overstået. Det vil næppe gøre mange læsere klogere. Derfor vil jeg gøre min respons på JH’s kritik af mine beregninger kort og principiel.
Står prisen for at redde mennesker fra at dø af COVID-19-infektioner mål med omkostningerne, når man ser på, hvordan vi ellers prioriterer i sundhedssektoren?
Efter private gætterier på de sociale medier om, at Dansk Varmblods Hingstekåring samt Hest & Rytter-messen skulle være årsagen til, at Herning har flere smittede end andre byer, kom artiklen på ing.dk: ”Tre uger efter hestestævne: Herning har det største antal smittede”.
Som en af de få speciallæger i almen medicin, der udskriver medicinsk cannabis, bemærkede jeg det naturligvis, da en række patientforeninger for nylig offentliggjorde en undersøgelse om danske patienters holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin.
Flere sundhedsøkonomer og andre debattører har kastet sig ud i forskellige vurderinger af, hvor meget vi som samfund kan og skal ofre for at redde nogle ”få tusinde menneskeliv” under coronakrisen.
Der synes at have udviklet sig en slags konsensus blandt fagfolk om, at det nærmest er umuligt for folk til at holde vægten efter et vægttab, og at det derfor ikke nytter at få overvægtige til at tabe sig. Men holder den konklusion? Hvilket grundlag bygger den på?