Skrevet af Torben K. Hollmann den . Skrevet i Struktur.
Den aktuelle krise er både en sundhedsmæssig, økonomisk og samfundsmæssig udfordring. Social- og sundhedsområdet har fra starten været under et stort pres. Resultaterne af det pres skal vi bruge, når vi skal udforme fremtidens social- og sundhedssektor. skriver Torben K. Hollmann, sektorformand FOA, i dette debatindlæg.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
Skrevet af Mireille Lacroix den . Skrevet i Behandlinger.
Coronakrisen har bl.a. mindet os om, at infektionssygdomme rent faktisk smitter, at det er muligt indrette arbejdet anderledes til fordel for især de patienter, der har det svageste immunforsvar, og at videokonsultationen og telefonkonsultation kan erstatte mange fremmødekontakter," skriver Mireille Lacroix, næstformand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), blandt andet i dette debatindlæg.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
"Lad os dog snart forstå, at sundhedsvæsenets formåen ift. at holde befolkningen sund, er uhyre begrænset. Vi gør det, vi kan, allerede, og lad os nu for pokker da ikke spilde vores tid med mere nyttesløs og stigmatiserende opsporing og systematik. Lad os prioritere den strukturelle forebyggelse, lad os få nogle modige politikere, der tager deres ansvar på sig og lægger rammerne for vores kulturs udvikling, så usund adfærd belægges med afgifter, og sund adfærd ”belønnes”, og rammerne for liv er i orden." Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, har hvæsset pennen i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Skrevet af Heino Knudsen den . Skrevet i Regioner.
Coronakrisen var en generalprøve på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Og generalprøven viste, at borgerne gerne vil møde sundhedsvæsenet på nye måder, og at ny teknik kan skabe nærhed, skriver Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen. "Der har været for meget berøringsangst og uberettiget tøven på borgernes vegne," mener han.
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona.
Skrevet af Morten Hulvej Rod den . Skrevet i Prioriteringer.
Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål, skriver Morten Hulvej Rod, sundhedsfremmechef ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i dette debatindlæg. Han mener, at vi har brug for en reform med fokus på sundhedsfremme.
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Skrevet af Anett Kromann den . Skrevet i Behandlinger.
Hvorfor skal regionale centre for funktionelle lidelser kobles på midler til stofskiftesygdomme? Det svarer til, at diabetesskoler lægges ind under regionale centre for funktionelle lidelser, for diabetes og stofskiftesygdom hører begge under endokrinologi, skriver Anett Kromann, Foreningen StofskifteSupport, i dette debatindlæg.
Der blev i oktober 2018 afsat fem mio. kr. til medicinsk forskning i stofskiftet. Dette var et resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 om en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet.
Skrevet af Morten Sodemann den . Skrevet i Struktur.
Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Skrevet af Anders Kühnau den . Skrevet i Regioner.
Coronakrisen er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, skriver Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
Skrevet af Arash Afshari den . Skrevet i Prioriteringer.
ToptekstCorona har skabt mange menneskelige tragedier. Men coronakrisen har været noget af det bedste, der kunne ske for sundhedsvæsenet og samfundet, mener overlæge Arash Afshari. Vi er bl.a. blevet tvunget til at reflektere over prioriteringer og kigge på samspil mellem ressourcer og prioriteringer. "Jeg ser allerede masser af arbejdsprocesser, der er forandret til det bedre," skriver Arash Afshari blandt andet i dette debatindlæg.
Danmark blev lukket ned den 12.3. Så meget er sket på så kort tid. En skizofren udvikling på godt og ondt. Og det har været hektisk på alle fronter for mange af os i sundhedsvæsnet og har krævet en ekstrem tilpasning.
Skrevet af Torben Mogensen den . Skrevet i Økonomi.
Sundhedsvæsnet er ikke underfinansieret. Befolkningen har givet en hvis mængde penge til sundhedsvæsnet, som vi så skal administrere. COVID har vist, at vi kan prioritere, selvom det kun var for en kort periode. Men kan vi prioritere fremover? spørger formand for Lungeforeningen og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, som her giver nedslagspunkter på, hvor sundhedsvæsenet er på vej hen efter corona.
Hvor skal vi hen du? Alle over en hvis alder husker trolden Hugo fra TV2 programmet ”Elevatoren”. Den lille trold spurgte konkurrence deltagerne om, hvad vej spillet skulle gå. Man kan med rette stille sundhedsvæsnet det samme spørgsmål, nu hvor COVID-19 tilsyneladende er under kontrol. Hvad har vi lært? Hvor skal vi hen? Det er et stort og komplekst spørgsmål, så her er ikke hele svaret, men nogle nedslagspunkter.
Skrevet af Lars Jørgen Østergaard den . Skrevet i Samfundet.
Der gik 24 timer fra ideen om et podningstelt kom på bordet, til det første telt stod klar i Aarhus. Under coronakrisen har innovation ikke været noget, man bare talte om, men faktisk noget, man gjorde. Holder vi fast i det, kan det skabe underværker. Det skriver professor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard i et debatindlæg i anledning af konferencen Hvad nu, Sundhedsvæsen?, som handler om udviklingen af et bedre sundhedsvæsen og hvad sundhedsvæsenet evt. kan lære af coronakrisen.
Mindre hierarki og øget koordinering fik tingene til at ske. Under coronakrisen sprang ellers tunge døre op på vid gab – og beslutningsprocesser blev afkortet fra måneder til timer. Samarbejde og fælles fokus på målet giver handlekraft og øger effektiviteten. Det er en erfaring og en læring, vi skal tage med os videre.
Sundhedsplatformen fylder snart fire år, og kontrakten kan opsiges i 2021. I 2021 er der også er valg til regionsrådene, hvor blandt andre patienterne skal til valgurnerne. Når nu økonomi, behandlingskvalitet og brugertilfredshed ikke påvirker politikerne, kunne man måske derfor rette fokus på patienternes oplevelser med Sundhedsplatformen, skriver psykolog og daglig bruger af Sundhedsplatformen, Flemming Rasmussen, i dette debatindlæg.
21. maj, 2016 startede driften af Sundhedsplatformen. Den milepæl kunne jo benyttes til at gøre status. Og kontrakten kan opsiges med virkning fra sidst i december 2021; begge dele er gode anledninger til, at politikerne kunne begynde at gøre sig overvejelser.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
Danmark blev lukket ned den 12.3. Så meget er sket på så kort tid. En skizofren udvikling på godt og ondt. Og det har været hektisk på alle fronter for mange af os i sundhedsvæsnet og har krævet en ekstrem tilpasning.
Hvor skal vi hen du? Alle over en hvis alder husker trolden Hugo fra TV2 programmet ”Elevatoren”. Den lille trold spurgte konkurrence deltagerne om, hvad vej spillet skulle gå. Man kan med rette stille sundhedsvæsnet det samme spørgsmål, nu hvor COVID-19 tilsyneladende er under kontrol. Hvad har vi lært? Hvor skal vi hen? Det er et stort og komplekst spørgsmål, så her er ikke hele svaret, men nogle nedslagspunkter.
Mindre hierarki og øget koordinering fik tingene til at ske. Under coronakrisen sprang ellers tunge døre op på vid gab – og beslutningsprocesser blev afkortet fra måneder til timer. Samarbejde og fælles fokus på målet giver handlekraft og øger effektiviteten. Det er en erfaring og en læring, vi skal tage med os videre.
21. maj, 2016 startede driften af Sundhedsplatformen. Den milepæl kunne jo benyttes til at gøre status. Og kontrakten kan opsiges med virkning fra sidst i december 2021; begge dele er gode anledninger til, at politikerne kunne begynde at gøre sig overvejelser.