Formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, Svend Lings, svarer her igen på et debatinlæg fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Han har svært ved at forstå Lægeforeningens frygte for, at aktiv dødshjælp er en glidebane. "Hvorfor skulle det være bedre eller rigtigere at dø af kræft, hjernesygdom eller åreforkalkning under svære lidelser i stedet for roligt at sove ind efter eget valg af tid og sted?" skriver Lings.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Anne Bülow-Olsen skulle ved et møde for sundhedspersoner fortælle om patienternes indflydelse på medicinalindustriens udvikling af lægemidler. Det blev til et kort indlæg med konklusionen, at patienter har omtrent samme indflydelse på ny medicin, som malkekøer har på det foder, de tilbydes.
For nogen tid siden blev jeg inviteret til at holde et indlæg ved et møde for sundhedspersoner. Jeg blev bedt om at tale om patienternes indflydelse på medicinalindustriens udvikling af lægemidler.
Skrevet af Camilla Noelle Rathcke den . Skrevet i Etik.
Aktiv dødshjælp har været til debat, siden dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø" blev sendt på DR i slutningen af november. Anæstesilæge Søren Mehl Knudsen kalder Lægeforeningens afvisning af aktiv dødshjælp for hyklerisk. Men aktiv dødshjælp er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne, siger formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, der i stedet ønsker mere specialiseret palliation. "Når det handler om at behandle og lindre, så må vi i dag bruge hele den medicinske værktøjskasse," siger hun.
Grundlæggende adskiller aktiv dødshjælp sig helt fundamentalt fra alle andre lægelige praksisser ved det faktum, at formålet med behandling er at forårsage patientens død. Lægeforeningen mener, at et sådan formål er i grundlæggende modstrid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg.
Døden skal ikke være samfundets tilbud til dem, der har det svært og er alvorligt syge eller har et fysisk handicap, mener formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, som kritiserer DR´s udsendelse om Preben Nielsen, der tog til Belgien for at dø. "Jeg var selv som ung i tvivl om mit liv og mit livs værdi, og hvordan vil DR’s og Det Kongelige Teaters fremstillinger så ikke påvirke andre nyskadede? spørger han.
I ugerne op til jul bragte DR den meget omdiskuterede udsendelse om Preben Nielsen, der efter en alvorlig arbejdsulykke ikke ønskede at leve mere. Han tog til Belgien for at for at få hjælp til at dø. I Belgien er der i modsætning til Danmark mulighed for, at man kan få aktiv dødshjælp. En tur, som DR valgte at skildre lige til sidste åndedrag.
Ulighed kan også være med til at skabe forandring, for stærke patienter, som kræver en behandling, kan på sigt være en løftestang for andre, skriver Beth Lilja.
Fælles beslutningstagning, journaladgang, PRO (patientrapporterede oplysninger) og anden ny teknologi kommer kun de stærke patienter til gode. Det er en udbredt og legitim bekymring, man ofte møder.
Skrevet af Anja Skjoldborg Hansen den . Skrevet i Behandlinger.
For kvinder, der har uhelbredelig brystkræft, kan en lyserød sløjfe være som en våd klud i ansigtet, skriver Anja Skjoldborg Hansen, formand for Dansk Brystkræft Organisation (DBO).
Lyserød er efterårets farve. I hvert fald hvis man har brystkræft inde på livet. Mange begivenheder står i et lyserødt skær i forbindelse med blandt andet ’Lyserød lørdag’ og ´Støt Brysterne´, der hvert år bliver afholdt i oktober.
Kritikere af aktiv dødshjælp er redigeret ud af DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´. Det har fået hård – og ufortjent – kritik, mener Maria Cuculiza. Hun påpeger, at DR´s svigt er et helt andet sted.
DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´ om en lam mands brug af aktiv dødshjælp høster i disse dage ros, men også indædt kritik for at en være en følelsespornografisk, handicapfobisk kampagne for aktiv dødshjælp, som svigter sine seere ved ikke at lade modstandere af dødshjælp komme til orde.
Skrevet af Finn Rudaizky den . Skrevet i Regioner.
Syge mennesker, forældre til syge børn og andre som har brug for lægehjælp, plejer at vente mange timer på at få kontakt til akuttelefonen 1813 i juledagene. Det må være slut nu, mener Finn Rudaizky (DF), som rejser sagen i regionsrådet.
Akuttelefonen 1813 har hvert eneste år siden etableringen har haft alvorlige problemer med betjening af Region Hovedstadens borgere ved juletid.
Kent Jensen, CEO i Dansk Sundhedssikring, opfordrer den kommende regering til at se private sundhedstilbud som en del af den løsning, der kan aflaste et presset offentligt sundhedsvæsen. "Hvis de borgere, som har råd, selv betaler for alternativer til det offentlige, vil det lette presset og dermed give mere plads til dem, som netop har brug for at blive løftet af samfundet," skriver han.
Danskerne lever længere. Det er en god nyhed. Men med det stigende antal ældre følger desværre også et øget pres på det offentlige sundhedssystem, som allerede er i knæ. Danmarks Statistik fremskriver, at der om bare 10 år vil være 150.000 flere danskere over 80 år, end der er i dag. Det er en stigning på 58 pct.
Skrevet af Niels Bentzon den . Skrevet i Regioner.
Fem regioner og dermed fem ”kongeriger” betyder femdobbelte administrationsudgifter, dårligere koordinering og ulighed for borgerne, mener overlæge Niels Bentzon. Han mener, at løsningen på sundhedskrisen kan løses ved at nedlægge regionerne, skabe professionelle sygehusledelser og en national digitaliseringsløsning, som bør omfatte både sygehusene, primærsektoren og den kommunale pleje. Og så bør vi stoppe med at forgylde privathospitalerne, skriver han.
Et af den nyligt overståede valgkamps hedeste emner var sygehusenes problemer: Psykiaterne laver private sygehuse (reference 1), hundredvis af læger udvandrer til privathospitalerne (2) eller går tidligt på pension, og sygeplejerskerne tager også til privatsygehusene, til Norge eller ud i industrien etc.
Skrevet af Jørgen Skadborg den . Skrevet i Struktur.
Thomas Helt fra alles Lægehus kritiserer i forbindelse med Lægedage 2022 PLO for ikke at indgå i dialog med dem, der driver såkaldte koncern- eller stråmandsklinikker. Forrmand for PLO, Jørgen Skadborg er åben over for dialog, men fastholder i dette skriftlige svar, at kliniktypen er problematisk.
Alle praktiserende læger og ansatte læger i almen praksis er velkomne på Lægedage, uanset hvilken klinik de arbejder i. Det gælder også læger i de klinikker, som alles Lægehuse kontrollerer.
Skrevet af Bolette Friderichsen den . Skrevet i Samfundet.
DSAM-formanden, Bolette Friderichsen, holdt ved Lægedage 2022 denne åbningstale, hvor hun slår et slag for, at det omgivende sundhedsvæsen rydder op efter sig selv.
I et sundhedsvæsen, der mange steder er tæt på kollaps, er almen praksis blevet stadig mere betydningsfuld. Det er stadigvæk 96% af patienterne, der har en egen læge, som har forpligtet sig til at passe en liste af egne patienter hver dag, i mange år, ofte livslangt.
Skrevet af Hans Storm den . Skrevet i Behandlinger.
I et interview i Onkologisk Tidsskrift blev der sat spørgsmålstegn ved NORDCAN-databasens validitet. Men kritikken er misvisende, mener Hans Storm, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
Det er svært at tro at professor Anders Green er citeret korrekt i interviewet, som Onkologisk Tidsskrift bragte med ham sidst i oktober.
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.
For nogen tid siden blev jeg inviteret til at holde et indlæg ved et møde for sundhedspersoner. Jeg blev bedt om at tale om patienternes indflydelse på medicinalindustriens udvikling af lægemidler.
Grundlæggende adskiller aktiv dødshjælp sig helt fundamentalt fra alle andre lægelige praksisser ved det faktum, at formålet med behandling er at forårsage patientens død. Lægeforeningen mener, at et sådan formål er i grundlæggende modstrid med lægens og sundhedsvæsnets rolle, som er at gavne patienten gennem forebyggelse, behandling og omsorg.
I ugerne op til jul bragte DR den meget omdiskuterede udsendelse om Preben Nielsen, der efter en alvorlig arbejdsulykke ikke ønskede at leve mere. Han tog til Belgien for at for at få hjælp til at dø. I Belgien er der i modsætning til Danmark mulighed for, at man kan få aktiv dødshjælp. En tur, som DR valgte at skildre lige til sidste åndedrag.
Fælles beslutningstagning, journaladgang, PRO (patientrapporterede oplysninger) og anden ny teknologi kommer kun de stærke patienter til gode. Det er en udbredt og legitim bekymring, man ofte møder. 
Lyserød er efterårets farve. I hvert fald hvis man har brystkræft inde på livet. Mange begivenheder står i et lyserødt skær i forbindelse med blandt andet ’Lyserød lørdag’ og ´Støt Brysterne´, der hvert år bliver afholdt i oktober.
DR’s nye mini-TV-serie ´På tirsdag skal jeg dø´ om en lam mands brug af aktiv dødshjælp høster i disse dage ros, men også indædt kritik for at en være en følelsespornografisk, handicapfobisk kampagne for aktiv dødshjælp, som svigter sine seere ved ikke at lade modstandere af dødshjælp komme til orde.
Akuttelefonen 1813 har hvert eneste år siden etableringen har haft alvorlige problemer med betjening af Region Hovedstadens borgere ved juletid.
Danskerne lever længere. Det er en god nyhed. Men med det stigende antal ældre følger desværre også et øget pres på det offentlige sundhedssystem, som allerede er i knæ. Danmarks Statistik fremskriver, at der om bare 10 år vil være 150.000 flere danskere over 80 år, end der er i dag. Det er en stigning på 58 pct.
Et af den nyligt overståede valgkamps hedeste emner var sygehusenes problemer: Psykiaterne laver private sygehuse (reference 1), hundredvis af læger udvandrer til privathospitalerne (2) eller går tidligt på pension, og sygeplejerskerne tager også til privatsygehusene, til Norge eller ud i industrien etc. 
Alle praktiserende læger og ansatte læger i almen praksis er velkomne på Lægedage, uanset hvilken klinik de arbejder i. Det gælder også læger i de klinikker, som alles Lægehuse kontrollerer.
I et sundhedsvæsen, der mange steder er tæt på kollaps, er almen praksis blevet stadig mere betydningsfuld. Det er stadigvæk 96% af patienterne, der har en egen læge, som har forpligtet sig til at passe en liste af egne patienter hver dag, i mange år, ofte livslangt. 
Det er svært at tro at professor Anders Green er citeret korrekt i interviewet, som Onkologisk Tidsskrift bragte med ham sidst i oktober.