Medicintilskudsnævnet får kam til sit hår
Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Pas nu på, Jesper Fisker, du risikerer at blive et gidsel
- Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
Så fik vi, langt om længe vores strukturkommission. Den har vi ventet på længe, og i al den tid har forventningerne bygget sig op.
Faglig dømmekraft handler ikke kun om evidens
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Anne Bülow-Olsen har i nogle måneder haft en debat om den danske interaktionsdatabase, som Anne Bülow-Olsen ikke finder tilstrækkeligt opdateret -– der er stadig uhensigtsmæssige og farlige interaktioner mellem medicintyper, som ikke er angivet. DSAM har drøftet sagen, skriver formand for DSAM, Bolette Friderichsen.
Tak til Anne Bülow for at deltage i debatten. Jeg er ikke sikker på, at vi er så uenige, når det kommer til stykket. Forskningsmæssig evidens er bestemt et betydningsfuldt ben i den kliniske beslutningsproces, men kan ikke stå alene.
Vi skal ikke bygge på lægernes hukommelse og sunde fornuft – vi skal bygge på evidens
- ”Vi skal følge op og observere patientens udvikling, ikke mindst når vi behandler med to præparater på én gang. Og vi skal være i kontakt med patienten og følge op, hvis der opstår mistanke om uhensigtsmæssige interaktioner," sagde Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, blandt andet i en artikel i februar. Det får Anne Bülow-Olsen til at reagere. Hvorfor ikke på forhånd spare patienter for unødige bivirkninger eller manglende virkning, spørger hun.
Det forkommer mig at være bemærkelsesværdigt, at Jon Zwisler, praktiserende læge og medicinsk ordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, i Sundhedspolitisk Tidsskrift 22. februar 2023 citeres for at anbefale at ordinere en medicin, som ikke enes med en anden af patientens mediciner og derefter forvente, at patienten rapporter om, at der er noget galt.
Er lægefaglige selskaber blevet politiske diskussionsklubber?
- Kristian Lund er admin. chefredaktør på Medicinske Tidsskrifter og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.
De lægevidenskabelige selskaber er vist ramt af en ny bacille.
Vi har et medikament, som kan lette presset på sygehusene
- Strukturkommissionen skal holde et skarpt øje på, hvordan vi kan vedligeholde og styrke brugen af lægen som medicin. For forskning bekræfter, at en fast praktiserende læge med god relation og et passende langt kendskab til patienten medfører mindre brug for akutte indlæggelser og længere levetid for den faste læges patienter, skriver formand for den Lægefaglige Tænketank ATLAS, psykiater Mia Gall Grandahl.
Det danske sygehusvæsen er under pres blandt andet på grund af nye dyre og komplicerede behandlinger og på grund af det demografiske træk.
Strandede patienter er et symptom på et irrationelt sundhedsvæsen
- Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.
Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander".
De hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne
- Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler".
Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?
Fri os fra det gode
- Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.
Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt.
Læger får vildledende oplysninger om, hvordan lægemidler påvirker hinanden
- Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.
