Strukturkommissionen skal holde et skarpt øje på, hvordan vi kan vedligeholde og styrke brugen af lægen som medicin. For forskning bekræfter, at en fast praktiserende læge med god relation og et passende langt kendskab til patienten medfører mindre brug for akutte indlæggelser og længere levetid for den faste læges patienter, skriver formand for den Lægefaglige Tænketank ATLAS, psykiater Mia Gall Grandahl.

Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler". 

Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.

Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.

Skrækhistorierne om hårdt pressede akutmodtagelser har præget medierne den seneste tid. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er også bekymret og kommer her med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne. De fire anbefalinger sendes nu videre gennem det politiske og regionale system som en fremstrakt hånd til samarbejde, skriver Henrik Ømark, formand for DASEM.

Patientforeningen Kræft i underlivet (KIU) mener, at det kan være en god løsning, at kræftpatienter selv betaler for behandling på et privathospital – så længe Medicinrådet ikke anbefaler EMA-godkendt medicin, som kan hjælpe patienter, og så længe det 7. princip ikke fungerer efter hensigten. Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen der, skriver Birthe Lemley, formand for KIU.

Det er ikke S-regeringens nedlukninger, der er skyld i den nuværende overdødelighed. Og det er heller ikke S-regeringens nedlukninger, der reddede danskerne fra COVID-19, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i denne kommentar.