Skip to main content

Strandede patienter er et symptom på et irrationelt sundhedsvæsen

  • Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin bifalder Peter Vedsted og Frede Olesens debatindlæg om, at de hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne. Men en del forhold på akutmodtagelserne kan stadig kvalificeres yderligere, når den akutte patient finder vej til akutafdelingen, skriver Henrik Ømark i denne replik.

Tak til Peter Vedsted og Frede Olesen for at kommentere på Dansk Selskab for Akutmedicins (DASEM) fire anbefalinger vedrørende håndtering af "crowding" i de danske akutafdelinger – en tilstand, hvor der ligger for mange patienter på én gang, der ikke kan komme til videre behandling, men "strander". 

De hårdt pressede hospitalers problemer skal løses udenfor hospitalerne

  • Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er kommet med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne på de hårdt pressede akutmodtagelser. Men professor Peter Vedsted og fhv. forskningsleder Frede Olesen er bekymrede for, at dele af akutlægernes forslag skyder forbi en løsning. "Hospitalerne ser sig nu som første led i forløbet af akutte tilstande. Men alle forløb starter og slutter uden for sygehusene," skriver de. "Man har politisk glemt at satse på resten af et kompetent sundhedsvæsen. Derfor ender man igen og igen i en situation med over-crowding på hospitaler". 

Henrik Ømark kom på vegne af det akutmedicinske selskab DASEM med fire konkrete forslag til aflastning af området i Sundhedstinget 30. januar. Godt med konkrete forslag, men er de nu korrekt afbalancerede i forhold til det samlede behov for akut syge og for det samlede sundhedsvæsen?

Fri os fra det gode

  • Lægernes valg af ord om en sygdom har ikke kun betydning for patienters mulighed for at forstå egen situation, det har også stor betydning for omgivelsernes reaktioner. Arbejdsgivere, sagsbehandlere og forsikringsselskaber reagerer anderledes, når de får at vide, at man har en ”godartet” hjernetumor og ikke en "ondartet". Og det på trods af, at "godartede" også kan have enorme konsekvenser for den enkelte. Så fri os for det "godartede", skriver Vibeke Vollmer og opfordrer lægerne til at bruge begreber, som åbner for en mulighed for at forklare gradsinddelingen.

Når man som jeg lever med en hjernetumor, kan man opleve at blive sprogligt ramt af sin diagnose på en helt speciel måde. Ufrivilligt. 

Læger får vildledende oplysninger om, hvordan lægemidler påvirker hinanden

  • Den danske interaktionsdatabase, hvor man kan se, hvordan forskelligt medicin påvirker hinandens effekt, er ikke er opdateret på væsentlige punkter, skriver Anne Bülow-Olsen. For eksempel tager omkring 400.000 danskere syrehæmmere mod sure opstød hver dag, og der er omkring 100.000 brugere af stofskiftemedicinen levothyroxin. Tager man begge typer medicin, fungerer stofskiftemedicinen ikke godt – men det fremgår ikke af interaktionsdatabasen.

For nogen tid siden (11. oktober 2022) skrev jeg om, at den danske interaktionsdatabase (hvor man kan se, hvordan mediciner påvirker hinandens effekt) ikke er opdateret på væsentlige punkter.

Vi akutmedicinerne har fire forslag til at lette trykket på akutmodtagelserne

  • Skrækhistorierne om hårdt pressede akutmodtagelser har præget medierne den seneste tid. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) er også bekymret og kommer her med fire konkrete anbefalinger til at løse problemerne. De fire anbefalinger sendes nu videre gennem det politiske og regionale system som en fremstrakt hånd til samarbejde, skriver Henrik Ømark, formand for DASEM.

Gennem de seneste uger har presset på landets akutmodtagelser trukket overskrifter i pressen. Det bekymrer naturligvis også os, som repræsenterer akutmedicinerne – de læger, der er ansat i akutmodtagelserne.

God løsning, at patienter selv kan betale for afvist kræftbehandling på privathospital

  • Patientforeningen Kræft i underlivet (KIU) mener, at det kan være en god løsning, at kræftpatienter selv betaler for behandling på et privathospital – så længe Medicinrådet ikke anbefaler EMA-godkendt medicin, som kan hjælpe patienter, og så længe det 7. princip ikke fungerer efter hensigten. Skaber det ulighed? Ja, det gør det, men det er jo også ulighed, hvis nogen har penge nok til at rejse til udlandet og få behandlingen der, skriver Birthe Lemley, formand for KIU.

Danske patienter kan nu få kræftbehandling med et lægemiddel godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA på et privathospital i Danmark!

Der er kloge besparelser – og så er der de dumme

Kristian LundDer er kloge besparelser – og så er der de dumme. Og til sidstnævnte kategori – de dumme besparelser – hører Sundhedsstyrelsens vaccineanbefaling, som ikke omfatter den såkaldte højdosis influenzavaccine til patienter over 65 år.

Det er ikke nedlukningernes skyld, at vi lige nu har stor overdødelighed

  • Det er ikke S-regeringens nedlukninger, der er skyld i den nuværende overdødelighed. Og det er heller ikke S-regeringens nedlukninger, der reddede danskerne fra COVID-19, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, i denne kommentar.

Forleden bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift en historie, hvor den store overdødelighed, vi for tiden ser i Danmark, blev kædet sammen med, at mange ikke i samme grad blevet udsat for RS-virus og influenzavirus under pandemien, og derfor er mere modtagelige over disse vira denne vinter.

Hvad betyder brudt valgløfte om flere sygeplejersker?

  • Hvilke konsekvenser får det for Region Hovedstadens funktioner efter nyheden om endnu færre nye sygeplejersker i de kommende år, skriver medlem af regionsrådet, Finn Rudaizky (DF).

Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering havde som målsætning at skaffe yderligere 1.000 nye sygeplejersker i hele Danmark.

Lægeforeningens argumenter er oldgamle og misforståede

  • Formand for Læger for Aktiv Dødshjælp, Svend Lings, svarer her igen på et debatinlæg fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Han har svært ved at forstå Lægeforeningens frygte for, at aktiv dødshjælp er en glidebane. "Hvorfor skulle det være bedre eller rigtigere at dø af kræft, hjernesygdom eller åreforkalkning under svære lidelser i stedet for roligt at sove ind efter eget valg af tid og sted?" skriver Lings.

Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, argumenterede i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 3. januar imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp med den hovedbegrundelse at ”det er en glidebane i modstrid med lægens rolle og kan skabe tvivl hos patienterne”.