Har Lars Gaardhøj med sine to formandskasketter et problem med inhabilitet? Noget tyder på det, skriver Finn Rudaizky, medlem af Region Hovedstaden og Borgerrepræsentationen i København.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fået ny formand. Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (Soc.) er helt sikkert et sagligt valg. Han har vist, at han virkelig mener noget med at ville gøre noget for den enkelte patient.
Skrevet af Anders G. Christensen den . Skrevet i Behandlinger.
Der er de eneste år sparet bekymrende meget på det karkirurgiske område i Region Midtjylland, og patienter har fået unødvendige amputationer. Det ledelsesmæssigt svigt fra koncernledelsen med regionsrådsformanden i spidsen er næsten ubærligt, mener Anders G. Christensen, der er gruppeformand for Venstre i Region Midtjylland.
Rapporten "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland" er rystende læsning. Rapporten viser en tydelig mangel på ledelse med fokus på det karkirurgiske område, når patienter på hospitaler i Region Midtjylland i årevis har risikeret at få amputationer, som ikke var nødvendige.
Skrevet af Carsten Scheibye (V) og Jacob Rosenberg (Kons.) den . Skrevet i Regioner.
Udvikling af forskningsstrategien i Region Hovedstaden er ikke blot store tanker om retning. Det er også et spørgsmål om rammebetingelser for forskerne. Det handler for eksempel om kortere ventetider. Det siger medlemmerne af Regionsrådet i Region Hovedstaden Jacob Rosenberg (Kons.) og Carsten Scheibye (V), der tilsammen udgør formandsskabet i Forskningsudvalget.
I slutningen af marts måned i år kunne en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift fortælle om de alt for lange ventetider i de videnskabsetiske komitéer og den negative indflydelse, det kan have på forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden og dermed i sidste ende forskningens muligheder for at styrke vores sundhedsvæsen.
Skrevet af Lene Jensen den . Skrevet i Behandlinger.
Omsorgschef i Randers Kommune, Lene Jensen, svarer her på den kritik, som Stefan Engelsfelt kom med 25. marts. For ham var det en meget lang kamp at sikre sin terminalt kræftsyge mor tilstrækkeligt smertedækning.
Kære Stefan Engelsfelt. Jeg har læst din kronik bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Din beskrivelse af forløbet gør indtryk, og vi vil gerne tage din oplevelse med videre som input til det løbende arbejde med at udvikle samarbejdet med regionen.
Skrevet af Jens Jørgen Madsen og Anita Pontoppidan den . Skrevet i Sygdomme.
Hvert år får ca. 1.200 mænd ikke opdaget deres prostatakræft i tide og dør af den. Bl.a. fordi deres praktiserende læge vægrer sig mod at lade dem få foretaget en PSA-test (en blodprøve). Der må gøres noget - tilbyd screening til mænd over 50 år, skriver en patient og en pårørende.
Historierne er mange: Sygehistorierne. Mænd, der er kommet for sent og i dag er døde. Mænd, der er kommet for sent, og som dagligt modtager én eller anden form for behandling med forringet livskvalitet til følge. Mænd, der er kommet for sent, og som venter på at dø.
Det Kongelige Teater har premiere 15. maj på en operaforestilling, som er inspireret af dele af den dømte danske læge Svend Lings’ stærkt omdebatterede "selvmordsmanual" til mennesker, der ønsker at dø. Formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, ønsker at forestillingen tages af plakaten.
Jeg fyldes med lige dele bekymring og forargelse over, at Det Kongelige Teater vælger at opsætte en opera baseret på Svend Lings’ selvmordsmanual.
Skrevet af Stefan Engelsfelt den . Skrevet i Behandlinger.
For Stefan Engelsfedt var det en meget lang kamp at sikre sin terminalt kræftsyge mor tilstrækkeligt smertedækning. "Det kan da vel ikke være første gang, at sundhedssystemet er i kontakt med en terminal patient?" spørger han.
Kære Randers Kommune, selvom mit hjerte er tynget af sorg, da min mor efter et lidt over to-måneders kræftforløb er gået bort, vælger jeg skrive til dig med mine bekymringer for af andre terminale borgere i Randers Kommune.
Skrevet af Anne Pøhl Enevoldsen den . Skrevet i Samfundet.
Fødevarestyrelsens syv nye klimakostråd bygger på et solidt videnskabeligt fundament, skriver kontorchef Anne Pøhl Enevoldsen fra Fødevarestyrelsen som en kommentar til et debatindlæg, hvor kostvejleder Marie Raes kritiserer rådene.
Det er ikke hverdagskost, at Fødevarestyrelsen bliver anklaget for at være gidseltager.
Skrevet af Charlotte Hammer den . Skrevet i Behandlinger.
Hver fjerde kræftramt oplever senfølger i så invaliderende en grad, at de har problemer med at klare en almindelig hverdag, skriver Charlotte Hammer, næstforperson for Senfølgerforeningen. Selv om patienterne har ret til en individuel opfølgningsplan, får de den sjældent, og senfølgerramte venter i årevis på behandling, hvis de nogensinde får den - med store personlige, helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser som resultat.
I runde tal rammes 1 ud af 3 danskere af kræft, og groft sagt så er resten pårørende. I lige så runde tal overlever 2 ud af 3 danskere kræft. Dette vil sige, at over 350.000 danskere lige nu lever med eller efter en kræftdiagnose. Dette antal vil eksplodere i de kommende år. Det samme vil antallet af kræftramte med senfølger.
Fødevarestyrelsen har i en ny kampagne slået til lyd for, at vi skal spise flere vegetabilske fødevarer og især flere bælgfrugter. Men hvor er evidensen for, at man ved at udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein fremadrettet kan forbedre sundheden? skriver kostvejleder Marie Raes.
Så har vi endelig overstået ”Bælgfrugternes Dag”, som 10. februar er blevet fejret over hele landet i kantiner, i børnehaver, på skoler og på plejehjem.
Skrevet af Anne Bülow-Olsen den . Skrevet i Behandlinger.
Kroniske migrænepatienter har en stærkt forhøjet frekvens af selvmordsforsøg. Men den danske migrænebehandling de seneste år synes at fokusere på at udløse flere smerter i gruppen af kroniske migrænikere, ikke at give dem et liv med færre smerter og en rimelig livskvalitet, mener Anne Bülow-Olsen. Danske læger kræver nemlig, at patienter med kronisk migræne dropper medicinen i op til fem måneder, inden de kan få forebyggende behandling.
Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.
Skrevet af Benjamin Buemann den . Skrevet i Behandlinger.
Den 21. januar gav Medicinske Tidsskrifters journalist og anmelder Maria Cuculiza bogen "Oxytocin - Hormoner dronning" tre stjerner i en anmeldelse med titlen "Diger bog om sexhormon burde være skåret ned til det halve". Hun kritiserede bl.a. bogen, der er skrevet af Benjamin Buemann, for i højere grad at være subjektiv afrapportering end populærvidenskabelig formidling. Læs hele anmeldelsen her.
Benjamin Buemann ønsker at kommentere en anmeldelse af hans bog, som har været bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift og Sundhedskultur.
Skrevet af Merete Winther Hildebrandt og Jacob Rosenberg den . Skrevet i Samfundet.
Desværre virker det som om, der ikke er politisk interesse for at få lavet en sundhedsreform fra regeringens side. Men det haster med at finde ud af, hvilke opgaver der skal løses, og hvor de løses bedst, herunder også hvordan økonomien følger med. Og derfor haster det med en sundhedsreform, skriver Merete Winther Hildebrandt og Jacob Rosenberg.
Endelig ser det ud til at lysne, og vi kan forhåbentlig se en ende på pandemien. Derfor er det så umådelig vigtigt at have en overordnet politisk plan for slutfasen af coronakrisen, og hvordan vi fremover lever med corona som en mere almindelig vinterinfektion, for den er desværre kommet for at blive.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fået ny formand. Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (Soc.) er helt sikkert et sagligt valg. Han har vist, at han virkelig mener noget med at ville gøre noget for den enkelte patient.
Rapporten "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland" er rystende læsning. Rapporten viser en tydelig mangel på ledelse med fokus på det karkirurgiske område, når patienter på hospitaler i Region Midtjylland i årevis har risikeret at få amputationer, som ikke var nødvendige.
I slutningen af marts måned i år kunne en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift fortælle om de alt for lange ventetider i de videnskabsetiske komitéer og den negative indflydelse, det kan have på forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden og dermed i sidste ende forskningens muligheder for at styrke vores sundhedsvæsen. 
Kære Stefan Engelsfelt. Jeg har læst din kronik bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Din beskrivelse af forløbet gør indtryk, og vi vil gerne tage din oplevelse med videre som input til det løbende arbejde med at udvikle samarbejdet med regionen.
Historierne er mange: Sygehistorierne. Mænd, der er kommet for sent og i dag er døde. Mænd, der er kommet for sent, og som dagligt modtager én eller anden form for behandling med forringet livskvalitet til følge. Mænd, der er kommet for sent, og som venter på at dø.
Jeg fyldes med lige dele bekymring og forargelse over, at Det Kongelige Teater vælger at opsætte en opera baseret på Svend Lings’ selvmordsmanual.
Kære Randers Kommune, selvom mit hjerte er tynget af sorg, da min mor efter et lidt over to-måneders kræftforløb er gået bort, vælger jeg skrive til dig med mine bekymringer for af andre terminale borgere i Randers Kommune.
Det er ikke hverdagskost, at Fødevarestyrelsen bliver anklaget for at være gidseltager.
I runde tal rammes 1 ud af 3 danskere af kræft, og groft sagt så er resten pårørende. I lige så runde tal overlever 2 ud af 3 danskere kræft. Dette vil sige, at over 350.000 danskere lige nu lever med eller efter en kræftdiagnose. Dette antal vil eksplodere i de kommende år. Det samme vil antallet af kræftramte med senfølger.
Så har vi endelig overstået ”Bælgfrugternes Dag”, som 10. februar er blevet fejret over hele landet i kantiner, i børnehaver, på skoler og på plejehjem.
Smerter hver dag øger antallet af selvmordsforsøg. Det er måske den vigtigste grund til, at lægers primære opgave er at lindre smerter. De danske migrænelæger synes ikke at have dette for øje, når de behandler migrænikere med kronisk migræne.
Endelig ser det ud til at lysne, og vi kan forhåbentlig se en ende på pandemien. Derfor er det så umådelig vigtigt at have en overordnet politisk plan for slutfasen af coronakrisen, og hvordan vi fremover lever med corona som en mere almindelig vinterinfektion, for den er desværre kommet for at blive.